HundeMobiler

Hunde og mobiltelefoner

Så skete det jeg NETOP har frygtet, men set komme. Et menneske på mobil telefon, med løs hund, der I N G E N kontakt havde med ejer, af gode grunde.  !!!

Vores morgentur startede skønt og roligt. Min hund og jeg vandrede op af Alleen i en gensidig forventning om en fantastisk morgentur i sol og koncentration om at bare nyde fællesskabet. Hygge, træne lidt, snuse en hel del og lave lidt søgeøvelser. Sådan bare for at stimulere hunden på den fede måde…

Mobiltelefoner giver IKKE hunden en fornemmelse af tryghed og kontrol, som den der holder telefonen sikkert efterstræber. At kunne kontakte familie og venner på et hvilket som helst tidspunkt giver fred i sjælen for mennesker, IKKE for hunden, der fortjener opmærksomhed på lufteturen. Hvorfor i alverden har du ellers valgt at have hund???

Det er IKKE spændende at tage del i den teknologiske udvikling for en hund. Den har IKKE fornøjelse af dig, når du kigger hhv. på SMS og distræt efter hund, der er løbet laaaaangt foran dig, fordi den har opgivet dig. Hunde er kloge, og ret nuancerede. Jeg forstår simpelthen IKKE hundelufteres valg om lange telefonsamtaler, når de er ude at lufte Fido. Hunde kan da på et kort sekund, føle om de er ”det værd”, og tænk dig lige, hvis det modsatte også gør sig gældende? ☹

Alt alt med måde. Se dog, at fastlægge lidt egenregler i dit afslappende ”lufterum” med din ”elskede hund”. Giv den dog lidt kvalitetstid, hold øje med den, lad dog ikke stå til.

Min morgentur endte i let stress, da min hund og jeg oplevede en mobilhund styrte over parkvej (!) lige med halen i behold for at blive kuperet af en flyttebil med 50 kmt. Mobilhund var løbet fra ejer (og var i øvrigt i løbetid viser det sig – citat egen hanhund), krydset vej, for at ende foran os med blottet gebis og strittende børster….

Tjaaa, heldigvis fik jeg passificeret Mobilhunden, så ejer kunne løbe over og få sat snor på etc. Den efterfølgende mobilsvada, der strømmede ud fra mine læber, er ikke smuk til gentagelse.

Men PLEASE, lad det være inspiration til at stramme op rundt omkring. De elskede, dejlige, kloge hunde fortjener vores opmærksomhed, i det mindste på deres gåture – dagens højdepunkt. Vent med at svare mobilen til du er hjemme. Måske det er meget sundt? Og hvad bedre årsag kan tænkes – end ”for hundens skyld, var du på lydløs”…

Om fleksliner…

FLEKSLINER – Guds gave til hundeejeren ELLER fandens værk ?

Uden I ved det, er det jo jer som løbende inspirerer mig til et skriv, en artikel eller blot et opslag om vores elskede hunde.

Denne gang handler det om fleksliner, som jeg oplever har mange øgenavne og som vækker mange følelser. I det kommende skriv, vil du ikke være i tvivl om min professionelle mening. MEN lad mig endelig kende din holdning ligeledes. Det er jo sundt og fordrende med en debat i mange farver 😊

Fleksliner sås første gang i bybilledet i slut 90érne. Jeg husker tydeligt en kollega, som begyndte at sælge dem. På daværende tidspunkt tænkte mange, herunder jeg selv – jajaaaa – den er glemt om et par år. Sideløbende med tanker om Internettet eller de der mobil telefoner….

I mit univers, er det ikke et enten eller. En fleksline er en mulighed for en langt større frihed på gåturen for mange hunde. En fleksline er frihed, mere motion, mere leg og filihankat. Jeg opfordrer mine kursister til at bruge fleksline HVIS de ønsker en fleksline – NÅR Fido har lært IKKE at trække i sin ordinære line. Jeg forstår ønsket om brug af fleksline MEN VENT til hunden har lært at gå uden at trække. Processen ”gå pænt” kan være kort og målrettet, hvis ejer er konsekvent med samme længde line. Ergo, hvis ejer i ny og næ synes hvalpen skal have en fleksline på, tager processen (i bedste fald) en længere tid. (Her taler jeg ikke om BAT træning – så er det understreget).

