Aflivning af skrøner… ekstra

”SKRØNEN om, at hunde er dominante”

(og yderligere når hunden pinker…..så er det vel dominans?):

Det er videnskabelig og anerkendt viden, at hunde udelukkende er dominante mellem artsfæller OG når der er ressourcer involveret. ”Hvad er så ressourcer”? spørger du måske. Jo, ressourcer kan være en løbsk tæve, et kødben, en godbid, en pind/bold ELLER en ejer i den anden ende af snoren.

Vores hunde er eminente til at tilpasse sig os. Men agerer ejer uhensigtsmæssigt/utroværdigt i hundens univers, mister den troen på sin læremester (ejer) og viser mere selvstændighed, endda usikkerhed i visse tilfælde. De fleste menneske der ser dominans i deres hund, altså tolker hundens opførsel som dominant, kan i virkeligheden ofte ændre denne uønskede adfærd, HVIS de laver om på ”omgangstonen”, dvs kommunikation og samarbejde med hunden.

Hunde, der tolkes som dominante, er oftest bange eller usikre. De har vitterligt brug for vores støtte og hjælp til at håndtere situationen. Skældud og straf vil blot gøre ting værre..

Hundepsykologer og adfærdsforskere, har de seneste år alle konkluderet, at relationer mellem hunde er tillært og opstået via erfaring. Dvis IKKE ud fra en motivation om at være den ”dominerende”. SÅ med andre ord: Dominerende forhold mellem dyr udøves uden brug af vold eller trussel om aggression, og derved reduceres muligheden for en konflikt. Det er jo smart!!!!

Hvis du nu sidder og tænker på situationen med genboens hund, der ALTID vil slås og ligger øverst – så har dette INTET at gøre med dominans, snarere om usikkerhed, dårlige erfaringer (en uheldig situation), og evt. en ejer der ikke helt forstår……

Så, hvis du ikke bryder dig om noget din hund gør, vil have eller tilrage sig, så lær hunden det på en pæn og ordentlig facon og med respekt naturligvis. Undlad råberi, rusken, slag over snuden eller ryk i snoren. For, hvis forholdet mellem hund og ejer er baseret på tillid, kærlighed og gensidig respekt, så er udøvelse af magt slet SLET ikke nødvendigt.

Undersøgelser viser, hvordan hundes adfærd er blevet misforstået i generationer: Det har rent faktisk vist sig, at de gamle ideer om hundeadfærd og træning fremkalder flere problemer i forhold til at ændre uønsket adfærd.

At underkaste sig er ikke en påtvunget rolle, som en hund bliver fysisk tvunget til at udføre. Det er et gensidigt accepteret forhold, som er med til at undgå konflikter i flokken.

 Hvad er så al den pinkeri/humpen, som min hundehvalp foretager sig? Er det ikke dominans?

Der findes en variation af pinkehunde. Hunde der pinker andre hunde, hunde der pinker menneskeben og hundeben/hoveder, hunde som pinker børn, og tæver der pinker andre tæver, og så finder vi hvalpe, der pinker A L T hvad de kan få deres forben omkring inklusiv bollebamsen i sofahjørnet….. Alt dette betragtes som tilfældig pinkeri. Denne type af tilfældig pinkeri har ikke noget med parring at gøre… Selv en ung hund, der er fyldt med hormoner kan se forskel på en modtagelig tæve og et bamseben.

Det har som oftest ej heller noget med nydelse at gøre. Selvom det kan have i sjældne tilfælde. MEN en hund rummer temmelig ofte lidt usikkerhed i sociale mødesammenhænge, så når og hvis du får besøg, vil din hunds stressniveau forhøjes. Hunden bliver glad og munter (grænsende til fest) og pinkeriet tager fart. Pinkeri starter oftest i den sene hvalpeperiode eller i starten af unghundeperioden, hvor hormonerne farer rundt i kroppen. Lidt a la hos unge mennesker (!).

Mange fejltolker, at hunden pinker for at udvise dominans. Men glem nu dette ord!  Det ER ikke en afspejling af virkeligheden.

