Pas og bikini

De (nye) regler om vaccination / rabies og “nye” pas

Fra den 29. december 2014 måtte hvalpe og kattekillinger ikke længere vaccineres mod rabies, før de er 12 uger gamle, uagtet hvilken rabiesvaccine der benyttes.

Dyrene må derfor først komme til udlandet, når de er 15 uger gamle. Der skal gå 21 dage fra rabiesvaccinen er givet til dyret må forlade landet. Det gælder stadig, at hunden skal være mikrochippet, før rabiesvaccinen gives.

Uanset hvilken rabiesvaccine der gives, er den først gyldig fra dyret er fyldt 12 uger. Hvis du/I rejser til udlandet for at hente hvalp til Danmark, kan det stadig lade sig gøre, selvom dyret ikke er rabiesvaccineret. Fødevarestyrelsen lægger op til, at der ikke længere skal søges om tilladelse om dette – men bekendtgørelsen er i venteposition.

Hunden skal minimum være 15 uger, før den kan komme med til udlandet.

Hvis du modtager hvalpen direkte fra opdrætteren, betragtes det IKKE som rejse med kæledyr og kan således ikke ske, før hvalpen er fyldt 12 uger og opfylder reglerne for rabiesvaccination. Hvalpen kan nemlig først rabiesvaccineres, når den er 12 uger og således først rejse 3 uger efter.

“Nye” kæledyrspas

De nye pas er anderledes end de gamle på flere områder. Ejer skal underskrive en side med en “ejererklæring”. Dyrlægen skal også underskrive en erklæring i passet om udstedelse og vaccination.

Har du fået udstedt et pas før den 28. december 2014, vil det stadig være gyldigt, og du skal ikke have et nyt!

DSC00413

Find passet frem før I rejser mod bikiniland…. 🙂