Når så Fido går tur, konsekvent uden at trække, kan fleksen indføres. Men herfra følger der et stor ansvar i forbindelse med ejers administration af fleksline OG hund?

Hvad mener jeg så med det? Hrmmmm – jo, lige et par musts :

  • En hund i fleks agerer IKKE som var den er løs – mentalt. Det tror mange hundeentusiaster desværre. En hund i fleks ved godt den er på snor. Ergo agerer den nogenlunde på samme facon adfærdsmæssigt, som havde den en ordinær line på.
  • En hund i fleks har IKKE samme kontakt til ejer, som var den i en ordinær line. Hunden kan jo suse 4/5/6 meter frem OG TILBAGE, dvs antal meter x 2 i alt. (Har du øjne i nakken? Nej vel – så kig bagud når din flekshund sakker bagud).
  • En flekshund bør ikke hilse på andre snorhunde hvis du ikke kan prale af det store flekskørekort. Med andre ord: Det er MEGA tåbeligt at lade sin hund vikle andre hunde ind i en fleks. På denne måde vil den fremmede hund (og evt. din egen ligeså) føle sig begrænset, og SMUTSKI opstår der meget let en konflikt mlm. hunde i deres møde. Skal din hund hilse i sin fleks, er det dit ansvar at følge med rundt, eller vikle dine arme i sindsyge positioner, så INGEN af hundene er begrænset/viklet ind.

En fleksline kan meget hurtigt blive til en skærende, brændende line. Hvis din flekshund suser forbi et menneske eller flere, derefter drejer eller endda ”fanger” et menneskes ben, SÅ har du altså et forklaringsproblem. Lad nu være med de tynde fleksliner. Skal du bruge fleks, så brug dog sparepenge på at købe én af de nyere, brede liner, der stadigvæk kan brænde, men har det lidt sværere ved at skære. Det gør pivende ondt. Jeg har prøvet det mange gange…. Og det ER bare ikke i orden.

Så ”Hvor hører en fleksline så til?”. Tjoo, i mine øjne på steder i naturen, hvor din hund kan nyde mere frihed uden at genere andre hunde eller mennesker. I naturen hvor der ikke er hundeskov.

”Hvor hører en fleksline så ikke til?”. Tjooo, i mit univers, IKKE på en gågade, på en trappeopgang, på et smalt fortov, på en parkeringsplads, hos dyrlægen. Alt dette naturligvis i udrullet stand. Problemer med fleks er jo i øvrigt blot, at alle fleksejere synes de havde låst fleksen. Så ”undskyld” – jeg troede at……… og det er sq bare mega irriterende….. og kan føre til meget triste situationer.

Jeg bruger skam selv fleksline. Min hund har gået pænt siden han var 9 uger (husk jeg lever af dette her) 😊 så fleksen er i bæltetasken og kan tages frem når vi er i naturen uden at måtte være løs (min hund altså), ellers har han altid sin ordinære line på. Den ordinære line signalerer kontrol til andre hundeejere, og mennesker der ikke har hund (JA – de findes…!!!).

Rigtig god weekend med alle jeres liner….og sørg for at gøre hundeverdenen et godt og sikkert sted at være…

ULVETIMEN……

ULVETIMEN….

Når hvalpen får sorte øjne, bjæffer dig op i dit ansigt, bider i dine ben, arme, hænder, får børnene til at græde og derefter spurter rundt i hjemmet i cirkler – op i sofa, rundt i køkken og ned under stolene…

Man kender knapt sin skønne hvalp, når den leverer en fuldbyrdet ulvetime…… Læs hér, hvad og hvorfor.. Foto: Rolf Flor

Bare rolig – I gør ikke noget galt overhovedet. Det er en udfordring, som mange hundeejere oplever med deres hvalpe/unghunde.
Hvalpen er ikke streng, grænsesøgende, ondskabsfuld eller provokerende. Hvalpen er midt i Ulvetimen – gys….