Dominans har faktisk INTET med pinkeadfærden at gøre. Bliv ikke sur, så hundens stressniveau forøges. Bevar dit overblik, flyt hundepoter til jorden, og forsøg at aflede hundens opmærksomhed fra pinkeadfærden – tyggeben, dejligt legetøj – en rolig øvelse uden stres. På denne facon undgår du, at hunden lærer at håndtere stress med pinkeri. Der kan være mange årsager til pinkeadfærd, f.eks. seperationsangst, understimuli, overstimuli, forkert håndtering af hund/ voldsom håndtering, sygdom, smerte og mangel på afslapning.

BUM….

Aflivning af skrøner 5:5

SKRØNE 5:5 – “stress? Eeij, vores hund er bare MEGET aktiv”.

Vild leg, pinde, bold -frisbeekast, for meget motion, træning efter hårde metoder..,.
Stress har mange årsager, og det er hundeejerens ansvar at sørge for sund aktivering af firbenet, så den ikke får stress.

Når dit valg af aktivering bør genovervejes…
I den bedste overbevisning, aktiverer en del mennesker deres elskede hund forkert. I ugens løb (primært hverdage), motioneres/stimuleres/aktiveres hunden med det resultat, at dens krop skaber et højt adrenalin niveau.

Vi ved jo at binyrebarkhormonet adrenalin er hundens “kamphormon” 😜 og altså ikke noget hunden gavnes af konstant – tværtimod..

“Elsker” din hund pindekast, henteboldleg, lange cykelture og joggingture” og er du lettet over hvor træt hunden bliver efterfølgende?
Nogle hundeejere gør disse aktiviteter dagligt, og tænker at de kører deres hund træt og glad (!). 🥊
Indrømmet, kigger man blot på hunden, KAN det jo også måske se sådan ud. Hunden både henter og bringer bold, pind, frisbee etc – for igen at blive stillet selvsamme opgave af dens ejer igen og igen, og med logrende hale og hængende tunge…

Men hunden er hyper fordi ejer skaber et adrenalin-kick, en for høj dosis af hhv adrenalin og nordadrenalin. Med tiden vil dette afstedkomme er aaaaalt for højt niveau af
kortisol generelt i hundens krop. Dette afstedkommer fysiske sygdomme. (Forklaret efter devisen “sporten kort”).

Hvordan aktiverer jeg så min hund tilpas?
Gå ture, hvor din hund tøffer/løber rundt selv. Hvor i laver lidt arbejdsstationer rundt omkring – altså ikke kaste bold/pind, men fx næse arbejde, søge efter godbidder eller emner. Gem dem rundt omkring, så din hund skal TÆNKE løsninger… lav små skægge lydighedstræningspas og ROOOOOS din hund ❤️❤️❤️
Gå i roligt tempo, så din hund ikke skal suse efter dig konstant. Slap selv lidt af med din hund.
Lær at tage din hund med dig (afstemt efter varme/kulde naturligvis) på cafe eller til veninden/familiebesøg. En tur i hovedgaden – med i toget…

Er din hund konstant damp-agtig, eller omvendt – er den altid træt, så er adfærden med overvejende sandsynlighed stressrelateret.
Det er dit ansvar at finde årsag og løsning.

Har du været i niveau med din hund i dag? Bare kløet mave og checket at din hund ikke har flåter, at neglene er fine, ørerne er rene og øjne ligeså? Sådanne hyggestunder bonder hund/ejer. De giver hunden indtryk af at betyde noget. Hvem vil ikke gerne betyde noget???

Aflivning af skrøner 4:5

SKRØNE 4:5 – “trøst ALDRIG din hund, det ødelægger blot dens mod”

Denne skrøne skal ikke forveksles med ynk…

Du ikke bare må, men SKAL altså være der for din hvalp/hund ved store oplevelser, og i det hele taget hvis hunden har behov for tryghed.
Det er en særdeles trist tanke, -hvor mange hunde der ikke finder støtte hos deres ejer når hunden virkelig behøver at vide, at den ikke er alene. Hundens/hvalpens tillid til ejer skal begrundet, og ikke mindst skal din hund være overbevist om, at den da nok skal klare udfordringen, blot NATURLIGVIS ikke alene for du er der for den..,du trøster hvis behov
😪
Hvorfor er vi dog overbevist om, at en hund ikke skal trøstes, når den føler sig bange, stresset, presset?

Svaret; Det oldnordiske syn på, og fastholdelse af lederskabsrolle og dominans, når det omhandler at have hund.
Det forkvaklede lederskabssyn og snak om alfa dit, dut og dat, har i tidernes morgen startet en tsunami af tåbeligheder, der alle er medvirkende til en underminering af ejer/hunds tillidsforhold, og dermed relation og fremtid sammen.

