Dyrlægens Hjørne

Her beretter praktiserende dyrlæge Lise Rovsing om spændende emner, oplevelser og fakta fra dyreklinikken Artemis i Hellerup.

Lise Rovsing

Dyrlægens Hjørne. Dyrlæge Lise Rovsing skriver til Det Gode Hundel


Når vi mærker foråret – mærker hundesnuderne flåterne!!!

Skovflåten – Danmarks farligste dyr!

En skovflåt kan være lille, og kan være svær at opdage. Den kan dog have fatale konsekvenser, hvis den ikke fjernes i tide. Rådyr og mus er naturlige bærer af skovflåten. Du skal hver dag gå dit kæledyr igennem for at se, om en flåt skulle have sat sig fast. Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Hvis du ikke umiddelbart kan se, hvad der sidder i huden, så klip lidt af pelsen af. Det er almindeligt, at der omkring flåten, ses rødme i huden. Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på huden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er på.

Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten. Flåtfjernerne fås i forskellige modeller, så find den slags, du har nemmest ved at bruge. Lad være med at “nuldr” flåten. Du skal heller ikke bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på. Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik. Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”. Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, gør det ikke noget.

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre zinksalve, aloe vera, eight hour crème eller anden beroligende præparat på. Dup evt. med lidt klorhexadinrens først. Der kan efterfølgende komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på infektion.

Hold øje med området og rens efter behov, smør med lidt beroligende salve. Det kan hjælpe af klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig. Bliver området ømt, meget rødt og klør, skal du gå til dyrlægen.

Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?

Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker;

Borrelia

Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan give. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.

I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.

Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen. Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler. Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.

Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse. Den akutte form for Borrelia varer ca. 7-21 dage. Der ses feber og ømhed fra bevægeapparatet.

Den kroniske form for Borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet i form af halthed eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og gener fra urinvejene. Behandles sygdommen ikke, kan den være dødelig. Hundene kan også være ”subklinisk” inficerede. Det vil sige, de er smittet med Borrelia, men de udviser ingen symptomer på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.

Der kan typisk gå et par uger fra hunden bides af en skovflåt, til man ser tegn på sygdom.

Diagnostik

Diagnosen kan være vanskelig at stille. De diagnostiske redskaber tager udgangspunkt i det antistof-respons, som hunden danner mod Borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve. På Dyreklinikken Artemis tilbyder vi en ”snaptest”, der er en ”ja/nej” test. Denne test fortæller os, om der er antistoffer tilstede overfor Borrelia. Hvis testen er positiv og antistoffet er tilstede, vælger vi ofte at sende blodet af sted til en undersøgelse, hvor vi måler, hvor stor antistoftallet er. Denne information er vigtig, når vi skal evaluere om vores behandling har virket.

Behandling

Borrelia kan behandles. På Dyreklinikken Artemis behandler vi Borrelia med antibiotika i op til 30 dage. I nogle tilfælde suppleres antibiotikaen med understøttende behandling i form af smertestillende medicin.

Anaplasmose

Skovflåten kan overføre sygdommen Anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).

Symptomerne kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetitt og halthed. Men sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en “ja/nej” test overfor anaplasma. Denne kan danne grundlag for yderligere undersøgelser. Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig. En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.

TBE (Tick-born encephalitis) = Hjernehindebetændelse

Sygdommen kendes bedst fra mennesker. Mennesker med TBE får hovedpine, muskelsmerter, feber og udmattethed. Sygdommen overføres med det samme at flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.

FOREBYGGELSE

Denbedste måde at undgå sygdommene, er ved at undgå skovflåterne, når at bide sig fast på dyret. Der findes idag “spot-on” produkter, man kommer i nakken på dyret, til beskyttelse mod flåter. Der er også en pille, man kan give, der beskytter mod flåter (og lopper) i enten 1 eller 3 måneder. Der findes også et halsbånd til hund og kat, der giver beskyttelse.

Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af Brrelia. Denne vaccine hindrer borreliasmitstoffet i at få fra flåt til hund. Vaccinen forebygger derfor IKKE flåten sætter sig på dyret.

Nogle bruger alternative produkter som “Meflon”, der er et naturprodukt, der beskytter mod utøj. Nogle bruger hvidløg i maden, og andre synes at et halsbånd af stenen rav, giver god beskyttelse.

Hvis du ikke umiddelbart kan se, hvad der sidder i huden, så klip lidt af pelsen af. Det er almindeligt, at der omkring flåten, ses rødme i huden.

Tal med din dyrlæge hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr  – så din elskede hund undgår de flåtbårne sygdomme….

Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten. Flåtfjernerne fås i forskellige modeller, så find den slags, du har nemmest ved at bruge. Lad være med at “nuldr” flåten. Du skal heller ikke bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Foråret er på vej, og sommerens ferie kommer lige efter!!!

Rejse med kæledyr: regler om vaccination og pas

Hunde og katte skal være vaccineret mod rabies, før de kan komme til udlandet.

Hunde og katte må ikke vaccineres mod rabies, før de er 12 uger gamle (uanset hvilken rabiesvaccine, der bruges). Dyrene må derfor først komme med til udlandet, når de er 15 uger gamle. Der skal nemlig gå 21 dage fra rabiesvaccinen er givet til dyret må forlade landet.

Hunden skal være mikrochippet, før rabiesvaccinen gives.

 

Uanset hvilken rabiesvaccine der benyttes, er den først gyldig, fra dyret er fyldt 12 uge.Hvis du rejser til udlandet for at hente en hvalp hjem, kan det stadig lade sig gøre, selvom den ikke er vaccineret mod rabies.

Fødevarestyrelsen lægger op til, at der ikke længere skal søges om tilladelse om dette – men bekendtgørelsen er stadig i høring!

 

Hvis opdrætteren sender hvalpen til dig, betragtes det IKKE som rejse med kæledyr og kan således ikke ske, før hvalpen er fyldt 12 uger og opfylder reglerne for rabiesvaccination.  Hvalpen kan nemlig først rabiesvaccineres, når den er 12 uger og således først rejse 3 uger efter.