Hvalpen skal af med dagens sidste energi, samtidig med at visse teorier peger på at hvalpen fejrer samværet og en god dag der snart har ende.

(Undtagelsesvis kan hvalpen dog være overtræt/stresset…… og kan ikke finde ro – det er en anden snak…)

For at undgå gakkelak tendenserne, må du sætte et mål om at hvalpen får lavet om på sit skema. Med dette mener jeg, at der er forskellige muligheder for nedgradering af energi til afvikling af en ulvetime…. Blot husk på, at hvalpen IKKE skal straffes – du skal ”bare” sørge for at kode energien til noget mere hensigtsmæssigt -og andet.

Her et par eksempler, der givetvis vil understøtte dit mål:

Når du nu ved at ‘ulvetimen’ er på vej, Så find noget sjovt og lækkert den kan beskæftige sig med inden urolighederne starter. Endelig INDEN de starter. Ellers vil det opfattes som en belønning, og dermed positiv forstærkning på netop den handling, som du ønsker elimineret.

Du kan f.eks. sætte hvalpen væk, med en spændende beskæftigelse/bide ben/legeting. Du kan med succes benytte et babygitter (Brug aldrig lukkede døre) til adskillelse. Således vil hvalpen ikke føle sig afsondret. Luk lågen op SÅ SNART hvalpen/unghunden er rolig igen.
Man kan naturligvis også benytte haven, hvor hvalpen kan få afløb for sine cirkler og gakkelakker,  inden den lukkes rolig ind i stuen på ny. Lader man hvalpen/unghunden komme ind for tidligt, sættes hvalpen blot bag babylåge/ ud på legepladsen i haven igen – uden at det bliver en straf, det vil nemlig på ingen måde hjælpe hund eller jer.

Personligt synes jeg det mest virkningsfulde er at ændre på hvalpens/unghundens skema. Dvs. lav om på rytmen/rækkefølgende og rutinerne på tidspunktet. Du kan f.eks. vælge at gå en tur med hvalpen, lave play dates, søgeøvelser udvidede steder end blot i huset og haven. Prøv at finde ud af hvad det er der fremkalder gakkelak Ulvetimen. (eksempel: hos mig er det min hvalps babymadres og et stræklagen der nemt kan komme henoveder snuden……. VUPTI SÅ er der fuld gallop og gøen og flåen og vælten alt)

Her er et par eksempler, der ABSOLUT ikke skal gøres:

  • Skubbe, slå og sparke hvalpen væk fra det den er i gang med at bide i
  • Fiksering af hvalpen (det er IKKE et barn)
  • Skrige, gale og råbe ad hunden (Den hører dig ikke i den stemning)
  • Kaste noget efter hvalpen, bare for at chokere/forskrække den

Vær foran… så du ikke bliver gal og skør 😊
Det er helt normalt og meget forståelig adfærd, der ikke må stræffes.
Det bliver bedre – give det tid, da det oftest er hvalpe- og unghundeadfærd.
Husk mit mantra ”Det Ender Godt”…

God fornøjelse!!!

Hundebure og Burhunde

HUNDEBURE OG BURHUNDE

Af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv

Ikke meget er skrevet om bure og hunde. Alle jer der kender mig, ved at jeg ikke er bange for en god dialog, herunder uenighed. Så lad mig endelig kende din mening! Men før du giver den, så lov mig du læser dette helt og grundigt igennem😊
Taler vi om hundebure – burhunde, er jeg nødt til at have fakta på plads. Velbegrundet fakta, ikke begrundede følelser….. Begrundet fakta om adfærd, psykologi – faglig viden.
Jeg hører til tider ”min hund EEEEELSKER sit bur”. Jo jo. Godt ord igen. Det kan sagtens lade sig gøre at få sin hund til at ”eeeelske buret”, men når hunden er alene og lågen lukkes, er det en helt anden sag.

Formålet med mit skriv, er en klar forståelse fra læser om de nuancer der er i emnet. Jeg har valgt at dele min artikel i 2 afsnit med hver sin utvetydige overskrift.