Trøst ENDELIG din hund!! 🥰 Den kan nemlig blive nervøs eller bange i mange situationer. Dette er blot et kort udpluk for eksemplets skyld:

I fremmede miljøer (derfor OBS på Miljøtræning
Når i møder fremmede mennesker
Ved nye “hundevenner”
ved høje lyde fx i køkkenet, ved støvsugning.
Når du passerer et stillads, bildøre der smækker, fyrværkeri etc etc.

Forskel mlm TRØST og YNK:

Trøst:
Berøring IKKE kramme! Hyggelig pludren til hunden, gerne afmystificering, hvis hunden er klar til det. Du kan også vælge at gå “udenom”, og prøve en anden dag på ny👍🏿
Hormonet (også nævnt i mine tidligere kærlige behandling af skrøner) OXYTOCIN, altså lykkehormonet udløses ved berøring SÅ nus indenfor hundens sprog!

OXYTOCIN nedsætter angst, stress og frygt OG øger tryghed samt tillids/sympatiføkelsen. Det er selvklart positivt.

Ynk:
Hvis vi fastholder/roser/værdsætter hvalpen/hunden i sin tilstand af at være bange, stresset, frygtsom.

Aflivning af skrøner 3:5

SKRØNE 3:5 – Hunden skal kende sin plads i hierakiet…

Here goes:
De konkrete, kontante hundeudsagn, som havde bidt sig godt fast i hundeverdenen, startende for 40-50 år siden, er forhåbentlig ved at være gennemhullet og modbevist af både hundesagkyndige, hundepsykologer og instruktører – OG DOG!!!

I stedet for at straffe hunden fysisk har det i en årrække været plausibelt at sige ”at arbejde med sit lederskab”.
Men altså (suk) dette viser sig ofte at være to sider af samme sag. Jeg hører til stadighed hundeejere udtale, at man da skal passe på at hunden ikke overtager lederrollen i hjemmet. Hunden må ikke dominere, vise trods eller protestere, etc.

Nu MÅ det altså stoppe!

Det er i den grad “old news” og voldsomt forkert, hvis man tror at hunde har behov for at deres ejer manifesterer sig via fysisk overlegenhed, råb, truen, manglende albuerum til “bare at få lov at være hvalp” etc etc…..

En hel del hundemennesker tror (og frygter), at hvalpen/hunden bliver problematisk og udfordrende, når man ikke er streng og sætter den på plads. Det er 100% fejlagtigt. Vær kærlig og sød. Forkæl din hvalp, gå ned i dens miljø -leg og nus…behandl den venligt. Træn positivt. Det vil aldrig afstedkomme en aggressiv hund, men helt enkelt en rar og venlig een.

Aggression fødes IKKE af forkælelse og kærlighed.

Tværtimod. Det kommer oftest af, at man kommanderer, retter og opfører sig autoritært.
Der er videnskabelig evidens mellem autoritær opdragelse og adfærdsproblemer – både hos hunde og børn.

Hvalpen og den voksne hund kopierer dig, som den kopierer sin mor, sine søskende og senere i livet evt. også andre hunde. Så hvis du selv er venlig og rar, får du også en venlig og rar hund.

Glem alt om lederskab!
Det er på tide at tænke anderledes, for det er bare en SKRØNE at arbejde ud fra et lederskab…Vær istedet en super rollemodel for din hund.

– Tag dig tid –

Vores hunde har ikke behov, ej heller lyst at udfordre os. DET ER IKKE det der sker. Hvis du føler dig udfordret af din hund, har det givetvis tråd i en hormonel udvikling hos hunden/hvalpen dvs en ubevidst fase der skal guides i den rigtige retning.

“slut DUT”.

Stærkt inspireret af min læremester og guru, hundepsykolog Anders Hallgren ❤️

Aflivning af skrøner 2:5

SKRØNE 2:5
-Hvalpe må ikke ligge i sengen

Langt størstedelen af hvalpe “sover” den allerførste nat i deres nye hjem, i køkkenet, bryggerset (kælder(!!!😱😱) )eller et andet sted i hjemmet – langt væk fra soveværelset.