PAS til kæledyr

I december 2014 kom det er nyt pas til kæledyr. Skal dit dyr med ud at rejse, skal det således efter d. 28. december 2014 have udstedt et af de nye pas. Det nye pas er anderledes end det gamle på flere områder. Ejer skal underskrive en side med en “ejer erklæring”. Dyrlægen skal ligeledes underskrive en erklæring i passet om udstedelse af passet og vaccinerne gyldighed. Har du allerede et pas, skal du IKKE have et nyt, selvom du rejser i dag.

Passet er lamineret.

På passets forside skal dyrets chipmærkning fremgå. De nye regler er for at imødekomme snyd med passene.

Læs mere på www.fvst.dk om rejse med kæledyr.

__________________________________________________________

At se – og at blive set!!!

Øjenproblemer?

Mogensteddy

Det kan være vanskeligt at se, om ens kæledyr har øjenproblemer. Alt for mange ejere kommer for sent til dyrlæge. Dyr har en forunderlig evne til at leve med deres handikap uden at vise tydeligt ubehag.

Se dit kæledyr i øjnene. Vær opmærksom på, om der er noget, som ikke ser normalt ud!

Viser dyret tegn på gene? Kniber det det ene øje sammen og/eller har unormalt tåreflåd? Klør dyret sig i øjet, er unormalt rød i det hvide af øjet? Ser hornhinden klar og fin ud, så man tydeligt kan se pupillen? Ses der andre mistænkelige tegn på øjenfejl? Ser du nogle af disse ting eller er du i tvivl?

Så besøg en dyrlæge med særlige viden om øjenlidelser.

Dyreklinikken Artemis tilbyder øjenundersøgelser ved Dyrlæge Mogens Aalund og Dyrlæge Marianne Aalund. Mogens & Marianne har mange års erfaring med øjensygdomme bag sig.

Artemis er stolte af at have fået dem som en del af huset. Vi kan derved nu tilbyde vores klienter endnu bedre behandlingsmuligheder “in house” for kæledyr, der har problemer med øjnene!

_______________________________________________________

Hugorme og hunde…

Sommeren er over os. Mange steder i landet er hugormen dyreejerens største skræk.
I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).
Symptomerne på et hugormebid hos hund er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen. Den er hurtig væk, hvis man larmer i naturen.
Det sker dog ofte  at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.
Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket. Hunden bliver bidt. En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller på dets ben.
Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 gram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.
Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.
Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne. Hunden vil ofte pibe og være underlig. Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok. Et sådant allergisk chok, kommer inden for de første 10 minutter efter, at giften er sprøjtet ind.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på speciel ører og poter). Kommer der kramper hos dyret, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest HOLDES I FULDSTÆNDIG RO. Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen, hvilket kan give en  påvirkning af hele hunden.
RING TIL NÆRMESTE VAGTDYRLÆGE OG FÅ EN AKUT TID.
Er dyret blevet bidt i poten, skal du skal IKKE binde noget rundt med henblik på at undgå giften spreder sig. Når man fjerner en evt. forbinding vil det give en hurtig giftspredning rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig. Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er IKKE synd for hunden at blive holdt i helt kort snor! — Det er mere synd, hunden dør som følge af overaktivitet og forgiftning.

Hvad gør dyrlægen?

En dyrlæge vil lægge et drop på dyret for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.
Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden. Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almene tilstand. Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyrerværdier med mere.
Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.
Dyrlægen har en række behandlingsprotokoller afhængig af, hvor dårlig dyret er. Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv. Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er IKKE en “standardbehandling” til hugormebiddet.
Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og koster flere tusinde kroner. Det er ikke almindeligt i Danmark at give anti-serum.
Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.
Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge?

Der er IKKE mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen. Lad IKKE sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted. Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.
Når ulykken sker:
Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling. Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.
Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.
Går der infektion i såret? Hæver såret op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt – så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.
De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.
Antihistaminer kan måske have en lille effekt. Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histamin, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.
Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.
Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.
Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.
Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.
Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.
Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.
Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.
Spørg din dyrlæge til råds. Dyrlægen ved, hvilken medicin du bør have med dig og kan samtidig give dig gode råd med hensyn til, hvis din hund eller kat bliver dårlig efter et hugormebid.
Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:
Giv hunden en KLOKKE i halsbåndet. Den vil larme, når hunden går afsted, og kan dermed skræmme hugormene væk. SYNG højlydt, mens du går med hunden og TRAMP løs i klitterne.
Gerne en sang fra Melodi Grand Prix kan have en afskrækkende effekt på hugormen samt andre uønskede gæster!
God sommer!

————————–

– et lidt morsomt indslag fra dyrlæge Lise Rovsing, god humor – men med alvor bag…

“Skovflåten begynder igen at vise sin lede snude på vores kæledyr. Faktisk er hunde- og kattesnuder et yndet sted for flåten at hygge sig.Sjældent set er et så lille væsen forbundet med så store myter helt fra hvordan, man bedst fjerner en skovflåt til hvilke sygdomme den kan overføre. Nej, man skal ikke bruge smør til “ dræbe” flåten med. Smør skal bruges på brødet, ikke på hunden.
Mange ved slet ikke hvad en skovflåt er – en skovflåt er IKKE det samme som en tæge.En tæge har seks ben, hvor flåten har otte. Flåten er en mide i familie med edderkoppen!Skovflåten lever i græsset og falder IKKE ned fra træerne eller for den sags skyld fra himlen.Flåten reagerer positivt på varme og bevægelse.Det er derfor den “angriber” dyr og mennesker, når disse kommer snusende gennem græsset. Særligt mennesket snuser jo tit afsted med snuden i jorden.Mennesker undgår bedst flåtbid ved at dække sig ind med lange gummistøvler på poterne og selvfølgelig tøj på resten af kroppen.Det bør man nu altid udstyre sig med. Gummistøvler er praktiske og smarte. De fås i mange farver og kan bruges til både bukser og nederdel.Man kan også bare blive indendøre.Hunden bryder sig ikke om at have gummistøvler og lang trøje på. Den har sin gode pels, trods dette til tider er politisk ukorrekt.
Du kan derfor med fordel anvende “spot-on” produkter på huden eller give en tablet – begge dele kan hindre flåten i at holde fast på hundens hud.Hav dog altid en flåtfjerner – og kleneex – i din håndtaske”.
—————————————–
Lunge- og/eller Hjerteorm
Fra Symptom til helbredelse
Diagnosen lunge- og/eller hjerteorm stilles næsten dagligt på Dyreklinikken Artemis. Sygdommene er drilsk, idet symptomerne ikke altid er tydelige. Almindeligvis bliver hunden tiltagende træt, puster mere, hoster og er “ikke sig selv”. Skal du have din hund undersøgt for hjerte- og lungeorm, skal du aflevere 3 leverancer afføring samlet fra hunden 3 dage i streg. De må ikke få frost.
På Dyreklinikken Artemis sættes prøverne op i et “champagneglas”. Dagen efter undersøges prøven under mikroskop.
Hjerteorm

