Det Gyldne Kødben

Et kursus, der skaber trivsel og positiv interaktion mellem hund og ejer….

Det Gyldne Kødben tager udgangspunkt i en god oplevelse for hele familien og giver glæde ved at engagere sig i hunden!

Kurset er for hele familien – to som firbenede og er opdelt i en teoretisk og praktisk del. På kurset lærer man at forstå hundens kropssprog og at læse dens signaler. Man lærer at kommunikere med hunden på en positiv og rolig måde til glæde og gavn for hele familien.

Trivsel som kodeord

Vi ønsker at vores hund får den optimale trivsel, som er medvirkende til en mentalt og fysisk stærk hund, en logrende hale og positiv stemning i familien.

Vores hunde betyder meget i- og for familien. Dagligdagen og samværet skal forblive i fokus, og skal føles naturligt for såvel os mennesker som for vores hunde.

Gensidig respekt, ansvarstagen og etik

Det Gyldne Kødben tager udgangspunkt i positiv forstærkning i træningen. Vi forstærker via belønning (ord som godbid). Vi mennesker tager ansvar for en sober indlæring hos hunden, dvs. ikke høj røst og sanktioner, MEN belønning og positiv stemning. En eventuel uønsket adværd vælger vi at ignorere…

Dæmpende signaler, kropssprog – “hundsk”

På kurset går vi i en dybere dialog om kropssprog, mimik, stemninger og generel kommunikation mellem mennesker og hunde.Vi taler om dæmpende signaler.

Inspirationen til Det Gyldne Kødben

I samarbejde med Artemis Dyreklinik, er kurset Det Gyldne Kødben blevet en realitet. Vi er flere hundetrænere og adfærdsbehandlere, som er med til afholdelsen af kurset Det Gyldne Kødben – på landsplan. Dette betyder i sidste ende for dig, at uanset hvor i landet du vil tage kurset, så er der samme grundfilosofi bag konceptet.

Når du har taget kurset, modtager du et lille symbol, der kan ses af andre hundeejere når du f.eks. spadserer din hundeluftetur. På den facon signalerer du, at du på alle måder har sat dig ind i hundesprog og tager ejerskab i ansvaret “at have hund”…

Praktiske detaljer, priser og betingelse

Prisen for deltagelse i Det Gyldne Kødben er 1.650 kr.

Beløbet bedes betalt ved tilmelding. Tilmelding er bindende.

I SAMARBEJDE MED DYREKLINIKKEN ARTEMIS

Hvordan og hvorledes?….

Kørekortet fås ved at deltage i 2 teoriaftener uden hund og 3 træningstimer med hund.

Der kan maksimalt deltage 5 hunde på hvert hold.

Første teoriaften

Den første teoriaften omhandler følgende enmer (ca. 90 min.):

  • Fakta om hunde
  • Hundesprog – de dæmpende signaler
  • Undgå stress – hund og menneske
  • Kort indføring til racekendskab
  • Hunden i hverdagen (aktivering mv.)
  • Socialisering
  • Brug af sele

Træningsceancer med hund

3 praktiske træningsseancer med hund (ca. 50 min. hver):

Hele familien er velkommen, men kun éen person er med som træner af hunden per gang, og er den person der varetager hunden som handler under samtlige praktiske seancer.

Vi afslutter hver time med kaffe og kage 🙂

Træningsgangene kan indeholde

1. time – Kontaktøvelser, gå pænt i snor og indkald (hunden skal komme, når du kalder på den).

2. time – Sådan møder vi andre hunde, håndtering af eventuelle konflikter med andre hunde (nervøse hunde, stressede hunde, bange hunde, aggressive hunde).

3. time – Gode lege med din hund, hverdagsudfordringer såsom:  min hund gør, min hund springer op, min hund trækker osv.

Timerne målrettes hundene på holdet.

Anden teoriaften

Den anden teoriaften omhandler følgende enmer (ca. 2 timer)

  • Opsamling
  • Ansvar hos hundeejeren
  • Aktuelle problemer i relation til hundene på holdet
  • Den offentlige debat, kan vi gøre flere tiltag for at vise ansvar?

Teoriaftenen er uden hund.

Tid & Sted

Teoriaften foregår på Hestkøbgård, Hestkøb Vænge 4, 3460 Birkerød.

3 træningsgange, foregår på Hestkøbgårds parkareal, Hestkøb Vænge 4, 3460 Birkerød.

Pris og tilmelding

Prisen for deltagelse i Det Gyldne Kødben er 1.650 kr.

Datoer, kurset afholdes i sensommeren 2014.

Hvis du ønsker at deltage i Det Gyldne Kødben, kan tilmelding ske på mail til mig på christina@detgodehundeliv.dk

Har du spørgsmål til Det Gyldne Kødben, må du ENDELIG ringe til mig på 3143 3915.

Jeg glæder mig til at se jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *