Helt konkret, foretrækker jeg en enkel kategorisering:

• Det Sociale/Miljøtræning

• Motion/kost

• Tryghed, tillid, og stimuli

Det sociale, herunder miljøtræning (miljøtræning fordi mennesker har skabt nogle kunstige rammer som trafik, lys, gader, busser, tog, duftende pizzarier, skilte der blafrer, svingdøre etc.).

En hund er et socialt dyr. Et rovdyr. Flokken er allervigtigst, og flokken er dig og din familie. Afskæring fra andre hunde er ikke smart, hvis du vil tilstræbe Hundens Tarv. Tænk gerne på den race du har valgt, og hvilket socialt behov netop din race har. Nogle racer har et større socialt behov end andre. (Racekundskab vil jeg ikke ind på her, da det er et K Æ M P E emne). Vil du evaluere din blandingshunds sociale behov – fx en Labradoodle, så tænk på samtlige racer der har været med til at skabe din blanding, og sæt dig ind i deres individuelle behov. I nævnte tilfælde vil det være hhv. en Labrador og en Puddel. At huske på at hunden er et socialt dyr, må gerne starte allerede før hvalpen kommer til sit nye hjem. Lav en plan over din hunds socialisering. Find hundevenner i området, hvem og hvor kan din hvalp/hund lege frit og lære hundesprog. DU kan IKKE lære din hund hundesprog, det kan andre hunde udelukkende. Men du kan skabe rammen til Hundens Tarv allerede hér.

Hvornår har din hund sidst fået en ordentlig omgang miljøtræning? Tag din hund med i gågaden, op at køre i bus, gå gennem tunneller, tag den med i boghandleren (hvor der altid er den søde dame med hundekiks bag skranken) etc.

Ønsker vi mennesker, at vores voksne hunde er ”nemme” at have med, så skal de jo for dælen lære det. Intet kommer af ingenting. Al socialt relateret i hundens verden, skal indlæres og VEDLIGEHOLDES, herunder Miljøtræning. Hunde husker via oplevelser, og det skal være de gode af slagsen tak.

Myten ”en hund har det da bedst på landet”… vil jeg gerne aflive hér og nu. En byhund/forstadshund oplever oftest en del flere sociale spændende udfordringer i det daglige (læs: lærerige), og langt flere tankemæssigt krævende ting i dens miljø end en landhund, der har syv tønder land og frihed, men ingen krav og nye oplevelser, 3-4 daglige gåture eller for den sags skyld møder forskellig artede fremmede hunde at tale med.

Hundens tarv må være, at vi giver den tilpas med motion. Ikke for meget, ikke for lidt. Også her skal du tænke racekundskab og ikke mindst alder.

I mine øjne, bør motion IKKE involvere et menneskes løbetræning eller cykling. Hvorfor i alverden skulle det dog det? Måske er argumentationen ”for at spare tid”. Aha – vil jeg så blot svare. Intet andet………………… I mit skriv hér til dig, kan jeg så tilføje: ” Er det hundens tarv”? Eller er det mon et menneskebehov? Jeg har oplevet et utal af joggehunde og cykelhunde, som er topstresset over at følge med ejer, der har så travlt med pulsuret, at han/hun ikke kan ”tillade” sig at stoppe og lade den løse joggehund gå alle hilseritualer igennem i mødet med en anden fremmed hund i hundeskoven eller på engen. Nuvel, her vil jeg få på puklen – men jeg kan tage det. Motion er én ting, oplevelser og mentalstimuli er en helt anden.

Kost – ja, ALTSÅ – tal med en ernæringsekspert. Jeg vil ikke præferere her. Men der er jo ingen tvivl i mit sind om tørfoder vs. råfodring/hjemmelavet mad. Så absolut ikke. Hundens Tarv må bero lige meget på en sansetur, ud i ben og brusk, foder til at ”fange” i haven etc. – som at bero på en optimal ernæring. Husk, det er et rovdyr. Lidt om en hundenæse, har jeg tidligere skrevet som følgende:

“Lugtesansen – Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet. Dette gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt kke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit. Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans!” – ja hov, så er vi jo fluks hoppet direkte over i tryghed, tillid, stimuli, til opfyldelse af Hundens Tarv.

JEG mener umiddelbart, at tryghed er grundstenen i tillid. En tryg hund er automatisk en hund med tillid. Opbygning af tillid er bl.a. træning med positiv forstærkning, ingen længerevarende isolation (deprivering), ikke for lang tid alene hjemme. Det involverer ros på en optimal timing af det vi ønsker fremadrettet. Tillid involverer IKKE afstraffelse. For filan – INGEN afstraffelse…. INGEN tvang. Og dertil konsekvent håndtering. En hund kan ikke forstå inkonsekvens. Den er ikke længere…

Din hund lever i nuet. Ros skal komme straks, ikke et sekund senere. Nag bæres ikke i en hunds verden. Den ved ikke hvad nag er. Så swipe din negative nu og her tavle ren! Start forfra, hvis din hund gør noget forkert. Lær dens sprog, den kan ikke lære dit.

