Debatten: Løse hunde/ikke løse hunde

Løse hunde ja eller nej. Sæt kryds

Nej, spøg tilside. Lad os ikke bringe yderligere ved til bålet og få flere borgerkonflikter i vores lille forkælede land. Hunde skal have et ordentligt og trivselspræget liv. Vi skal sørge for Doglife Balance. Hunde bør have adgang til at løbe løse rundt, få stimuli i snude og muskler, føle frihed. Men under ansvarlige vilkår og med administration fra ejer. Når det er skrevet, og før jeg uddyber detaljer, er jeg nok nødt til lige at understrege, det vi må, og det vi ikke må med løse hunde som hundeejer og hund i Danmark.

Hundeloven §3, citat:

  • 3I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. Citat slut.

Hvad er fuldt herredømme

Hvis vi vil være helt og fuldkommen by the book, skal vores hunde være i snor i bymæssig bebyggelse. Jeg ved, at udvalgte hundeejere vil mene om deres hund, at den er så top veluddannet, at den vil aldrig gøre andet end det befalede. Jeg vil påstå, at opstår der egernalarm, katte candyfloss med lyd, rævedunst mm vil der, selv med de kendte supertrænede militærhunde, være en ægte risiko for, at hunden reagerer og løber afsted. Alene af den årsag duer det ikke med løse hunde i bymæssig bebyggelse.

Det eneste sted, hvor hunden af natur og ifølge loven kan give den gas i løs og fuld attitude, er i vores statsejede hundeskove. Dem har vi heldigvis mange af i kommunen. Disse hundeskove er fint markerede, ligesom de statsejede ikke-hundeskove er det. Ingen undskyldning for at have læst skiltet forkert! Bøden vil koste dig kr. 2.000,-  Link til danske hundeskove: https://www.hundeskovene.dk/

Der er mange årsager til en restriktiv tilgang for løse hunde. Hunde kan forstyrre vilde dyr. Blot lugten af hund, den lugt som vi hundeejere elsker, skaber kaos i et vildt dyrs verden. Om det er en då, en fugl eller en ræv. Løse hunde skræmmer altså, og i værste fald bider hunde de andre dyr. Selvom din hund kommer 99% ved indkald, kan det ske, at den bliver fristet til at jage. Det er helt naturligt, men uhensigtsmæssigt i vores civiliserede samfund. Selvom din hund er bedårende og langmodigt kærlig med børnene i familien. Selvom du er overbevist om det modsatte. Uanset hvilke egenskaber du tillægger din hund, er og forbliver din hund et rovdyr. Hav den nu bare i snor for dælen.

Antihundefolk

Der findes medborgere, som ikke bryder sig om kontaktsøgende, løse hunde. Er man nervøs for løse hunde, kan man jo overveje at gå tur alle andre steder end i en hundeskov. I en statsejet hundeskov skal alle hundeejere ubetinget ligeledes have kontrol over deres hund. Det til trods, og hvis man er klar over sin angst for hunde, bør man måske vælge at gå andetsteds. En hundeskov er et sted, hvor der er frit lejde for vores hunde til at lege og hygge sig. Så, med lidt gensidig respekt, kan man jo som anti hundemenneske overveje alle de hundrede statsskove og private skove, hvor samtlige tamme dyr skal være i snor.

Hund og hund imellem, i en drømmeverden

Ville alle hunde fungere sammen i løs tilstand? Nej er svaret. Så absolut nej.