Billedet hér er taget med et kamera gennem mikroskopet. Patienten udviste ikke andre symptomer end generel stress. Ejer ville gerne have et sundhedstjek for at være sikker på, stressen ikke havde årsag i sygdom. Hunden havde lungeorm!

Det er sjældent, vi under mikroskopet finder så ekstremt mange lungeorm, som på dette foto. Antallet af orm er ikke direkte et mål for, hvordan dyret har det. Jeg ville have forventet, at fundet af så mange orm, ville stamme fra en hund med udtalte kliniske symptomer som hoste og træthed.
Jeg anbefaler alle, at få deres hund tjekket for lunge- og hjerteorm MINDST 2 gange om året. Skal vi blive sygdommen kvit, skal vi finde alle de hunde, der bærer lungeormen i kroppen.
Man kan godt have hjerte- og lungeorm i kroppen i lang tid uden at være syg. Hundene vil være med til at sprede ormene via deres afføring. Prognosen er langt mere positiv, hvis dyret endnu ikke udviser tydelig tegn på sygdom, når ormene opdages.
Og så et anbefalingssuk: Husk at samle din hunds afføring op. Det er den letteste måde at hindre smitte til andre dyr!

_______________________________

 

Nedsat funktion af bugspytkirtlen

(Kronisk Endokrin Pancreasinsuffciens = KEP)

KEP er en tilstand hos hunden, hvor bugspytkirtlen ikke danner tilstrækkeligt med enzymer til at fordøje foder. Hvilke hunde får sygdommen? KEP ses ofte hos unge Schæferhunde og Labrador Retrievers. Sygdommen opdages som hovedregel hos den unge hund, når den er mellem 6-12 måneder gammel.

fotof8

K.E.P. er til at leve med, hvis sygdommen diagnosticeres OG behandles. Artikel til Det Gode Hundeliv, forfattet af Dyrlæge Lise Rovsing.

Hvordan opstår sygdommen?   Hundens bugspytkirtel består af to dele:

  • Den “Endokrine del”: del af bugspytkirtlen der producerer insulin. Insulinet går fra bugspytkirtlen direkte i blodbanerne, og er med til at regulere blodsukkeret.
  • Den “Eksokrine del”: del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymerne. Enzymerne går fra bugspytkirtlen ud i mavesækken, hvor de er med til at nedbryde maden.

Hos en “KEP hund” er nogle af cellerne i bugspytkirtlens Eksokrine del ødelagt, og der dannes ikke nok enzymer til at fordøje foderet. Hvad er symptomerne på sygdommen KEP? Sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Symptomerne opdages ofte, når hunden er 6-12 måneder gammel. Sygdommen kan dog opstå i alle aldersgrupper.Det klassiske symptom er tilbagevende diarré. Afføringen vil ofte ses som værende lys og “glinsende”. Hunden har måske svært ved at tage på i vægt, trods den er sulten. Ofte beskriver ejer, at hunden prutter hyppigt, og at den ikke virker rigtig frisk. Pelsen er ofte ikke så blank som almindeligt hos en rask hund. Hunden vil ofte være behandlet for diarré med f.eks. mælkesyrebakterier, foderændring og måske antibiotika. Disse tiltag vil ofte have en god midlertidig effekt. Det er typisk, at hundene efter en periode med god afføring igen får dårlig mave til stor frustration for både hund og ejer. Hvordan stilles diagnosen?   Diagnosen stilles ved en blodprøve. Her måles på enzymet “Trypson-lignende-enzym” (TLI). Det fortæller, hvorvidt produktionen af fordøjelsesenzym er tiltrækkeligt. Før blodprøven Det er yderst vigtigt, at hunden har fastet og tørstet i 12 timer, før blodprøven udtages. Hver gang en hund æder, giver hjernen besked til bugspytkirtlen om, at den skal danne enzymer.  Har hunden spist eller drukket, vil det ikke give et retvisende resultat af enzymproduktionen. Hunden må ikke gå en lang tur om morgenen, før prøven tages. De mange stimuli, som hunden får på en tur, kan ligesom mad sætte gang i enzymproduktionen. På Dyreklinikken Artemis anbefaler vi, at hunden kommer tidligt om morgenen. Ved ankomst tages prøven med det samme. Hunden skal derfor ikke have en masse godbider og snuse rundt på klinikken først. Hvis der er mistanke om KEP – hvad skal der så ellers gøres? Jeg anbefaler, der også laves en generel screening af hundens organer, hvis den er under mistanke for nedsat produktion af fordøjelsesenzymer. Vi skal være sikre på, at problemet er relateret til bugspytkirtlen. Tilbagevænnende diarré kan have årsag i MANGE forskellige ting, og ét problem udelukker (desværre) ikke et andet. Jeg finder det ofte relevant at få undersøgt hundens afføring. Hunden kan have en infektion med en bakterie eller amøben “Giardia”. Giardia kan også give symptomer, der ligner dem, som ses ved nedsat funktion af bugspytkirtlen. Hvis en hund har nedsat funktion af bugspytkirtlen, vil den ofte også have problemer med f.eks. overvækst af bakterier, da hunden er mere modtagelig for infektioner pga. sygdommen. Hvordan behandles sygdommen? 

