Det Fordømte Forår

Blonde babes og helst en Afghaner tak

Om hormoner, hanner og hunner.

Folk spørger tit, hvad jeg mener er den største forskel på kønnene hos vores familiehunde. Det er et temmelig nuanceret billede at beskrive, afhængig af både race, den individuelle hund og dens potentielle ejers ressourcer. Jeg kan dog give et eksempel på, hvad det bl.a. vil sige at bo sammen med en intakt hanhund i en særdeles udfordret sæson…

Mayland siger forår.

Det starter en morgenstund i marts. Der er mere morgenlys end i juletiden. Det er tidligt om morgenen. Min dejlige hund ytrer signalet diarréalarm. Jeg løber rundt for at finde tøj, der kan modstå en morgenkulde. Desværre bliver der valgt forkerte sokker, for kolde vanter men ligemeget, nu må vi ud. Den stakkels hund er jo helt ved siden af sig selv. Åh, hvor synd for ham altså. Ondt i maven er ikke rart. Hvad kan han dog have spist, hvornår kan jeg få fat i dyrlægen. De åbner vist 08.30. Jeg ved ikke om jeg skånekost i hjemmet. Mange spørgsmål farer gennem den tamme morgenhjerne.

Vi lander i tøsne neden for hovedtrappen. Hundesnoren skifter retning i alle verdenshjørner, hvorpå min hund så beslutter, hvilken vej vi skal. Allerede her sår min menneskehjerne tvivl om min hunds agenda.

Gåturen byder på en hundehøm efter ret lang tid. Så lang tid, at jeg i mit hundeunivers nok godt er klar over, at diarré ikke er tilfældet. Hvis og i fald der var tale om diarré, har der utvivlsomt været en akut bedring. Hmm. Der er fart over feltet. Hunden suser afsted og kan pludselig løbe i et gear, der afstedkommer, at jeg hiver efter vejret for at følge med. Kan han holde til det, han har jo dårlig pote, stiv ryg, etc. Mange gange stopper han, stikker sit korte snudeparti i jorden og synes at inhalere sne, salt, skidt og alt andet, der ligger på jorden en rolig morgenstund i mørket. Han vender det hvide ud af øjne, der snøftes, smaskes, pibes og savles. Gåturen har pludseligt udviklet sig med et ganske andet mål, nemlig en lang damejagt på løbske tæver. Efter ca. en time er min hund opmærksom på samtlige andre hunde, vi møder. Kan den fremmede hund bruges eller ikke bruges til noget. Jeg er sikker på, at læser ved, hvad jeg mener.

Det er, som kigger min elskede hund sig i spejlet og flekser sine muskler. Han knejser med nakken i mødet med en tæve. Der strittes med halen til Terrierhøjde, og han har fået en voldsom veltrænet overkrop. De 4 ben ser nærmest håbløst tynde ud i forhold til kroppen, som havde han glemt at træne ben i Fitness og kun lagt vægt på brede skuldre og sixpack. Min hanhund er gennemskuet. Det går nu og her op for mig, at der er kommet løbetid i området. Dette sker hvert forår, samme startmåned, samme proces. Jeg har blot fortrængt, at sådan er det jo.

Min hund er i høj grad tiltrukket af de blonde babes. Helst dem med megen pels. Jeg tænker, at hvis der findes en lækker blond Afghansk Mynde derude, så er min Hippo klar. Kom frisk 3143 3915 Det Gode Hundeliv. Garanti for supersøde hvalpe.

Fakta

Forår og sommer er højtid for løbske tæver. Det er ligeledes tiden til hensyn. Husk at holde din løbske tæve i snor, når der er andre hunde. Fortæl at din tæve er i løbetid, før du lader den gå hen og hilse. Det er bare ikke ok at lade stå til medmindre du har aftalt, at du gerne vil have hvalpe.  Vi skal alle være her, og vi skal alle navigere bedst muligt med vores hunde. At lære en intakt, dvs ukastreret hanhund at være ligeglad med løbske tæver er ikke muligt, hvis man træner med positive og ordentlige metoder. Vi taler om instinkter. Husk, at din tæve er i løbetid 3 uger 2 gange årligt. Men alle tæver løber på forskellige tidspunkter. Så hanhunde er potentielt set påvirket af tæverne i området hele året. Forår og efterår er der flest tæver i løbetid, og dette er de mest prøvende tidspunkter for hanhundene og deres instinkter. Det er en mægtig stressende tid for hanhunde. Men som sagt, hensyn, hjerte, hjerne hjælper os alle igennem. Ja, og så et fornuftigt havehegn.

Christina, Det GODE Hundeliv