I nogle hundeejeres drømmeverden løber alle hunde løs. Det ville i praksis aldrig være fornuftigt ej heller smart. I virkeligheden har vi som mennesker selv sat rammerne for, at dette aldrig vil kunne lade sig gøre. Vi har jo et utal af hundehoveder, som vi har plukket og sat ind i vores nærmiljø. Hvad taler imod at have alle hunde løse? Jo, til eksempel kan nævnes, at hundeejere ikke alle har fokus på den korrekte socialisering lige fra hvalpealder. Socialisering i form af kvalitet og kvantitet. Alene af den årsag ville det gå galt. Dertil har mennesket skabt et meget stort antal hunderacer igennem mange år. Over 500 racer er repræsenteret blot i Danmark og ca. 300 derudover. Disse racer indbefatter forskellige særpræg som kort pels eller lang pels, der dækker for øjne, krop og ører. Korte, ekstremt korte og meget lange snudeskafter og forskellig længde ører, mærkelige halesætninger, stive gangarter, listen er lang. Alle særpræg kan være årsag til fejltolkning og miskommunikation i hundesprog. Husk på, at hunde bruger mimik og kropssprog til at aflæse hverandres humør og budskab. Alt det ovenstående er nok til mangelfuld eller dårlig kommunikation og ville derved i praksis udløse uoverstigelige udfordringer mellem hundene. Løse hunde over alt er en urealistisk, romantisk drøm blandt mange hundeejere, mener jeg.

Venlighed, indsigt og respekt

Når alt kommer til alt, skal vi passe på hinanden og ikke søge en konflikt, hvis vi i horisonten lige øjner én. Det er der ingen grund til.

Jeg hører i ny og næ det udsagn, at en ejer har løs hund fordi det er nemmere. Hunden har altid gået løs, og hvorfor skal det nu laves om. Hunden hiver jo hver gang den får snor på. Til dette udsagn er mit svar kort: Snor på dyret, du, fordi sådan er loven. Lev op til den. Se at få trænet noget lineføring. Så kan du herunder også lære din hund at gå i lang line, når dette er muligt. Således vil din hund have mulighed for at udforske yderligere. Få et super samarbejde med din hund. Doglife Balance med løse tendenser kan vælges, hvor det nu er tilladt, og hvor det kan lade sig gøre. Lineføring er en helt anden historie, som absolut ikke er så svær. Få delmål, og så vil du opleve succes. Mere om det i det næste indlæg.

SMS fra din hund

SMS fra din hund

Så skete det, jeg netop har frygtet, men set komme. Et menneske på mobiltelefon med løs hund, uden kontakt mellem hund og ejer, af gode grunde.

Vores morgentur startede skønt og roligt. Min hund og jeg vandrede op af alleen i en gensidig forventning om en fantastisk morgentur i sol og koncentration, om bare at nyde fællesskabet. Hygge, træne lidt, snuse en hel del og lave lidt søgeøvelser. Sådan bare for at stimulere hunden på den fede made.

Kontakt?

Mobiltelefoner giver ikke din hund den fornemmelse af tryghed og kontrol, som den der holder telefonen givetvis efterstræber. At kunne kontakte familie og venner på et hvilket som helst tidspunkt giver fred i sjælen for mennesker, ikke for hunde. Hunde fortjener opmærksomhed på lufteturen. Hvorfor i alverden har du ellers valgt at have hund?

Det er IKKE spændende at tage del i den teknologiske udvikling for en hund. Hunden har ikke fornøjelse af dig, når du hhv kigger på SMS og distræt efter din hund, der er løbet langt foran dig, fordi den har opgivet dig. Hunde er kloge og ret nuancerede. Jeg forstår simpelthen ikke hundelufteres valg om lange telefonsamtaler, når de er ude at lufte Fido. Hunde kan da på et kort sekund føle, om de er værd at bruge tid på. Tænk dig lige, hvis det modsatte gjorde sig gældende?

Findes der regler?

NEJ!!! MEN alt med måde. Fastlæg dog lidt egenregler i dit afslappende lufterum med din elskede hund. Giv den lidt kvalitetstid, hold øje med den, lad dog ikke stå til.

Min morgentur endte i let stress, da min hund og jeg oplevede en mobilhund styrte over vejen lige med halen i behold, så den undgik at blive kuperet af en flyttebil med 50 kmt. Mobilhunden var løbet fra ejer og var i øvrigt i løbetid, viser det sig, citat egen hanhund.