  • Hunden skal dagligt have et tilskud af fordøjelsesenzymer. Disse fås på recept hos dyrlægen.
  • Hunden skal fodres med et foder, der ikke indeholder for meget fedt og har et højt indhold af fibre. Jeg anbefaler, man fodrer den 2 gange dagligt for at fremme den gode fordøjelse.
  • Når diagnosen stilles, vil det ofte være nødvendigt at give hunden en kur med antibiotika for at få “renset ud” i eventuel overvækst af bakterier. Det kan også komme på tale i en kortere periode at give hunden ekstra tilskud af mælkesyrebakterier.

Hvad er fremtidsudsigterne for en hund med KEP? Mange hunde lever et godt liv med KEP. Det stilles naturligvis krav til ejeren om daglig medicinering af hunden. Som ejer skal man også være forsigtig med, hvad hunden får at æde. Det vil også kræve, at hunden i ny og næ kontrolleres hos dyrlægen. Prognosen er god, og det er sjældent, at den omhyggelige hundeejer “mister” sin hund til sygdommen. KEP er i mange tilfælde en overset sygdom, da symptomerne kan komme i så mange forklædninger og “efterligne” mange andre årsager til diarré. Hvis din hund har tilbagevænnede tilfælde af diarre (uanset alder), skal du altid gå til dyrlægen og få den grundigt undersøgt! Post Scriptum   Nedsat funktion af bugspytkirtlen må ikke forveksles med infektion i bugspytkirtlen! Det er to forskellige sygdomme med forskellige årsager .-)     ———————— Månedens TIP fra Lise Rovsing HVAD ALLE HUNDE-EJERE BØR HAVE I SKABET! På Dyreklinikken Artemis som dyrlæge oplever jeg tit at folk ringer i panik: “HJÆLP – jeg tror, min hund har spist et glasskår” eller “min hund har spist et kyllingeskrog fra skraldespanden” – begge ting, der indeholder små spidse genstande, der potentielt set kan ridse eller i værste fald skære hul på mavesækken eller en tarm. Ofte opdager hundeejeren det først et godt stykke tid efter “gerningsøjeblikket” har fundet sted. Det er sjældent, man som dyrlæge siger: “kom med det samme, vi bedøver hunden asap, kigger den ned i maven med vores kikkertudstyr (endoskopi) eller alternativt med det samme åbner bugen og skærer tarmen op – bare for at være sikker på, den spidse genstand ingen skade gør” (derefter en regning på mange tusinde kroner). Står du i en akut situation, måske du er i sommerhus eller langt væk fra dyrlæger, eller det er en sen aften –WHAT TO DO?  Giv hunden DÅSE – SLIKASPARGES! Den gode gammeldags type, man ofte ser som pynt på en dårlig rejemad med hvidt franskbrød og rejer i lage. SLIK-ASPARGES kan vikle sig rundt om den spidse genstand og dermed hjælpe den til med at passe gennem mavetarmssystemet. Fibrene fra aspargsen lægger et beskyttende lag om den spidse genstand og kan i bedste fald hjælpe til med, den kommer gennem systemet uden at gøre skade. Derfor: køb slikasparges til brug i nødstilælde. HUSK, gå til dyrlægen hvis du er i tvivl – brug kun dette “husråd”, hvis der ikke er andre udveje

Slikasparges

Billedet illustrerer en tilfældig dåse slik-asparges!

_____________________

hvalpe

Bulldogs er dejlige, rolige og charmerende hunde.

Har du besluttet dig for en Bulldog eller en anden fladsnudet hunderace? Bulldogs er blevet meget populære. Mange har “stueopdræt” af såvel racehunde som blandingshunde. Hvad der er ens for alle af denne type hund, er den meget karakteristiske anatomi. Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din basse. Tips og brugbar info Her kommer et par tips til, hvad du som kommende bullerbasseejer skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan er det gået tidligere kuld? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?
  • En del opdræt af bulldogs har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.
  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
  • Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare som en lille streg
  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer
  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der vender for meget indad. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet, og med tiden vil dette blive operationskrævende.
  • Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
  • Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med hudfolder i området omkring skeden, hvis der er for meget hud, der gør huden ikke får luft.
  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp. Men hvorfor al den gennemgang?

Teddy 3 uger

Når først man ser hvalpen hos opdrætteren, skal der noget af en rygrad til at lade hjernen og ikke hjertet råde…..

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til. Synes du, at et af de ovenstående områder kunne blive et problem, så tag en snak med opdrætter. Det er ikke så almindeligt (endnu), at opdrætteren f.eks. kompenserer økonomisk, hvis hunden skal have opereret hudfolder i hovedet. Nogle mener, at det meget “foldede udseende” er et plus. Jeg mener, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. overdrevne hudfolder, indgroede haler og lign., der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus. Jeg håber opdrættere af bullerbasser i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørge disse. Til eller fra? Fordi en hvalp har en udfordring, er det ikke ensbetydende med, den SKAL fravælges. Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom. Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge. Sundhedsansvar De fleste opdrættere gør alt hvad de kan for at sikre sunde og raske hunde. Der er begyndt at komme et større fokus på sundhed og sygdom indenfor de fladsnuede racer, så “standarden” for sundhed er blevet høj. Efterlyser vi som hundeejere sunde hunde, vil det også udfordre opdrætterne til at gøre deres, for at levere de bedste hvalpe til glæde for os alle. _______________________________________________

Addisons Sygdom

zakkacgHvad er Addisons?