Men hvorfor det?
Din hvalp har i minimum otte uger “bunket” tæt sammen med sine kuldsøskende OG sin mor. Den vil føle sig ekstremt utryg ved at være helt alene og isoleret. Hvalpen vil sandsynligvis hyle og pibe i længsel efter sin mor. Helt uden at vide det, er du/vi nu startet med at forme en separationsangst, som vil/kan dukke op senere i hvalpens liv.
En hvalp er en baby!!!! Går du på mine hvalpehold, har du hørt det til hudløshed😘

Det er en SKRØNE, at du ikke må have din hund med ind i soveværelset, sengen eller sofaen.
Hvis du ønsker at have din hund i sofaen eller sove sammen med den i sengen, er det fuldstændig op til dig (skift af sengetøj er vel ikke som sådan et problem?). Du kan endda argumentere for det.

Vil du ikke have din hvalp i soveværelset, kan du sove på en madras i stuen den første tid. Senere kan hvalpen langsomt vænnes til at sove i sin kurv.

Din Babyhvalp har behov for at ligge tæt og høre dit hjerteslag, høre dig smaske, prutte og bevæge dig. Hvalpe bliver beroliget og udskiller hormonstofferne oxytocin og vasopressin, når de ligger tæt på denne måde.

OXYTOCIN udløser tryghedsfølelse og velvære. Dertil knyttes jeres bånd, som også du får behov for -i din hundeuddannelse. OXYTOCIN påvirker ligeledes din hvalps evne til at relatere og agere i større sociale relationer, samt i håndtering af stress.

VASOPRESSIN er et antidieuretisk hormon (ADH), der I nyrerne virker nedsættende på urinudskillelsen. SÅ du mindsker I virkeligheden din hvalps behov for at tisse i løbet af natten, og husk: en dyb søvn gavner hvalpens balance i alle henseender!

Aflivning af skrøner 1:5

Skrøne 1:5

-at irettesætte din hvalp, fordi vi kopierer hvad hundemor gør – er nok den værste og den mest skadelige skrøne …

Skrønen er voldsomt ødelæggende for din babyhvalps følelsesmæssige udvikling. Resultatet bliver et lavt selvværd, selvtillid og selvsikkerhed og mindre nysgerrighed, som ødelægger din hunds motivation og handlekraft.

Irettesættelse samt skældud giver din hund kognitive vanskeligheder, når det gælder problemløsning, koncentration, sociale evner og meget meget andet. Det kan vi nikke til, når det gælder vores børn, og hundemor er skam også klar over det.

Ignorer og afled !!! – En sund hundemor vil aldrig irettesætte sine hvalpe. Hun vil hverken ruske dem i nakken, slå dem, vende dem på ryggen, bide dem eller på anden måde være fysisk overlegen. En ægte hundemor vælger altid ignorering og afledning.

Vælger vi løsninger, der undertrykker eller skræmmer hvalpen, vil den få mange flere problemer senere i deres liv. Det kan godt være, at du ikke ser det som et problem, at din hund mangler selvtillid og er bange for at tage initiativer, men det går ud over din hunds trivsel, dens livskvalitet og sundhed. Resultatet kan sagtens blive adfærdsproblemer eller behandlingskrævende sygdomme.
“Citat SLUT. !”

FIF til Alene Hjemme træning

Husk – hunde er flokdyr. De vil ALDRIG synes det er ok at være alene hjemme. MEN de kan lære at leve med det….

Guideline til alm. alene hjemme træning.

Som hovedregel starter man dagen med at have 2 timer minimum – fra ud af seng til at forlade hunden, så der er god tid til børn, hundeluftetur etc. sørg for at lufteturen er en spændende oplevelse/snus/opgaver. F.eks. stil lidt krav til lineføring, søgeøvelser, lettere lydighed, tænkeopgaver – som at gå den rigtige vej rundt om lygtestolper etc. Lad hunden falde til ro før pkt. 1 startes op.