Tja, heldigvis fik jeg pacificeret mobilhunden, så ejer kunne løbe over og få sat snor på. Den efterfølgende svada, der strømmede ud fra mine læber, er ikke smuk nok til gentagelse.

Tid til tanker….

Lad dette være lidt tanke til at stramme op på dine hunderituraler. De elskede, dejlige, kloge hunde fortjener vores opmærksomhed, i det mindste på deres gåture, der for dem er dagens højdepunkt. Vent med at svare mobilen til du er hjemme. Måske det er meget sundt? For din hunds skyld kunne du jo også vælge at være på lydløs.

/Christina, Det Gode Hundeliv

Det Gode Hundelivs Doglife Balance

Det Gode Hundelivs DogLife Balance

Lidt om stress…

Nej, det drejer sig ikke om APV eller sygefravær. Det handler derimod om hundeejeres påvirkning af alle de hunde, der bor i vores samfund. Mange af vores hunde stortrives. Motion, socialisering, miljøtræning, leg og rammer er på plads. Men lige så mange hunde har et strejf i pelsen af lidt eller mere negativ stress i deres hverdag. Stress er i os alle. Det er kroppens måde at arbejde med hjernen på og er med til at vi kan overleve, hunde som mennesker. Men stress kan gå hen og blive farligt.

Stress er både positiv og negativt

Vi opererer med positiv og negativ stress. Ja, det lyder mystisk. Men der er faktisk en god forklaring. Hormonet adrenalin frigives, hvis din hund oplever en positiv eller god form for stress i relation til den overlevelse. Altså en livsfremmende situation, hvor stressen forsvinder umiddelbart efterfølgende (2-3 dage). Adrenalin er bedre kendt som Fight/Flight hormonet. Altså kroppens kvikfiks til hjernen om en hurtig reaktion. Det kan være under løbeleg med andre hunde, i fri leg eller under samarbejde, jagt mm. Altså engagement, inspiration og arbejdsglæde. Udskillelse af adrenalin er positivt for hunden, så længe det sker i passende mængder, og hvis din hund kan geare ned igen derefter.

Negativ (kronisk) stress er der fx tale om, når din hund bydes daglige kastelege, hive/trækkelege, daglige lange kondiløbeture, cykelture, hårde træningsmetoder, isolation, tilbagevendende skænderier i familien. Situationer, hvor din hund ikke når at falde ned i stressnievau, før det hele starter på ny. Negativ stress er altså, når stressniveauet afviger i kvalitet og kvantitet fra normalen. Dette er på sigt skadeligt for hunden, fordi det frigiver kortisol, der forstærker virkningen af adrenalin (og noradrenalin) og forbereder hunden til længerevarende stress i kroppen. Længerevarende stress giver overordnet din hund de samme fysiske udfordringer og sygdomme som hos os mennesker, når vi lider af stress. De fysiske stresssygdomme afgiver igen poteaftryk i hundens adfærd, afhængig af race og individ, og så har vi den nedadgående spiral både mentalt og fysisk.

Hvordan ved jeg, om min hund har negativ stress

Det kan være svært at diagnosticere en hund med stress. Der bør komme en adfærdsrådgiver ind over den diagnose, så hunden bliver hjulpet bedst muligt videre til et anderledes, ustresset liv. Men at have tanker på velfærd og trivsel hos ens bedste ven kan være starten på en erkendelse om det videre gode hundeliv. Symptomer på stress kan være rastløshed, ekstrem slikken på poter eller ben, manglende trivsel, apati, for høj aktivitet, separationsangst, adfærdsproblemer, nedtrykthed, ekstensiv gøen, urenlighed, ofte gaben, rysten og sitren, halejagt mm. (Nævnte symptomer kan også være tegn på fysisk sygdom, der naturligvis skal vurderes af en dyrlæge).