Addisons Sygdom eller Hypoadrenocorticisme er en tilstand, hvor kroppen ikke danner tilstrækkeligt med binyrebarkhormon. Binyrerne er organer, der sidder i bughulen. En binyre består af to lag: barken (cortex) og marven (medulla).   Barken danner hormonerne cortisol (glucocorticoid) og aldosteron (mineralocorticoid). Marven danner hormonet adrenalin, der IKKE påvirkes af Addisons Sygdom. Cortisol kaldes også for stresshormonet. Kroppen udskiller det til blodet i øgede mængder ved stresstilstande som f.eks. sygdom eller angst. Der er 2 forskellige former for Addisons Sygdom:

  • Primær Addisons: opstår almindeligvis på grund af en autoimmun reaktion i binyrerne.
  • Sekundær Addisons: opstår på grund af forstyrrelser i hypofysens (del af hjernen også kaldet “koglekirtlen”) udskillelse af et regulerende hormon, der styrer binyrernes dannelse af hormoner.

Symptomerne på Addisons Sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Sygdommen ses ofte hos den yngre hund. Ejer beskriver ofte en hund, der virker sløv og som har “mistet glansen i øjnene”. Den bliver let udmattet, mangler appetit og kan have vekslende afføring. Opkast kan forekomme on/off. Rysteture og skælven er også almindelig symptomer, der kan lede tankerne hen på Addisons. I nogle tilfælde kommer hunden til klinikken og er fuldstændig “flad”. Symptomerne kan komme og gå. I perioder kan hunden være frisk, hvilket kan gøre det svært at få mistanken om Addissons, da mange andre sygdomme kan give lignende symptomer. Hvordan stilles Hund_fyrvaerkeri_5diagnosen? Ofte vil det være en general blodprøve, der kan lede mistanken mod Addissons. Saltbalancen i blodet vil ofte være skæv, hvis en hund har Addissons. Saltene består blandt andet af elektrolytterne chlorid, natrium og kalium. Er chlorid lav, kalium høj og natrium lavt, vil det være en indikator for Addisons. Man sammenholder disse to tal (natrium/kalium ratio), og hvis den groft set er under 25, er der en ubalance. Blodet vil ofte også vise et højt antal af lymfocytter, forhøjede leverværdier og nyreværdier samt blodmangel. Det er dog IKKE ALTID, man ser disse forandringer i blodet hos en Addisons patient. Den endelige diagnose stilles ved en “ACTH-stimulationstest”:

  1. Dyrlægen udtager en blodprøve, hvor mængden af cortisol i blodet måles (0-prøve).
  2. Derefter gives en injektion med et stof (synachten), der giver besked til binyrerne om at producere cortisol.
  3. En time efter udtages endnu en blodprøve, hvor man igen måler mængden af cortisol i blodet.

Hvis der ikke er dannet tilstrækkeligt med cortisol, kan diagnosen Addisons med rimelighed stilles. Det vil altid være en individuel vurdering fra dyrlægen vurdering, der danner grundlag for diagnosen, da alle patienter er forskellige og mange ting skal tages i betragtning.

Hvordan behandles Addisons Sygdom?

Hunden skal have tilført binyrebarkhormon i pilleform. Man giver to forskellige slags hormoner: Prednisolon og Florinef. Over nogle måneder vil dosis af Prednisolon ideelt set kunne mindskes. Nogle hunde vil på sigt slet ikke have brug for Prednisolon til hverdag, men kun i tilfælde af stresstilstande. Efter opstart af behandlingen skal der efter 1-2 uger tages en blodprøve. Man bruger natrium/ kalium forholdet som pejlemærke for korrekt dosering. Man skal derfor ikke lave en ny ACTH-stimulationstest hver gang man skal vurdere, om hunden er korrekt medicineret. Det er naturligvis altid vigtigt at se på hundens tilstand: hvordan har den det? Det skal altid sammenholdes med blodprøvesvar, herefter er det dyrlægens fortolkning sammen med ejerens observationer, der bestemmer medicindosis. I nogle tilfælde kan hundens værdier ved stimulationstesten ligge i et “grænseområde”. Hvis der er indikationer nok på sygdommen, kan man give dyrene en behandling med en lav dosis af hormoner og herefter vurdere effekten. Addisons er en meget kompleks sygdom, hvor svarene ikke altid er ” sorte og hvide”. Hvis hunden ingen hormoner danner overhovedet er det mere simpelt at gå til behandlingen. Hvis hundens tal er “lige på grænsen”, er det mere kompleks. Måske er det årsagen til at sygdommen ofte undervurderes?   I USA er det almindeligt, man bruger man en anden behandlingsmetode, der endnu ikke er så udbredt i Danmark. Man giver som alternativ til florinef en indsprøjtning med et stof, der hedder Percorten-V. Princippet i medicinen er, at hormonerstatningen frigives langsomt over en lille måneds tid. Efter injektionen måler man blodets indhold af elektrolytter, og lader det være pejlemærke for hvornår næste indsprøjtning skal gives, samt hvor stor dosis af Prednisolon, der skal suppleres med. I Danmark Produktet kan kun fås, hvis dyrlægen får en særlig udleveringstilladelse

Fremtidsudsigterne for en hund med Addisons?

Screen Shot 2015-08-16 at 15.24.32

En hund med Addisons kan få et langt godt liv. Det stiller naturligvis krav til ejeren om, man skal være omhyggelig med at give medicinen hver dag. Man skal også være indstillet på indimellem at skulle til dyrlægen og få hunden tjekket ved f.eks. en blodprøve.   Addisons kan både betragtes som en overset og en underestimeret sygdom. Diagnostikken og behandling stiller krav til både ejer og dyrlæger. Med det rigtige veterinære arbejde og kærlighed til dyrene, kan Addisons hunde få et værdigt og godt liv!   zakaalaene   Kan en sygdom behandles indenfor rimelighedens grænser, så man ikke går på kompromis med etik og livskvalitet for dyrene, fortjener alle liv at have liv!           ——————————————————–

Tips til sommervarmen

Mange hunde døjer med varmen. Høje temperaturer og luftfugtighed kombineret med en tyk pels, kan gøre sommerdagene nærmest ulidelige for vores elskede dyr. Dyr sveder ikke på samme måde som os mennesker. De afgiver varmen gennem poterne, tungen og gennem vejrtrækningen, ofte ved at halse voldsomt.

