Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet, hvilket gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden og markerer sit territorium. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt. Ikke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit.

Gennem målrettet træning kan hunde bruges til at snuse sig frem til narko, sprængstoffer, såret vildt og forulykkede personer, selv åsteder i havet/søer.

Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans.

Hundens øjne er anatomisk opbygget som menneskets. Men hunden ser ikke så godt som mennesket i de lyse timer. Til gengæld ser de bedre, når lyset er aftagende/mørkt, og de er også mennesket overlegne, når det handler om at registrere bevægelser. Vi opererer med tap/stavsyn, hvor hunden har et overtal af stavceller=lysopfattelse i tusmørke/mørke, hvilket lader sig gør da hunden har en stor hornhinde og pupil, der samler mere lys i svag belysning end mennesket (tapceller=lysopfattelse i dagslys). De fleste racer har et større synsfelt end mennesker, hvilket gør dem i stand til at registrere genstande til siden og en smule bagud.

Før i tiden troede man ikke, at hunde var i stand til at se farver. I dag ved man at farve differentiering ikke er lige så veludviklet som hos mennesker. Hunden har vanskeligt ved at skelne visse farver fra hinanden. Det gælder blandt andet farverne rød og grøn.

Kaster man en rød bold på en græsplæne vil nogle hunde derfor fx foretrække at bruge sin næse frem for sine øjne.

Hunden bruger synet meget, men hos mennesket er synssansen den vigtigste sans.

Hørelsen

Hundens hørelse overgår menneskets. Hunde har en øresnegl der er større end menneskets, samt er hundens hørelse langt mere sensitiv, dvs. de hører toner på op til 40.000 Hz, mod menneskets 20.000 Hz, hvilket betyder at de tydeligt hører toner som mennesket end ikke ænser.

Da hunden har færre sensoriske smagsceller til at ”opfange” smag, er denne sans forringet ift mennesket. Man kan påstå, at hunden differentierer smag mere groft, da de undgår surt/bittert (en del af deres overlevelse fra naturens hånd…), og har langt større smag for umami (kødsmag).

Følesansen – nip, niv, nap og tryk

Hundens følesans er givetvis ligeså veludviklet hos hunden som hos ”dens bedste ven(!)”. (MEN hunden har et følelegeme, som er yderst veludviklet i forhold til menneskets – nemlig hundens knurhår).

Overordnet set, kan hundens følesans inddeles i tre forskellige optagegenrer:

1. Frie nerveener, som er mest udbredt på huden. Disse føler smerte, temperatur og berøring.

2. Det Meisnerske følelegeme (indkapslet i bindevæv), der føler let berøring. Ligger mlm. overhud og læderhud.

3. Det Vater Paciniske følelegeme, der i grove træk føler tryk og niv. Dette ligger i den dybe del af læderhuden og ved led samt muskler.

Denne sans er den mindst nævnte i almenheden, og kan beskrives som følgende:

Den proprioceptive sans gør det muligt for hunden at vide hvad vej den vender….. (!). Den registrerer position og bevægelse, leddenes stilling, kropsstilling og placering i rummet. Alle optagelser vedrørende den proprioceptive sans modtages via sanselegemer, der afsender signaler til lille- og storhjernen (receptorer).

Ligevægten/balancen styres af lillehjernen, som får impulser fra nerver i hud, muskler, sener og led. Intet tyder på, at ligevægtssansen er bedre udviklet hos hund end hos menneske. Men kan jo så diskutere, hvorvidt 4 ben gør en forskel til 2 ben (?).

Stillingssansen er en del af ligevægtssansen, der igen er forbundet til hårcellerne samt otolitterne (i øret = øresten, der flytter sig i takt med hovedets stilling. Herefter formidles nerveimpulserne til ligevægtscentre i hjernen.

Muskelsansen er ligeledes forbundet til ligevægtssansen (er den proprioceptiske sans). Synssansen er også forbundet til ligevægtssansen. Alle nerveimpulser (indtryk) sendes til lillehjernen.

Der ER faktisk yderligere sanser, som normalvis ikke nævnes som en direkte ”sans” hos hunden (eller mennesket for den sags skyld).

Udvikles i fosterstadiet. Kulde, varme, smerte og strukturer som føles. Er vigtig for kropsbevidsheden. Sansen udstrømmer fra sanseceller, der er placeret i huden. Den giver ro og afspænding, velvære, lavere blodtryk og reducering af stress.

Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..

Den vestibulære sans – balancen

Udvikles i fosterstadiet. Den registrerer bevægelser af hovedet i særdeleshed – op, ned, frem- og tilbage.Denne sans ligger inden i øret.

Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..

Håber jeg kunne bidrage

Kys den bette og nyd dagen..