  1. Hundebur, der bruges på denne facon er ok:

TRANSPORT – Naturligvis under sikre forhold, dvs. buret skal være stort nok til at hunden kan vende sig og stå op under transporten, og der skal være vand tilgængeligt, ingen direkte solvarme etc. Ved transport mener jeg fra A til B, ikke længerevarende ophold i hundebur i bilen. Naturligvis er det vigtigt, at træne en hundehvalp op i at være positiv omkring et transportbur. Det er selvsagt.

STRESSENDE miljøer – Ved nye (for din hund stressende) miljøer. F.eks. Mange små børn, og din hund er ikke vant til børn – din hund er kortvarigt (1-2 timer) stresset, og har behov for tilpassede, rolige rammer, hvor den finder sig selv ”nok”. Du lukker den ind i et bur (den kender og kan lide) i nærheden af dig og hvor du befinder dig. Når hund er rolig og afslappet, åbner du op så hunden selv vælger hvis den vil ud igen. Bur på din arbejdsplads – hunden finder ro i sit bur, kortvarigt, da den ikke kan være med til enkelte møder etc.

ÅBENT BUR I dagligstuen, åbent bur i sommerhuset – frit valg fra tryghed til selvvalgt deltagelse i omgivelserne – tryg hule, der kan give en merværdi i hundens liv. Denne slags bur kan betragtes som en lukket hundekurv. Betegnelsen kravlegård går lidt under samme kategori.

  1. Hundebur, der bruges på denne facon er IKKE ok:

Hunden EFTERLADES i et bur, i længere tid uden opsyn. F.eks. ved hundetræning, hvor alle andre hunde deltager i træningen i TIMEVIS – bare ikke ’burhunden’, den ligger alene i et bur – isoleret fra al social sammenhæng. Under udstilling etc, hvor hunden uden dækken, uden tæpper, uden vand, efterlades i timevis. Har man flere hunde at udstille, må man sørge for assistance til burhunden.

Når hunden efterlades ALENE HJEMME i et bur, imens ejer går på arbejde i mange timer.
Hundens mulighed for bevægelse er vigtig!!!, både fysisk og mentalt. Bevægelse er vigtigt pga 3 ting:
1. Fysisk bevægelse, ex. muskelbevægelse
2. Bevægelse som at komme væk/ et andet sted hen
3. Bevægelse for at opsøge stimuli.

Når en hund er ræd for at være alene hjemme, får den nemt en sådan grad af angst, at det resulterer f.eks. i at grave og gnave. Hunden kan ikke komme til at gøre det, den gerne vil – mødes med dens flok – og så laver den OMDIRIGERET adfærd.
Ved hylen, kalder hunden på flokken – KONTAKTADFÆRD. Stivner hunden af skræk – er det APATI, den værste form for unormal adfærd, som kun stærkt pressede dyr udfører.

Og så den sidste facon at benytte hundebur på, heldigvis en sjælden situation –

Når DEPRIVERING er MÅLET
Hunden efterlades i et bur uden stimuli – eller sågar uden KONTAKT (for at opnå en høj motivation for samvær med træner/menneske tiltrækning fra menneskets bedste ven!). Dette er stærkt belastende for dyret, og direkte adfærdsændrende.
“Langvarig deprivering eller hyppigt tilbagevendende deprivering (som ophold i hundegård eller hundebur uden stimuli og artsfæller), kan føre til svære adfærdsmæssige forstyrrelser. Der kan være tale om stereotopier, selvdestruktiv adfærd, men også apati. APATI er den ultimative konsekvens af deprivering. I mine øjne er deprivering som ‘træningsredskab’ fuldstændig uacceptablet, og ikke et ‘redskab der på nogen måde skal benyttes”.
– ’Lene Christensen, cand.scient, ADFÆRDSBIOLOG’

HVAD ER DEPRIVERING? – Deprivering hænger stærkt sammen med motivaton – hvor motiveret er et dyr for at udføre en adfærd? Man kan deprivere, så dyret i den grad er motiveret for at udføre en adfærd. F.eks. at deprivere på føde, – hvor sulten skal en abeunge være, for at den forlader en tryg og blød ‘bamsemor’, for at gå til en ‘mor’ lavet af ståltråd der kan give den mælk? Deprivering er kun noget man bruger i kliniske test KORTVARIGT, og deprivering er ikke noget man går efter, da det er en testmetode, som er stærkt belastende for dyret. Både når man depriverer på føde, vand og andre fysiske forhold som stimuli, kontakt til artsfæller eller flokken etc..