Hedeslag og hunde Hunde kan godt få hedeslag. Bliver dyret opvarmet for hurtigt på kort tid, når den ikke at afgive tilstrækkelig med varme. Hunden bliver rastløs, forvirret, hyperventilerer og kan i værste fald gå i krampe, besvime og dø. Hvordan sikrer jeg min hund i varmen? Der er mange ting, du som hundeejer, kan gøre for at give hunde lindring i sommervarmen! Hunden kan godt være meget generet af de høje temperatureruden dog at udvikle hedeslag. Husk altid at hvor der bruges vand til afkøling, skal det være koldt, men det må ikke væres “isende koldt”. Vandet fra den kolde hane er tilstrækkeligt. Tips og tricks til at holde hunden kold!

  1. Efterlad aldrig hunden i en bil, heller ikke bare for en kort periode. Det kan ikke siges for ofte! Ser du en hund sidde i en varm bil, find ejeren eller tilkald politiet.
  2. Lad hunden klippe op til sommeren. Hvis hunden ikke er egnet til klipning, kan hårerne på bugen klippes af.
  3. Vand er en dejlig måde for en hund at blive kølet ned på. Hvis hunden kan komme i havet eller i parkens sø, så lad den gerne komme i vandet. Husk at skylle den af med rent vand, særligt hvis den har badet i en stillestående sø.
  4. Har du mulighed for at stille et lille badebassin op i haven eller på en altan, vil mange hunde synes, det er dejligt at få “dyppet poterne”. Du kan også selv sætte hunden i vandet, hvis den ikke umiddelbart “automatisk finder badevingerne frem”.
  5. En haveslange kan også give en varm pels køling. Spul forsigtigt hunden. Nogle hunde synes ligefrem, det er sjovt at forsøge at fange slangens stråler.
  6. Skal i på tur, så tag altid en vandflaske med til hunden, så den kan få lidt at drikke. Undgå at gå på de varmeste tidspunkter på dagen – særligt hvis du har en kortsnuet hunderace som mops eller bulldog.
  7. Skyl et håndklæde i koldt vand og svøb det om hunden. Det er en skånsom måde at give køling på, særligt hvis hunden ikke er glad for badning. Det våde håndklæde kan nemt kommes i en køletaske og tages med på tur, så du altid har mulighed for at nedkøle hunden i varmen.
  8. Køleelementer, der bruges i en køletaske, kan ligge på et viskestykke fremme i bilen, når i kører på tur. Hunden kan søge derhen, hvis den ønsker køling.
  9. Køb en “quick cooler” til hunden. Det er et særligt tæppe, der indeholder kølekrystaller, som køler effektivt. Tæppet kan ligges i kurven, på klinkegulvet eller i et bur (bruges ofte til udstillingshunde).
  10. En vandforstøver er et nemt og effektivt middel til at køle hunden. Fyld vandforstøveren med almindeligt postevand og stil den i køleskabet. Den er også god at tage med på tur.

Hvad gør jeg, hvis min hunden får hedeslag? Det er vigtigt, hunden omgående placeres et køligt sted. Du skal sikre, den kan trække vejret, da luftvejene kan blokeres af savl om slim. Hunden skal køles ned med vand, der er cirka 15-20 grader. Det er vigtigt vandet ikke er for koldt, da hudens blodkar derved trækker sig sammen og hindrer dyret i at afgive varme. Hvis du har en haveslange, kan hunden overskylles nemt. Du kan også bruge kolde håndklæder de steder, hvor hunden har mindst pels som på ørerne, hovedet, i lysken og under maven. Hvis hunden vil drikke, skal den straks have vand med stuetemperatur. Hvis hunden ikke hurtigt bliver bedre, skal den omgående til dyrlægen. Dyrlægen vil behandle med væskedrop og iltbehandling for at modvirke at den går i choktilstand.

Teddyisand

Hvis hunden skal med til stranden, er det et must med skygge og masser af vand til hunden!!! Det Gode Hundeliv, Teddy på Bornholm.

—————————————— Cushing Syndrom hos hund Connie, en 9-årig gammel West Highland White Terrier kom til Artemis. Connie tissede og drak meget, og havde gjort det gennem længere tid. Hun var sulten udover det almindelige, og ejeren bemærkede, at hunden var begyndt at se ud som havde den trommesyge. Connie var ellers frisk og ville gerne gå tur og lege. En undersøgelse af hunden afslørede intet unormalt bortset fra vi måtte medgive ejeren, at hunden var lidt rund og bughulen virkede spændt. Vi besluttede at tage en generel blodprøve på hunden. Ejeren ventede på resultatet på klinikken. Prøven var klar efter cirka 30 minuttter. Ejeren var bekymret for om hunden kunne have sukkersyge eller dårlige nyrer, men intet på blodprøvens resultat tydede på dette. Det eneste unormale var lidt forhøjede leverværdier.   I samråd med ejer besluttede vi at lave endnu en blodprøve på hunden. Denne prøve viste af Connie havde sygdommen “Cushing Syndrom”. Hvordan opstår Cushing Syndrom? I bughulen sidder der to organer, der kaldes for binyrerne. Binyrernes funktion er at danne binyrebarkhormon, der i daglig tale kaldes kortison. Ved Cushing ses en overproduktion af kortison. Produktionen af hormonet styres af den del af hjernen, der hedder hypofysen. Hypofysen afgiver et signalstof, der foræller binyrerne, at de skal danne hormoner. Der findes 3 forskellige former for Cushing Syndrom: 

  1. En “hypofysær-afhængig” Cushing. Hér skyldes overproduktionen en forstørrelse af hyposfysen. Der dannes store mængder signalstof, der medfører, binyrerne producerer for meget hormon. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdommen denne form (cirka 85 %).
  2. En “binyre-afhængig” Cushing. Hér skyldes overproduktionen af kortison en forstørrelse i selve binyrerne, så der dannes for meget hormon. Almindeligvis er det kun den ene binyre, der er forstørret. De store mængder kortison i blodet, giver besked til hypofysen om, der ikke skal udskilles meget signalstof. Manglen på signalstof vil ofte gøre, at den “raske” binyre “skrumper”.
  3. En “ikke Cushing” der kan skyldes, at hunden f.eks. er under medicinpåvirkning, der kan give symptomer på sygdommen. Dette ses hvis en hund f.eks. er i behandling med store mængder binyrebarkhormon på grund af allergi eller en immunmedieret sygdom.

