Det er den kolde tid med sne og kulde og desværre masser af salt på gader og stræder.
Jeg anbefaler i høj grad daglig brug af potevoks (findes på tube, på spray og som stift). Fås hos dyrefoderhandlere, dyrehandlere og dyrlæger. Voks-stiften er nemmere at påføre poterne end tubevoks. Spray er ubetinget det allernemmeste, men der går meget hurtigt en hel flaske potevoks på kort tid. Husk at skylle poterne i lunkent (hverken koldt eller varmt) vand når I kommer hjem fra gåturen. Derefter tør poterne blidt og grundigt… 🙂 Derved bibeholder I hundens dejlige bløde og sunde poter og trædepuder. Ingen rifter, sår eller smerter.
God tur 🙂
Christina
Fedt råd. Håber flere læser det. Min hund har lidt flere vintre, før jeg kendte til potevoks. Det virker super godt. Ingen svie og smerte. Lidt ekstra arbejde, men intet værd at skrive hjem om i forhold til udbyttet. 🙂