HUNDEPSYKOLOG Anders Hallgren betegner længerevarende ophold i bur som et “Unaturligt livsforhold. Hunde er genetisk forprogrammerede for en vis type livsforhold. At isolere en hund fra fællesskabet med familien, ved at have den i en hundegård, eller lukket inde alene i et rum eller bur, er så unaturligt for den, at det lynhurtigt bliver en stressbelastning. Hunde skal, ligesom alle andre dyr, bevæge sig for at have det godt. Det er dyrplageri at nægte en hund bevægelse”.

Hvis du ikke har TID at lære din hund at være alene hjemme, bør du måske spørge dig selv om du kan tilbyde nok til din ven. Vælger du fra den første færd et bur til din hvalp, for DER kan den være tryg – har du misforstået noget…. Uagtet om din firbenede ven har angst for separation eller virker cool. Du kan ødelægge hundens idé om at blive forladt 100% blot pga. et bur).

Har du en hyper, overaktiv og/eller understimuleret hund, er det et No-Go at bruge bur for at tiltvinge hunden ro. Har du valgt at tage et nyt familiemedlem, menneskets bedste ven, ind i din tilværelse, må du tage den tid det tager at få hunden, flokdyret, i balance. Som i alle andre relationer i livet, handler det om at undgå symptombehandling. Vælg årsagsbehandling i stedet for symptombehandling.

Årsagsbehandling ændrer, symptombehandling bevarer.

Aflivning af skrøner… ekstra

”SKRØNEN om, at hunde er dominante”

(og yderligere når hunden pinker…..så er det vel dominans?):

Det er videnskabelig og anerkendt viden, at hunde udelukkende er dominante mellem artsfæller OG når der er ressourcer involveret. ”Hvad er så ressourcer”? spørger du måske. Jo, ressourcer kan være en løbsk tæve, et kødben, en godbid, en pind/bold ELLER en ejer i den anden ende af snoren.

Vores hunde er eminente til at tilpasse sig os. Men agerer ejer uhensigtsmæssigt/utroværdigt i hundens univers, mister den troen på sin læremester (ejer) og viser mere selvstændighed, endda usikkerhed i visse tilfælde. De fleste menneske der ser dominans i deres hund, altså tolker hundens opførsel som dominant, kan i virkeligheden ofte ændre denne uønskede adfærd, HVIS de laver om på ”omgangstonen”, dvs kommunikation og samarbejde med hunden.

Hunde, der tolkes som dominante, er oftest bange eller usikre. De har vitterligt brug for vores støtte og hjælp til at håndtere situationen. Skældud og straf vil blot gøre ting værre..

Hundepsykologer og adfærdsforskere, har de seneste år alle konkluderet, at relationer mellem hunde er tillært og opstået via erfaring. Dvis IKKE ud fra en motivation om at være den ”dominerende”. SÅ med andre ord: Dominerende forhold mellem dyr udøves uden brug af vold eller trussel om aggression, og derved reduceres muligheden for en konflikt. Det er jo smart!!!!

Hvis du nu sidder og tænker på situationen med genboens hund, der ALTID vil slås og ligger øverst – så har dette INTET at gøre med dominans, snarere om usikkerhed, dårlige erfaringer (en uheldig situation), og evt. en ejer der ikke helt forstår……

Så, hvis du ikke bryder dig om noget din hund gør, vil have eller tilrage sig, så lær hunden det på en pæn og ordentlig facon og med respekt naturligvis. Undlad råberi, rusken, slag over snuden eller ryk i snoren. For, hvis forholdet mellem hund og ejer er baseret på tillid, kærlighed og gensidig respekt, så er udøvelse af magt slet SLET ikke nødvendigt.

Undersøgelser viser, hvordan hundes adfærd er blevet misforstået i generationer: Det har rent faktisk vist sig, at de gamle ideer om hundeadfærd og træning fremkalder flere problemer i forhold til at ændre uønsket adfærd.