Hvad udløser negativ stress hos min hund

Der er stor forskel på de udløsningsfaktorer, som stresser os mennesker versus dem, der stresser vores hunde. Det skyldes vores forfædres forskellige måder at overleve på samt evne til at bearbejde hændelser. De mest almindelige stressfaktorer, som vi udsætter vores hunde for, er overordnet: Over- og understimulering, mangel på rammer, grad af socialisering, grad af miljøtræning, fyrværkeri, for meget alenetid, fremmede hunde eller mennesker, usikkerhed og sygdom eller skader.

Doglife balance UDEN negativ stress

Så hvordan undgår jeg, at min hund får stress?

En kontinuerlig vurdering af, om din hund har en doglife balance, kan være svaret. Har I daglige gode rytmer? Spadserer I spændende og rolige ture flere gange dagligt? Gerne med næsearbejde og små opgaver indlagt? Altså tilbagevendende positive oplevelser med givtig, positiv træning? Sørger du for at forstå din hunds adfærd, hvis den måske gakker ud?

Oplever du akut stress i din hund, så tag den øjeblikkeligt væk fra situationen. Et eksempel kan være stress mod en artsfælle. Et udfald mod en anden hund, som de fleste kender til, da man jo ikke kan være venner med alle. I sådan et tilfælde er det optimalt at arbejde med afstanden. Tag din hund så langt væk, at du kan se, at den slapper af på ny. Undgå at komme så tæt på, at din hund reagerer. Beløn at den slapper af, vær selv den overskudsagtige. Lær at læse din hunds signaler. Du kan vælge at arbejde aktivt med denne stress, altså at arbejde med din hund, så den kan tåle den aktuelle artsfælle. Dette er jo blot et mål, hvis din hund skal se og kunne passere netop denne aktuelle artsfælle ofte, det vil sige 2-3 gange om ugen. Sker det sjældnere, kan man diskutere vigtigheden i at opelske stress for derved at arbejde med hunden.

Andre situationer kunne være:

  • Manglende forudsigelighed i dagligdagen.
  • Isolation og for længe alene hjemme.
  • Snydelokkeord ”nu kommer mor”, hunden farer op og er glad, men mor kommer aldrig. Det var jo bare for sjov ejer sagde det. Hunde har ikke samme humor som mennesker.
  • Manglende mad når det er madtid. Skålen forbliver tom.
  • Straf. Hund hidkaldes, men straffes for at komme for langsomt.
  • Udskæld og høj stemmeføring.
  • Tvang. Eksempelvis hiven i snor forbi anden hund, som vil udløse påtvungen social adfærd.
  • Ejers irritation, der går ud over hunden.

I ønsket om en top Doglife Balance/ Christina, Det Gode Hundeliv

 

 

Kilde: Hundepsykolog og forsker Anders Hallgren ”Stress, angst og aggression hos hunde”

Hundebørn og Børnehund

HundeBørn og Børnehund

Har du hørt medmennesker sige: Min hund er meget langmodig med mine små børn? Eller: Min hund finder sig simpelthen i alt fra de børn?

Ofte måler og roser vi hundens tolerance og dygtighed på, hvorvidt den er glad for børn, finder sig i alt fra børn, er langmodig og rigtig sød ved børn. Men tolerance er faktisk et rimeligt vidt begreb, og hvornår er nok nok? Hvornår bør vi, i hundens verden og som hundeejer, være advokat for vores hund og sætte grænser for børnene?

Hvad er tolerance?

Tolerance er evnen samt viljen til at acceptere, rumme forskellige meninger, adfærd, holdninger, som er modsat og ulig ens egne.

Det kan også være evnen til at håndtere en handling, som er irriterende eller direkte ubehagelig. Sidst, men ikke mindst, er tolerance selve muligheden for at udholde smerte og modgang.

Så at være tolerant er derfor at udholde noget, der er direkte imod, hvad man faktisk har lyst til. Vi mennesker tolererer f.eks. tandlægebehandlinger, dårlige TV reklamer, larm fra naboen midt om natten, trafikkaos mm. Men havde vi et valg, undlod vi at komme i disse situationer.