Gravhundcushing Hvordan stilles diagnosen? Dyrlægen tager en blodprøve på hunden, hvor man måler niveauet af kortison i blodet. Hunden får derfter en sprøjte, der fortæller binyrerne, de skal danne mere corticol. 1 time efter tages en ny blodprøve. Hvis kortisonniveauet i blodet efter godt 1 time er steget til over et bestemt niveau, så er diagnosen Cushing stillet. Testen kaldes en “ACTH stimulationstest”. Der findes andre metodier til at stille diagnosen. ACTH stimulationstesten er en sikker og nem målemetode. Den store mængde af binyrebarkhormon i blodet er det, der fremkalder symptomerne. Hvad er symptomerne?

  • Øget drikkelyst
  • Mere tisseri
  • Øget sult
  • Bugomfanget øges
  • Hud og pels udtyndes (nogle gange kan blodkar på maven tydeligt erkendes)
  • Pletvis hårtab
  • Hunden “halser/gisper” mere
  • Øget pigmentering i huden
  • Træthed

Cushing Symptomerne kan komme i mange forklædninger. Ofte vil dyrlægens kliniske undersøgelse af hunden ikke vise tydelig tegn på sygdommen. Ejers oplysninger om hundens almenbefindende er derfor meget vigtig. En blodprøve med et generelt tjek af hunden vil ofte vise en stigning i leverværdierne og øget cholesterol i blodet. Dette kan få dyrlægen til gå videre med stimulationstesten. Hvordan behandles Cushings Syndrom? Sygdommen behandles med nogle kapsler. Kapslerne gives en dag dagligt sammen med lidt mad. Når behandlingen startes op, er det vigtigt, hunden overvåges med regelmæssige blodprøver, således den rigtige dosering af medicinen findes. Man starter ud med en lav dosis af medicinen. Efter 1-2 måneder laves en ny stimulationstest for at se om doseringen skal reguleres. Ideelt set lavede man stimulationstesten flere gange det første halve år, men i praksis er dette ikke altid tilfældet. Prøven er forbundet med en smule ubehag for hunden, idet den sprøjte der gives, kan gøre lidt ondt. Prøven en desuden ikke helt billig. Derfor tages alle aspekter, ikke mindst hundens respons på medicinen i betragtning, når man vurderer, hvor hyppigt kontrollerne skal laves.  Det er almindeligt, man også kontrollerer hundens leverværdier, der i første omgang, kan være dem der vagte mistanken om sygdommen. Disse skal gerne med tiden falde til normalt niveau. Nogle gange lader man hunden ultralydsscanne for at se, hvordan binyrerne ser ud. Dette er dog ikke et “must”. Connie blev sat i behandling med medicin for Cushing. Der gik ikke lang tid, før hendes drikkelyst og tilsvarende tisseri blev mindre. Ejeren fortalte, Connie generelt virkede mere frisk og ikke længere var så tyk om bugen. Efter den indledende kontrol af medicindoseringen, skal Connie kun komme til kontrol en gang om året – under forudsætning af, det ellers går godt.  Reflektioner over Cushings Cushings Syndrom er ofte en overset sygdom. Behandlingsmulighederne er idag meget bedre end for bare 5 år siden. Lad din dyrlæge i samråd med dig beslutte, hvordan  behandlingen skal foregå: dette er ALTID en individuel vurdering. Hormonelle lidelser kan komme i mange forklædninger, så man kan ikke skære alle over en kam. Fortolkning af resultaterne skal altid sammenholdes med dyrets tilstand. I disse tider, hvor alting “googles”, skal man huske på, at et hund er et levende væsen og ikke to hunde er ens. Det er derfor ikke altid at virkeligheden er det samme som google foreskriver 🙂 Så snak med din dyrlæge. Lad hundens helbred, dyrlægens viden og din egen tilgang til tingene danne grundlag for diagnosticering og behandling af din hund, uanset hvilken sygdom der er tale om. Hvad google siger er ikke altid det rigtige, men det kan give os et hint med på vejen  😉 Man kan udover Cushing Syndrom, også finde sygdommen under “hyperadrennocorticisme”. ——————————————————   Skovflåten – Danmarks farligste dyr! En skovflåt kan være lille, og kan være svær at opdage. Den kan dog have fatale konsekvenser, hvis den ikke fjernes i tide.  Rådyr og mus er naturlige bærer af skovflåten. Du skal hver dag gå dit kæledyr igennem for at se, om en flåt skulle have sat sig fast. Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er. Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt? Hvis du ikke umiddelbart kan se, hvad der sidder i huden, så klip lidt af pelsen af. Det er almindeligt, at der omkring flåten, ses rødme i huden. Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på huden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er på. Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten. Flåtfjernerne fås i forskellige modeller, så find den slags, du har nemmest ved at bruge. Lad være med at “nuldr” flåten. Du skal heller ikke bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på. Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik. Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”. Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, gør det ikke noget. Hvad gør jeg, når flåten er fjernet? Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre zinksalve, aloe vera, eight hour crème eller anden beroligende præparat på. Dup evt. med lidt klorhexadinrens først. Der kan efterfølgende komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på infektion. Hold øje med området og rens efter behov, smør med lidt beroligende salve. Det kan hjælpe af klippe hårerne af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig. Bliver området ømt, meget rødt og klør, skal du gå til dyrlægen. Hvilke sygdomme kan en flåt overføre? Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Borrelia Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan give. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi. I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig. Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen. Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler. Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast. Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led. Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse. Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Der ses feber og ømhed fra bevægeapparatet. Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet i form af halthed eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og gener fra urinvejene. Behandles sygdommen ikke, kan den være dødelig. Hundene kan også være ”subklinisk” inficerede. Det vil sige, de er smittet med borrelia, men de udviser ingen symptomer på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år. Der kan typisk gå et par uger fra hunden bides af en skovflåt, til man ser tegn på sygdom. Diagnostik Diagnosen kan være vanskelig at stille. De diagnostiske redskaber tager udgangspunkt i det antistof-respons, som hunden danner mod borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve. På Dyreklinikken Artemis tilbyder vi en ”snaptest”, der er en ”ja/nej” test. Denne test fortæller os, om der er antistoffer tilstede overfor borrelia. Hvis testen er positiv og antistoffet er tilstede, vælger vi ofte at sende blodet af sted til en undersøgelse, hvor vi måler, hvor stor antistoftallet er. Denne information er vigtig, når vi skal evaluere om, vores behandling har virket. Hvordan behandler man? Borrelia kan behandles. På Dyreklinikken Artemis behandler vi borrelia med antibiotika i op til 30 dage. I nogle tilfælde suppleres antibiotikaen med understøttende behandling i form af smertestillende medicin. Anaplasmose Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose). Symptomerne kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetitt og halthed men sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en “ja/nej” test overfor anaplasma. Denne kan danne grundlag for yderligere undersøgelser. Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig. En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg. TBE (Tick-born encephalitis) = Hjernehindebetændelse Sygdommen kendes bedst fra mennesker. Mennesker med TBE får hovedpine, muskelsmerter, feber og udmattethed. Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr. Kan man forebygge? Der bedste måde at undgå sygdommene, er ved at undgå skovflåterne når at bide sig fast på dyret. Der findes idag “spot-on” produkter, man kommer i nakken på dyret, til beskyttelse mod flåter. Der er også en pille, man kan give, der beskytter mod flåter (og lopper) i enten 1 eller 3 måneder. Der findes også et halsbånd til hund og kat, der giver beskyttelse. Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Denne vaccine hindrer borreliasmitstoffet i at få fra flåt til hund. Vaccinen forebygger derfor ikke mod, flåten sætter sig på dyret. Nogle bruger alternative produkter som “Meflon”, der er et naturprodukt, der beskytter mod utøj. Nogle bruger hvidløg i maden, og andre synes at et halsbånd af stenen rav, giver god beskyttelse. Tal med din dyrlæge hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr —————————————————————————– Meget aktuelt hér i det skønne forår: Er min hund drægtig? Hvor lang er løbetiden? hvornår er der ægløsning? og hvornår er der hvalpe i maven? Mange reelle spørgsmål i forbindelse med løbetider og (u)ønsket drægtighed hos hunde. Specielt kommer disse forespørgsler i forårsmånederne. Løbetiden starter med at skeden hæver op. Hunhundens ejer vil opleve, at hanhundene er særdeles interesserede. En løbetid varer normalt cirka 3 uger. Nogle tæver bløder voldsomt i alle 3 uger. Men typisk bliver blodet afløst af mere gulligt sekret den sidste uge. Ægløsningstidspunktet er forskelligt fra hund til hund, men oftest er det midt i perioden. Hér vil tæven vil lægge halen til side og ikke afvise hanhunden. Hundene skal “hænge sammen” i adskillige minutter for at parringen gennemføres med drægtighed som resultat. Hænger de parrende hunde sammen, er det VIGTIGT aldrig at hive dem fra hinanden. Dette kan forårsage meget store gener og skade hos hanhunden.