At underkaste sig er ikke en påtvunget rolle, som en hund bliver fysisk tvunget til at udføre. Det er et gensidigt accepteret forhold, som er med til at undgå konflikter i flokken.

 Hvad er så al den pinkeri/humpen, som min hundehvalp foretager sig? Er det ikke dominans?

Der findes en variation af pinkehunde. Hunde der pinker andre hunde, hunde der pinker menneskeben og hundeben/hoveder, hunde som pinker børn, og tæver der pinker andre tæver, og så finder vi hvalpe, der pinker A L T hvad de kan få deres forben omkring inklusiv bollebamsen i sofahjørnet….. Alt dette betragtes som tilfældig pinkeri. Denne type af tilfældig pinkeri har ikke noget med parring at gøre… Selv en ung hund, der er fyldt med hormoner kan se forskel på en modtagelig tæve og et bamseben.

Det har som oftest ej heller noget med nydelse at gøre. Selvom det kan have i sjældne tilfælde. MEN en hund rummer temmelig ofte lidt usikkerhed i sociale mødesammenhænge, så når og hvis du får besøg, vil din hunds stressniveau forhøjes. Hunden bliver glad og munter (grænsende til fest) og pinkeriet tager fart. Pinkeri starter oftest i den sene hvalpeperiode eller i starten af unghundeperioden, hvor hormonerne farer rundt i kroppen. Lidt a la hos unge mennesker (!).

Mange fejltolker, at hunden pinker for at udvise dominans. Men glem nu dette ord!  Det ER ikke en afspejling af virkeligheden.

Dominans har faktisk INTET med pinkeadfærden at gøre. Bliv ikke sur, så hundens stressniveau forøges. Bevar dit overblik, flyt hundepoter til jorden, og forsøg at aflede hundens opmærksomhed fra pinkeadfærden – tyggeben, dejligt legetøj – en rolig øvelse uden stres. På denne facon undgår du, at hunden lærer at håndtere stress med pinkeri. Der kan være mange årsager til pinkeadfærd, f.eks. seperationsangst, understimuli, overstimuli, forkert håndtering af hund/ voldsom håndtering, sygdom, smerte og mangel på afslapning.

BUM….

Aflivning af skrøner 5:5

SKRØNE 5:5 – “stress? Eeij, vores hund er bare MEGET aktiv”.

Vild leg, pinde, bold -frisbeekast, for meget motion, træning efter hårde metoder..,.
Stress har mange årsager, og det er hundeejerens ansvar at sørge for sund aktivering af firbenet, så den ikke får stress.

Når dit valg af aktivering bør genovervejes…
I den bedste overbevisning, aktiverer en del mennesker deres elskede hund forkert. I ugens løb (primært hverdage), motioneres/stimuleres/aktiveres hunden med det resultat, at dens krop skaber et højt adrenalin niveau.

Vi ved jo at binyrebarkhormonet adrenalin er hundens “kamphormon” 😜 og altså ikke noget hunden gavnes af konstant – tværtimod..

“Elsker” din hund pindekast, henteboldleg, lange cykelture og joggingture” og er du lettet over hvor træt hunden bliver efterfølgende?
Nogle hundeejere gør disse aktiviteter dagligt, og tænker at de kører deres hund træt og glad (!). 🥊
Indrømmet, kigger man blot på hunden, KAN det jo også måske se sådan ud. Hunden både henter og bringer bold, pind, frisbee etc – for igen at blive stillet selvsamme opgave af dens ejer igen og igen, og med logrende hale og hængende tunge…

Men hunden er hyper fordi ejer skaber et adrenalin-kick, en for høj dosis af hhv adrenalin og nordadrenalin. Med tiden vil dette afstedkomme er aaaaalt for højt niveau af
kortisol generelt i hundens krop. Dette afstedkommer fysiske sygdomme. (Forklaret efter devisen “sporten kort”).