Kommenter gerne. Jeg interessrer mig for dem alle!.Husk – ovenstående er IKKE et fyldestgørende dokument om Hundens Tarv. Ovenstående er skrevet til inspiration.

Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet, hvilket gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden og markerer sit territorium. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt. Ikke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit.

Gennem målrettet træning kan hunde bruges til at snuse sig frem til narko, sprængstoffer, såret vildt og forulykkede personer, selv åsteder i havet/søer.

Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans.

Hundens øjne er anatomisk opbygget som menneskets. Men hunden ser ikke så godt som mennesket i de lyse timer. Til gengæld ser de bedre, når lyset er aftagende/mørkt, og de er også mennesket overlegne, når det handler om at registrere bevægelser. Vi opererer med tap/stavsyn, hvor hunden har et overtal af stavceller=lysopfattelse i tusmørke/mørke, hvilket lader sig gør da hunden har en stor hornhinde og pupil, der samler mere lys i svag belysning end mennesket (tapceller=lysopfattelse i dagslys). De fleste racer har et større synsfelt end mennesker, hvilket gør dem i stand til at registrere genstande til siden og en smule bagud.

Før i tiden troede man ikke, at hunde var i stand til at se farver. I dag ved man at farve differentiering ikke er lige så veludviklet som hos mennesker. Hunden har vanskeligt ved at skelne visse farver fra hinanden. Det gælder blandt andet farverne rød og grøn.

Kaster man en rød bold på en græsplæne vil nogle hunde derfor fx foretrække at bruge sin næse frem for sine øjne.

Hunden bruger synet meget, men hos mennesket er synssansen den vigtigste sans.

Hørelsen

Hundens hørelse overgår menneskets. Hunde har en øresnegl der er større end menneskets, samt er hundens hørelse langt mere sensitiv, dvs. de hører toner på op til 40.000 Hz, mod menneskets 20.000 Hz, hvilket betyder at de tydeligt hører toner som mennesket end ikke ænser.

Da hunden har færre sensoriske smagsceller til at ”opfange” smag, er denne sans forringet ift mennesket. Man kan påstå, at hunden differentierer smag mere groft, da de undgår surt/bittert (en del af deres overlevelse fra naturens hånd…), og har langt større smag for umami (kødsmag).

Følesansen – nip, niv, nap og tryk

Hundens følesans er givetvis ligeså veludviklet hos hunden som hos ”dens bedste ven(!)”. (MEN hunden har et følelegeme, som er yderst veludviklet i forhold til menneskets – nemlig hundens knurhår).

Overordnet set, kan hundens følesans inddeles i tre forskellige optagegenrer:

1. Frie nerveener, som er mest udbredt på huden. Disse føler smerte, temperatur og berøring.

2. Det Meisnerske følelegeme (indkapslet i bindevæv), der føler let berøring. Ligger mlm. overhud og læderhud.

3. Det Vater Paciniske følelegeme, der i grove træk føler tryk og niv. Dette ligger i den dybe del af læderhuden og ved led samt muskler.

Denne sans er den mindst nævnte i almenheden, og kan beskrives som følgende:

Den proprioceptive sans gør det muligt for hunden at vide hvad vej den vender….. (!). Den registrerer position og bevægelse, leddenes stilling, kropsstilling og placering i rummet. Alle optagelser vedrørende den proprioceptive sans modtages via sanselegemer, der afsender signaler til lille- og storhjernen (receptorer).

Ligevægten/balancen styres af lillehjernen, som får impulser fra nerver i hud, muskler, sener og led. Intet tyder på, at ligevægtssansen er bedre udviklet hos hund end hos menneske. Men kan jo så diskutere, hvorvidt 4 ben gør en forskel til 2 ben (?).

Stillingssansen er en del af ligevægtssansen, der igen er forbundet til hårcellerne samt otolitterne (i øret = øresten, der flytter sig i takt med hovedets stilling. Herefter formidles nerveimpulserne til ligevægtscentre i hjernen.

Muskelsansen er ligeledes forbundet til ligevægtssansen (er den proprioceptiske sans). Synssansen er også forbundet til ligevægtssansen. Alle nerveimpulser (indtryk) sendes til lillehjernen.

Der ER faktisk yderligere sanser, som normalvis ikke nævnes som en direkte ”sans” hos hunden (eller mennesket for den sags skyld).

Udvikles i fosterstadiet. Kulde, varme, smerte og strukturer som føles. Er vigtig for kropsbevidsheden. Sansen udstrømmer fra sanseceller, der er placeret i huden. Den giver ro og afspænding, velvære, lavere blodtryk og reducering af stress.

Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..

Den vestibulære sans – balancen

Udvikles i fosterstadiet. Den registrerer bevægelser af hovedet i særdeleshed – op, ned, frem- og tilbage.Denne sans ligger inden i øret.

Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..

Håber jeg kunne bidrage

Kys den bette og nyd dagen..