Roser vi vores hund for at være tolerant overfor børn, roser vi jo i virkeligheden hunden for at finde sig i noget, den hellere var foruden? Hunden tolererer børn, der sidder på dens forben, rider på dens ryg, prikker til den med en pind, skriger den ind i øret, niver hunden i kinden. Ligger ved siden af dens snude, når den skal bide i sit kødben. Listen er lang. Er der nogen derude, som faktuelt overvejer, om man sætter hunden i en grænseoverskridende situation? Og videre endnu, er der nogen, som stopper barnet? Eller skal hunden blive ved med at være tolerant?

Hvor går grænsen for dig?

At stole på hundens tolerance er en høj satsning ift vores børn. Den dag hunden føler ubehag, har ondt, eller ganske enkelt har fået nok af at blive  grænseoverskredet og mistolket, vil den med rette sige fra. Jeg hører ikke mange hundeejere tro, at dette vil ske. Indtil det sker. Det er aldrig hunden, der vinder.

Hvad med ordet respekt?

Respekt er hensyntagen til individet, omtanke for individets følelser, ønsker og rettigheder. Respekt er ligeledes høflighed.

Hvordan finder jeg balancen?

Ordet respekt er nok det ord, som vi hundeejere skal smage lidt mere på. Bruge ordets værdi ift vores hunde og deres (positive) interaktion med vores børn. Mange hundeejere har øje for at skabe spændende samarbejde mellem børn og hunde, så det bliver en fornuftig måde at være sammen på, lærerigt. Gensidig glæde og respekt bygges på forståelse og indsigt. Det skal vi have mere fat i som hunde- og børneforældre. Aktivt at lære børn, hvorledes man gebærder sig i selskab med hunde. Respekt for at lade hunde alene og slappe af uden at blive fiflet ved. At lære vores børn at omgås hunde med omtanke og eftertænksomhed. Det er og må være vores mål mellem hund og barn. Hunde er ikke legetøj.

Skønne og varme relationer er bygget på tillid, indsigt, god kommunikation og respekt. Det er værdifuldt for resten af livet for børn at omgås hunde med respekt og kærlighed.

Skønne og varme relationer bygges ikke på tolerance og overbærenhed.

Leg, løb og hjerne..

HVORFOR skal min hund ikke kun løbe og lege?
Hundens behov er IKKE kun løb og leg, eller daglige gåture.
Hunde bør få opfyldt flere behov end blot motion. Netop gåture kan give hunden mulighed for at udforske verden – alt det, som ligger for dens poter.
Hundens primære sans er lugtesansen, og med lugtesansen oplever den verden. Den er på ”facebook” ”insta” og ”TikTok” hver gang vi tager den med ud.

At møde sine (nye) venner er yderst vigtigt for din hund..

Det er meget vigtigt, at vi lader hunden snuse rundt og opleve de forskellige territorier, finde godbidder i græsset og på træer, gå balancegang på en bænk, møde fremmed hund og gå videre når hilseritualet er overstået, gi pote på en lav træstub etc etc. Giv din hund opgaver, samtidig med at du giver den TID. Tid til at snuse. Har du travlt, og skal have overstået gåturen, må turen hellere være kort og indholdsrig, end laaaang og stressende.