Hvordan aktiverer jeg så min hund tilpas?
Gå ture, hvor din hund tøffer/løber rundt selv. Hvor i laver lidt arbejdsstationer rundt omkring – altså ikke kaste bold/pind, men fx næse arbejde, søge efter godbidder eller emner. Gem dem rundt omkring, så din hund skal TÆNKE løsninger… lav små skægge lydighedstræningspas og ROOOOOS din hund ❤️❤️❤️
Gå i roligt tempo, så din hund ikke skal suse efter dig konstant. Slap selv lidt af med din hund.
Lær at tage din hund med dig (afstemt efter varme/kulde naturligvis) på cafe eller til veninden/familiebesøg. En tur i hovedgaden – med i toget…

Er din hund konstant damp-agtig, eller omvendt – er den altid træt, så er adfærden med overvejende sandsynlighed stressrelateret.
Det er dit ansvar at finde årsag og løsning.

Har du været i niveau med din hund i dag? Bare kløet mave og checket at din hund ikke har flåter, at neglene er fine, ørerne er rene og øjne ligeså? Sådanne hyggestunder bonder hund/ejer. De giver hunden indtryk af at betyde noget. Hvem vil ikke gerne betyde noget???

Aflivning af skrøner 4:5

SKRØNE 4:5 – “trøst ALDRIG din hund, det ødelægger blot dens mod”

Denne skrøne skal ikke forveksles med ynk…

Du ikke bare må, men SKAL altså være der for din hvalp/hund ved store oplevelser, og i det hele taget hvis hunden har behov for tryghed.
Det er en særdeles trist tanke, -hvor mange hunde der ikke finder støtte hos deres ejer når hunden virkelig behøver at vide, at den ikke er alene. Hundens/hvalpens tillid til ejer skal begrundet, og ikke mindst skal din hund være overbevist om, at den da nok skal klare udfordringen, blot NATURLIGVIS ikke alene for du er der for den..,du trøster hvis behov
😪
Hvorfor er vi dog overbevist om, at en hund ikke skal trøstes, når den føler sig bange, stresset, presset?

Svaret; Det oldnordiske syn på, og fastholdelse af lederskabsrolle og dominans, når det omhandler at have hund.
Det forkvaklede lederskabssyn og snak om alfa dit, dut og dat, har i tidernes morgen startet en tsunami af tåbeligheder, der alle er medvirkende til en underminering af ejer/hunds tillidsforhold, og dermed relation og fremtid sammen.

Trøst ENDELIG din hund!! 🥰 Den kan nemlig blive nervøs eller bange i mange situationer. Dette er blot et kort udpluk for eksemplets skyld:

I fremmede miljøer (derfor OBS på Miljøtræning
Når i møder fremmede mennesker
Ved nye “hundevenner”
ved høje lyde fx i køkkenet, ved støvsugning.
Når du passerer et stillads, bildøre der smækker, fyrværkeri etc etc.

Forskel mlm TRØST og YNK:

Trøst:
Berøring IKKE kramme! Hyggelig pludren til hunden, gerne afmystificering, hvis hunden er klar til det. Du kan også vælge at gå “udenom”, og prøve en anden dag på ny👍🏿
Hormonet (også nævnt i mine tidligere kærlige behandling af skrøner) OXYTOCIN, altså lykkehormonet udløses ved berøring SÅ nus indenfor hundens sprog!

OXYTOCIN nedsætter angst, stress og frygt OG øger tryghed samt tillids/sympatiføkelsen. Det er selvklart positivt.

Ynk:
Hvis vi fastholder/roser/værdsætter hvalpen/hunden i sin tilstand af at være bange, stresset, frygtsom.

Aflivning af skrøner 3:5

SKRØNE 3:5 – Hunden skal kende sin plads i hierakiet…

Here goes:
De konkrete, kontante hundeudsagn, som havde bidt sig godt fast i hundeverdenen, startende for 40-50 år siden, er forhåbentlig ved at være gennemhullet og modbevist af både hundesagkyndige, hundepsykologer og instruktører – OG DOG!!!

I stedet for at straffe hunden fysisk har det i en årrække været plausibelt at sige ”at arbejde med sit lederskab”.
Men altså (suk) dette viser sig ofte at være to sider af samme sag. Jeg hører til stadighed hundeejere udtale, at man da skal passe på at hunden ikke overtager lederrollen i hjemmet. Hunden må ikke dominere, vise trods eller protestere, etc.