hvalpe1

Tja, meget kan jo lade sig gøre med lidt god vilje…

Hvor tidligt kan jeg vide, om min hund er drægtig? Dyrlægen kan forsøge at mærke på hundens bughule.  Efter 21 dage kan der måske føles en lidt opsvulmet livmoder, der kan indikere drægtighed. Dette er meget svært og bliver ofte yderligere kompliceret, hvis hunden er overvægtig eller nervøs. Det er ikke en metode der  almindeligvis bruges, hvis man vil vide, om tæven er med hvalpe. Du kan ikke se på hunden, om den er drægtig i de første uger efter parringen. Først cirka 30 dage efter parringen, kan hundens bryster begynde at se lidt større ud. Det er særligt brystvorterne, der kan blive lidt mere markant. Hunden begynder først 45-50 dage efter parringen at tage på i vægt. Mange giver dog fejlagtigt hunden for meget foder lige efter parringen. Det giver en vægtøgning, der kan forveksles med drægtighed. Hunden har først brug for mere foder den sidste tredjedel af drægtigheden. Hvordan kan man teste om en hund er drægtig? Blodprøve Den drægtige hund producerer hormonet relaxin. Relaxin kan påvises ved en blodprøve 26 dage efter hunden er blevet parret. Ultralydsscanning Man kan foretage en ultralydsscanning af hunden og påvise hvalpe cirka 20 dage efter parringen. Scanningen kan give en indikation af hvor mange hvalpe der er, men det kan være svært at tælle helt nøjagtigt. Røntgen 49 dage efter parringen kan man tage et røntgenbillede af tæven. Her kan man se hvalpenes knogletegning. Dette er den bedste måde at vurdere, hvor mange hvalpe man skal forvente.

Hvalperøntgen

Eksempel på røntgenbillede af drægtig tæve

Min hund skal ikke have hvalpene, hvad gør jeg? Hvis din hund er blevet parret, og du ikke ønsker hvalpene, er det muligt at give en “abortsprøjte”. Denne kan gives op til 45 dage efter parringen, men jo tidligere i forløbet den gives, jo bedre.

hvalpe

Det er en stor opgave at opfostre et kuld hvalpe, men glæden er ligeledes enorm…