1)

Start rolig musik på anlægget. Læg lidt aktiveringsting frem til hunden som den kan opstarte, begræns hundens område således, at ikke hele hjemmet er tilgængeligt. Dermed føler hunden sig lidt mere tryg (ikke så meget at holde øje med), dette skal dog ikke mistolkes á la lukke hunden inden på et toilet f.eks. !!!Tag overtøj på og gå til hoveddøren. Åbn døren og luk den igen. Gentag MANGE gange, som GUIDELINE 3-4 gange efter hunden er holdt op med at reagere. Herefter tager I overtøjet af igen og fortsætter med sine sædvanlige gøremål. Hunden ignoreres, men hvis den bliver mere og mere stresset i løbet af trænings seancen, er den  ENTEN ikke træt nok, eller også er de forskellige aktiviteter fra jeres gåtur (den rigtige vej om lygtepæle, sit øvelser, dæk øvelser, søge lidt tørfoderkugler i græsset et bestemt sted på turen) måske ikke tilstrækkelige?. Denne træningsseance gentages flere gange dagligt, indtil hunden er uinteresseret..

2)

Gå ud døren og ind på ny UDEN ar lukke døren, men ellers forløber træningen som beskrevet i punkt 1. Hundens område bør være således at hunden kan se din udgangsdør.

3)

Luk døren udefra og åben den på ny, ellers forløb som beskrevet i punkt 1.

4)

Når hunden er uinteresseret i at du går ud af døren og lukker den udefra, venter du udenfor i 2-3 sekunder, før du går ind igen. Det er VIGTIGT ikke at vente for længe. Hvis hunden begynder at blive urolig indenfor, er man gået for hurtigt frem og må hoppe tilbage til punkt 1.

5)

Intervallet øges med få sekunder af gangen – det er dog en god ide at variere tiden, så man af og til kommer ind igen efter få sekunder. Fra dette punkt behøver man ikke gentage seancerne flere gange lige efter hinanden, men må gerne gå uden for døren flere gange i løbet af dagen.

6)

Når hunden er ligeglad med at være alene i 2 minutter, kan man begynde at øge intervallet med 1-2 minutter ad gangen. Gå langsomt frem!!! En grundig træning her, vil gøre resten af træningen hurtigere og nemmere. Hvis man går for hurtigt frem, og hunden bliver urolig, må man vende tilbage til punkt 1.

7)

Når hunden kan være alene i nogle minutter, kan man begynde at gå ud med skraldebøtte etc. Hver gang tilstræber man at hunden er i et forholdsvis mindre område, end når man selv er hjemme. Dvs. f.eks. køkken/alrum – brygger/køkken eller lign.

Senere kan man så nå en tur til Netto osv. Her er det også vigtigt at variere tiden, så man af og til kommer tilbage efter ganske få minutter.

Der gøres godbidder klar til at lægge rundt i hjemmet, således at hunden har mange opgaver at løse når man går ud af døren og forlader den. Dette ”ritual” gentages hver eneste gang man skal forlade hunden – både v. minutter og 4 timer etc.

8)

Når hunden kan være alene i ca. ½ time, kan man øge tiden med ca. 10 minutter ad gangen. Når den kan være alene i 1-2 timer, kan man øge med ca. ½ time ad gangen.

Hunde kan normalvis være alene hjemme 5-6 timer dagligt, nogle hunde endnu længere. Hvis man er længere tid væk fra hunden, end den er klar til, må man bruge hjælp fra familie, naboer eller venner til at passe den nogle timer om dagen, til man selv returnerer på ny. ”Fremmede” har en anden rytme til at forlade hunden end ejeren, dette kan sagtens påvirke hunden i den forkerte retning, så undgå at dine samarbejdspartnere forlader din hund, når de først er ankommet. Dette er yderst vigtigt.

Er en træningsplan som den nævnte umulig fordi din hund er så angst at det forekommer dig uoverstigeligt, kan den have behov for yderligere en hjælpende hånd. F.eks. en Thundershirt (kan købes på nettet) og/eller medicinsk hjælp.

Jeg foreslår Zylkéne som støttemedicin samt en Thundershirt – begge iværksat på samme tid. Men tal med din dyrlæge om dette.

Evt. kan du tage kontakt til adfærdsbehandler for hjælp.

SommerHvalp?

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Skrevet af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv

Står du og overvejer at få hund? Ønsker du at din familie får den helt rigtige race ELLER blanding, der passer til din familie ?

Hermed følger min karakteristik over de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning.

Nedenstående er ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer. Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde

F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund – men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed optimal i polititjeneste, militær etc (brugshund), ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael. Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog m.fl.

Denne gruppe kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænk over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn, lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde blandt småfamilier – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

F.eks. Riesenschnauzer, Doberman & Rotweiler. Molosser/ Mastiffer; Grand Danois, Bulldogs, Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, forskellige grader af stoisk væsen, forsvars- og vagthunde.