Nu MÅ det altså stoppe!

Det er i den grad “old news” og voldsomt forkert, hvis man tror at hunde har behov for at deres ejer manifesterer sig via fysisk overlegenhed, råb, truen, manglende albuerum til “bare at få lov at være hvalp” etc etc…..

En hel del hundemennesker tror (og frygter), at hvalpen/hunden bliver problematisk og udfordrende, når man ikke er streng og sætter den på plads. Det er 100% fejlagtigt. Vær kærlig og sød. Forkæl din hvalp, gå ned i dens miljø -leg og nus…behandl den venligt. Træn positivt. Det vil aldrig afstedkomme en aggressiv hund, men helt enkelt en rar og venlig een.

Aggression fødes IKKE af forkælelse og kærlighed.

Tværtimod. Det kommer oftest af, at man kommanderer, retter og opfører sig autoritært.
Der er videnskabelig evidens mellem autoritær opdragelse og adfærdsproblemer – både hos hunde og børn.

Hvalpen og den voksne hund kopierer dig, som den kopierer sin mor, sine søskende og senere i livet evt. også andre hunde. Så hvis du selv er venlig og rar, får du også en venlig og rar hund.

Glem alt om lederskab!
Det er på tide at tænke anderledes, for det er bare en SKRØNE at arbejde ud fra et lederskab…Vær istedet en super rollemodel for din hund.

– Tag dig tid –

Vores hunde har ikke behov, ej heller lyst at udfordre os. DET ER IKKE det der sker. Hvis du føler dig udfordret af din hund, har det givetvis tråd i en hormonel udvikling hos hunden/hvalpen dvs en ubevidst fase der skal guides i den rigtige retning.

“slut DUT”.

Stærkt inspireret af min læremester og guru, hundepsykolog Anders Hallgren ❤️

Aflivning af skrøner 2:5

SKRØNE 2:5
-Hvalpe må ikke ligge i sengen

Langt størstedelen af hvalpe “sover” den allerførste nat i deres nye hjem, i køkkenet, bryggerset (kælder(!!!😱😱) )eller et andet sted i hjemmet – langt væk fra soveværelset.

Men hvorfor det?
Din hvalp har i minimum otte uger “bunket” tæt sammen med sine kuldsøskende OG sin mor. Den vil føle sig ekstremt utryg ved at være helt alene og isoleret. Hvalpen vil sandsynligvis hyle og pibe i længsel efter sin mor. Helt uden at vide det, er du/vi nu startet med at forme en separationsangst, som vil/kan dukke op senere i hvalpens liv.
En hvalp er en baby!!!! Går du på mine hvalpehold, har du hørt det til hudløshed😘

Det er en SKRØNE, at du ikke må have din hund med ind i soveværelset, sengen eller sofaen.
Hvis du ønsker at have din hund i sofaen eller sove sammen med den i sengen, er det fuldstændig op til dig (skift af sengetøj er vel ikke som sådan et problem?). Du kan endda argumentere for det.

Vil du ikke have din hvalp i soveværelset, kan du sove på en madras i stuen den første tid. Senere kan hvalpen langsomt vænnes til at sove i sin kurv.

Din Babyhvalp har behov for at ligge tæt og høre dit hjerteslag, høre dig smaske, prutte og bevæge dig. Hvalpe bliver beroliget og udskiller hormonstofferne oxytocin og vasopressin, når de ligger tæt på denne måde.

OXYTOCIN udløser tryghedsfølelse og velvære. Dertil knyttes jeres bånd, som også du får behov for -i din hundeuddannelse. OXYTOCIN påvirker ligeledes din hvalps evne til at relatere og agere i større sociale relationer, samt i håndtering af stress.

VASOPRESSIN er et antidieuretisk hormon (ADH), der I nyrerne virker nedsættende på urinudskillelsen. SÅ du mindsker I virkeligheden din hvalps behov for at tisse i løbet af natten, og husk: en dyb søvn gavner hvalpens balance i alle henseender!