Når fodring bliver en videnskab

Foder, vaner og valg
Mange hundeejere har gennem årene valgt at fodre med det samme foder (tørfoder) hele hundens liv. Heldigvis, og for hundenes glæde og velfærd, er vi i nyere tid blevet klar over fordelen i, at hundemad MEGET gerne må variere.
Mad og ernæring er et uudtømmeligt emne, og naturligvis er det en god idé, at tale med et madkyndigt menneske, en ernæringsekspert eller en veterinær om den korrekte ernæring. Jeg vil blot anbefale, at man søger viden og meninger flere steder. De fleste dyrlæger går mest op i om foderet har det ernæringsmæssige de skal have – helbredsfokus – mange går ikke nærmere ind i proteinkilder, mængden af kulhydrat, osv. fordi de simpelthen mener, at det er de færreste hunde der ikke kan tåle kulhydrat og derfor helt skal udelukkes for dette.
Dyrlæger er ”trænet” i at se på varedeklarationen – at foderet indeholder det energimæssige korrekte for den angivne hund samt evt justeringer i forhold til led, nyre, overvægt osv. hvis hunden har problemer med dette.
Det er ej heller uinteressant at nævne mængden af afføring. Mange hundeejere undrer sig over, at deres mellemstore hund laver så store lorte at de ikke kan have den i posen 😃 Så finder man ud af, at de er på et tørfoder med masser af ubrydeligt kulhydrat, og dette afstedkommer en del ud af den anden ende. Dette er ikke svært at gennemskue: ”hvor meget kommer ud i den anden ende når jeg fodrer med 1 kontra 2 produkt”. Ligeledes er det en ting, som mange måske ikke lige tænker over, men som giver ret meget mening for ejeren, når det nævnes.
Uvant mad kan naturligvis forstyrre hundens afføring. Så hunden bør ikke fodres som mennesker – med stor forskellighed fra dag til dag. med krydderier, salt og E-numre. Men f.eks. kan man med fordel skifte proteinkilde i ny og næ, give kogte grønsager, give lidt frugt og blande dagens mad mlm. råfodring og tørfoder. Altsammen må forsøges frem…. Så hunden har et godt helbred, og der ikke er daglig tynd afføring eller hård afføring, så hunden får den helt rigtige ernæring.
Vi må ikke undervurdere hundens spidskompetence til at skelne lækre dufte fra det sædvanlige (småkedelige og kendte) tørfoder. Hvis din hund kunne vælge – ville den så vælge tørfoder, råt eller tilberedt mad? Hmmmmm……
Jeg vil ikke dømme, hvordan du skal fodre. Jeg ved, at mange hundeelskere tyer til tørfoder og vådfoder (dåsemad). Men vi er ligeledes en hel del efterhånden, der tyer til hhv. hjemmelavet hundemad eller BARF (biologically Appropriate Raw Food). Blot husk på, at den primære energikilde hos hunde ikke er kulhydrat, men protein og fedt.
”Min hund er kræsen”.
Har du forsøgt dig med alverdens forskellige typer af hundemad, uden held? Ender det ALTID med at firbenet ALLIGEVEL ikke gider at spise sit foder efter et par dage med ny mad?
Kræsenhed handler sjældent om foderet der serveres, men snarere en tillært adfærd. Dvs. en adfærd du har skabt hos din hund. Hvis hvalpen/hunden har fået serveret menneskemad i større eller mindre grad (leverpostej, kyllingestykker etc), godbidder og andet lækkert (tyggeben etc) FORDI du er bekymret og mener ”den SKAL da have NOGET i sin mave”, vil du som ejer skabe en forventning om, at du nok skal servere noget andet fra dagens buffetbord… Så med andre ord, som hunde/hvalpeejer skaber man en tillært adfærd, der ret beset er en form for spiseforstyrrelse.
Det kan også være tilfældet, at firbenet har fået et stort antal godbidder over hele dagen, som ikke er tilpasset hundens størrelse, så du nemt har overvurderet hvor meget hvalpen/hunden faktuelt har brug for. I sådanne tilfælde er der jo ikke appetit hos hunden, når det rigtige måltid dukker op.
Mit forslag er hér, at du fra morgengry, afmåler korrekt mængde af hhv. foder og godbidder/snacks til hundens størrelse. Vælg SUNDE godbidder, der med god samvittighed kan fratrækkes i madregnskabet. Fodrer du med tørfoder, kan du nemt overhælde det med lidt varmt vand (ikke kogende), således at der kommer en dejlig duft i hundens næse.
Du KUNNE også vælge andet end tørfoder (?).

Varier kosten til din hundeven. Variation ER vigtigt for hundens trivsel.