Meget “varierende energi gruppe”. I særdeleshed fokus på tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (Sydafrikansk Mastiff) der begge i Danmark, til dels har været misforståede racer, håndteret forkert (måske for lidt?), og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer.

Gruppen er enestående børnehunde. Til dels asociale med andre hunde af samme køn – (som udgangspunkt). Tag højde for dette ved valget! Er der andre hunde I familien eller nabolaget, som man forventer omgang med, skal det med i betragtningerne.

De store sennenhunde (Berner, Grosser Sweitzer) er milde kæmper, som elsker at arbejde, trække vogne og arbejde I og med mennesker.

Hele gruppen er “dyre i drift”, og som hovedregel tendens til en del fysiske udfordringer – led – muskler

NB! Køb/dosering af medicin er efter vægt :-)!

Middel til lav aktivitetsniveau.

Gruppe 3 – Terriers

F.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændighed er kodeordet hér.

Kræver menneskelig vedholdenhed, stædighed og tro for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende.

Trimning for mange af denne gruppe/økonomi – husk dette.

Kendetegnes ved højt energiniveau og “megen lyd”.

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe i internationalt regi).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larmer” som den præventive effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Kendt for at være lettere dumdristig overfor fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” overfor andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen/nakken, så har hjemmet mange trapper, kan det blive en udfordring.

Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer)

F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet læs: har behov for vidder. Mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er de ikke egnet til at bo i lejlighed. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede, hvilket betyder et opmærkshedspunkt I sociliseringsfasen.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

Middel energihunde.

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

F.eks. Basset Hound, Beagles, Blodhunde, Vendéen Griffons, Ridgeback og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se “godt ud”, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

For trivsel hos denne gruppe, er det en nødvendighed med duftaktivering, jagttræning ELLER kompensation for dette.

Er middel til høj energihunde.

Gruppe 7 – Stående jagthunde

F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn med henblik på jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet.. Det er vigtigt, at træne målrettet jagttræning ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Motionskrævende.

Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen.

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

F.eks. Labrador, Golden retriever, Flat coated Restriever, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriever).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde. Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt- og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på at de “formel 1″ modeller, der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde. Høj energihunde. Motionskrævende.

Gruppe 9 – Selskabshunde

F.eks. Bichon, Malteser, Coton de Tulears, Chihuahua, Tibetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering, som alle andre racer. Meget “hund” i disse små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært, at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer. Kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Som regel en del pelspleje. Vær opmærksom på de kortsnuede hunderacer har en del helbredsudfordringer.

Lav-energihunde

Gruppe 10 – Mynder

F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for l a n g t og f r i t løb skal være muligt temmelig ofte (indhegnede områder). Gode børnehunde.

Høj energihunde som hvalp. Middel energikrævende som voksen.

Danmarks BEDSTE dyrefotograf…

Besøger Det Gode Hundeliv den 27. oktober 2018 fra kl. 0930 —-

De mest stemningsfyldte fotos skydes netop denne dag 🙂

Få dine private, elskelige fotos GRATIS skudt af Mikkel Bigandt. Efterfølgende modtager du samtlige til din udvælgelse, og betaler for efterredigering og behandling blot 125,- pr. billede. 

Du booker dit eget fotoshoot (20 min.) hér.

Tilbuddet gælder ALLE!!!

Et lille hyggeligt potpouri af Mikkel Bigandts utallige smukke fotos kan du se på facebook.

HundeSudoku – Det nye sort…

HundeSudoku

NYHED!!!

Det Gode Hundeliv forsøger løbende at tilpasse holdtilbud til de behov vi har i vores hundeverden. Derfor præsenterer Det Gode Hundeliv nu “HundeSudoku“, som har fokus på hjernegymnastik, næseaktivering og balance for hunden – uagtet alder. Der sættes ligeledes fokus på den glade hundeejer, der ønsker at byde sin ven lidt ekstra.

HundeSudoku er for dig, der vil opleve en anden side af din elskede hund. En side, hvor hundens næse og hjerne er 100% med i de nøje tilpassede opgaver i jeres samarbejde….

Tricks er en hurtig vej til selvtillid og succes i hundens verden. Kom med på HundeSudoku hos Det Gode Hundeliv, og oplev din hund udfordre sin hjerne…