Et par huskere…
Hunde kan sagtens dufte, at vi mennesker altid er dem, der får lov at spise den mest velduftende mad. Hunde er rovdyr, og kan lide variation (glem ikke 99% genetik med ulven i enhver hund), og maden må MEGET gerne dufte forskelligt. Hunde vil helst spise uden trafik omkring dem. Så se bort fra skrønen om, at hunden kan lide at hele flokken er omkring den når der serveres mad.
(Udsagnet “mine hunde har alle spist tørfolder med stor glæde, så det er vel bevis nok for at det virker” !!!!! ååååhhhhhh, altså, har disse mennesker overvejet, at deres hunde INTET valg har fået?)
Check, hvilke madvarer der er giftige for din hund, hvis du vælger at lave hjemmelavet hundemad. Det kan blive en lille videnskab (som måske er værd at sætte sig ind i?). Der findes ikke éet facit mhp. foder (i mine øjne, men jeg er ej heller religiøs). Det afhænger helt af race, blanding, type af hund, aktivitet, størrelse, type af mad, hundens helbred OG hvad ejer har ressourcer til….
HVORDAN har du valgt at FODRE din bedste ven? 🙂
Christina/Det Gode Hundeliv. Hverken foderekspert ELLER selvudnævnt foderekspert, men tilhænger af sund fornuft og oplysning.
Tak for sparring til Trine Ahlmann Move in Harmony, dyrlæge og vet.kiropraktor

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Ofte ved hundeejere ikke, at hundens behov IKKE kun er løb og leg, eller de daglige gåture.

Som ejer skal vi huske på, at hunde bør få opfyldt flere behov end blot motion. Netop jeres gåture kan give hunden mulighed for at udforske verden og alt det, som ligger for dens poter.

Påmind dig selv, at hundens primære sans er lugtesansen, og med lugtesansen oplever den verden. Den er på ”facebook” ”insta” og ”TikTok” hver gang vi tager den med ud, og det er meget vigtigt, at vi lader den snuse rundt og opleve med de forskellige territorier, finde godbidder i græsset og på træer, gå balancegang på en bænk og sidde på en lav træstub mm. Giv din hund opgaver, samtidig med at du giver den TID. Tid til at snuse. Har du travlt, og skal have overstået gåturen, må turen hellere være kort og indholdsrig, end laaaang og stressende.

Stimuli og aktivering er mange ting – ikke blot motion.

Anders Hallgreen – Seminar

Anders Hallgren kommer til Birkerød!!

Det Gode Hundeliv er pavestolt og viiiildt glad for at kunne tilbyde et seminar m. Anders Hallgren i april 2022.

(Seminaret blev udsolgt på 6.5 minut). Det Gode Hundeliv vil gøre sit ypperste for at invitere Anders igen – så snart det bliver muligt.)


Mental aktivering – nødvendigt, sjovt og enkelt

Seminar med hundepsykolog Anders Hallgren. Seminaret henvender sig til alle – nye som gamle – hundeejere, som ønsker at få ny inspiration til at aktivere og styrke forholdet til og samarbejdet med hunden.

Dette seminar forklarer HVORFOR, HVORDAN, HVOR og HVORNÅR du bør aktivere din hund mentalt.

Hundens forfader er ulven. De er nært beslægtede og deler 99% samme gener. Derfor ligner hundes behov meget ulvens. Der er naturligvis arts-, race-, alders-, og individuelle forskelle, så nok skal du aktivere din hund, men ikke overdrive det. Og der er stor forskel på, hvilke – og hvor stort behov – forskellige individer har for mental (og fysisk) aktivering. En ulv må arbejde hårdt for at overleve, men en hund har bare brug for at være aktiv.

Hvis hunden har brug for at være aktiv, hvorfor gør den så ikke bare noget? Ud over, at den gerne vil være aktiv, så deler den også en anden egenskab med ulven: Adfærdssynkronisering. Det betyder, at individerne i en gruppe synkroniserer deres adfærd – og det er netop, hvad hunden gør i forhold til sine mennesker. Problemet er, at vores hund hurtigt holder op med at følge os rundt i huset, fordi det ikke fører til noget interessant. Den lægger sig i stedet ned – hviler og sover og venter på den næste gåtur. Den energiske unge hund får hurtigt et overskud af energi, som den prøver at få afløb for på sine gåture.

For rigtigt at forstå konceptet om mental aktivering, må vi studere ulven. Derfor vil vi bruge noget tid på at se nærmere på hundens nære og fascinerende slægtning, ulven.

Med udgangspunkt i ulves adfærd, kan man finde 4 hovedoverskrifter for mental stimulering. Disse er næsearbejde, indlæring, problemløsning og balance. På seminaret får vi eksempler på alle fire kategorier, samt på hvad man skal være opmærksom på for ikke at skade hunden eller give den unødvendige nederlag. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har et behov for at gøre det.

NÆSEARBEJDE: Hundedyr – deriblandt ulve – er afhængige af deres lugtesans for at overleve. De scanner luften for duft af byttedyr eller trusler, følger et spor – til tider rigtig lange spor – og afsøger jorden for at finde føde. De har en lugtesans, der er flere hundred tusinde gange bedre end vores lugtesans, og de bruger den hver dag hele livet ud. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

INDLÆRING: Evnen til at lære begynder, når hjernen udvikler sig omkring 4-ugers alderen i en ulveflok. Fra dette tidspunkt lærer de sociale regler, kommunikation, observation, sporing, forskellige byttedyrs adfærd og territorie, farer og trusler og så meget mere. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

PROBLEMLØSNING: Byttedyr er hurtige, stærke og ofte farlige. Det er næsten umuligt at nedlægge og dræbe et ungt, stærkt byttedyr. Man må snige sig ind på det og angribe det – ofte i fællesskab. Forskellige dyr skal angribes på forskellige måder. For eksempel skal bjerggeder angribes fra en højere position, så ulvene må klatre op over gederne og jage dem oppefra og ned. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

BALANCE: Ulve har perfekt kropskontrol. De kan løbe meget hurtigt i ujævnt terræn i mørke uden at snuble. Det kræver en god balance og hurtig reaktionsevne. Byttedyrene løber hurtigt og ulven må være i stand til at følge efter – og det er den. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

Det er meget nemt at give hunden mentale udfordringer, og det behøver ikke at koste en masse penge. Du kan blot bruge de ting, du allerede har i husholdningen så som kopper og krus, skåle, papiræsker, toiletruller og meget andet. Du kan naturligvis også købe aktiveringslegetøj eller bygge noget selv. Kun fantasien sætter grænser, MEN det er vigtigt, at du ikke overdriver. VÆR AMBITIØS, MEN IKKE OVER-AMBITIØS. Tag hensyn til din hunds race, alder, sind og evt. fysiske eller psykiske udfordringer!!

En ekstra – ikke uvæsentlig gevinst ved mental aktivering er, at du styrker dit og hundens forhold til hinanden, og den kommer til at lytte mere til dig.


Læs meget meget mere om Anders hér.

 

Min hund bukker sit hoved…

Min hund bøjer sig, når jeg klapper den på dens hoved (?)
Læs din hunds signaler –
Bukker/bøjer din hund sig, når du klapper den på hovedet, er det jo selvfølgelig fordi den IKKE bryder sig om det.
At blive klappet på hovedet kan virke truende i hundens verden. I stedet, nus hunden på brystet og halsen. Specielt hvis I ikke kender hverandre.
Lær i særdeleshed BØRN at hilse korrekt på en hund, så det bliver en gensidig, lærerig og behagelig oplevelse. Sig til barnet: “Lad hunden lige selv vælge at snuse til din hånd, fod, ben, så den ved hvem den taler med” – måske den slet ikke vælger at hilse – og det er dens ret!
Hundens verden er et væld af milliarder af duftoplevelser, og en hund vil altid bruge sin næse til at finde ud af, hvem der ønsker at hilse.

Menneskellig ageren, er ikke altid hundes prioritet!