Fra lederskab til lærerskab—-

Hvad indebærer lederskab – hvordan bliver jeg en god leder for min hund – hvad siger videnskaben om roller i hundens verden – hvad er dit bud på samvær og din attitude til din hund?

Det Gode Hundeliv v. Christina Højgaard giver sit bud på uhensigtsmæssig kontra indsigtsfuld tilgang til menneskets bedste ven i træningens og hundetrivslens skarpe lys.

Konkrete spørgsmål kan faktisk fylde rigtig meget i vores hundeopdragelse, hvad man bør og gør i dagligdagen med vores bedste ven hunden. I virkeligheden er hundelivet og hundens sociale struktur vældig nuanceret. De konkrete, kontante holdninger, som havde bidt sig godt fast i hundeverdenen, er forhåbentlig ved at være gennemhullet og modbevist af både hundesagkyndige, hundepsykologer og instruktører. I stedet for at straffe hunden fysisk har det i en årrække været plausibelt at sige ”arbejde med sit lederskab”. Men dette viser sig ofte at være to sider af samme sag. Jeg hører til stadighed hundeejere udtale, at man da skal passe på at hunden ikke overtager lederrollen i hjemmet. Hunden må ikke dominere, vise trods eller protestere, etc.

Men en disciplinær vinkel giver beviseligt adfærdsproblemer. Det er blot et spørgsmål om tid. Et godt eksempel, der eventuelt kan være medvirkende til valg af træningsretning:

En hund gør udfald mod en forbipasserende hund på gaden, den straffes verbalt og bliver stille – et øjeblik. Men at acceptere den fremmede og forbipasserende hund har den jo ikke lært. Hvis man derimod vælger at berolige med mild stemme og distrahere med en godbid, så lærer hunden at slappe af i situationen, der bliver vendt til noget positivt. Den vil i højere grad acceptere andre hunde, selvom det tager længere tid.

Naturligvis er valget af træningsmetode afhængig af, hvorledes man vægter trivsel fremfor autoritær træning. Hvis man sanktionerer besværlige hunde, dæmper disse hunde sig og bliver lydige. I mine øjne er dette den nemme – men mangelfulde facon. En facon, der resulterer i at folk udenom imponeres. I særdeleshed den ukritiske hundeejer. Ikke desto mindre spises budskabet råt: ”Tag fat i din hund, så den altid forstår hvem der bestemmer”… Desværre kommer der alvorlige bivirkninger fra denne trænings- og opdragelsesmetode. Hunden bliver før eller siden passiv (ikke at forveksle med vellykket!), deprimeret, opgivende og hjælpeløs – uden initiativ.

Med titlen HUNDEEJER følger et stort ansvar. Ikke blot for hunde vs menneske, eller hund vs hund. Vi må varetage alle levende væseners behov for trivsel, naturligvis også vores familiehunds.

I stedet for at træne og reagere på styrkeforhold fra hund til menneske, som aggressions- og statushierarki, så kig på rollemønstre, dæmpende signaler, relationer, selvtillid (nb dominans indebærer et roligt og selvsikkert individ, ikke aggression. Dominans og aggression er beviseligt to forskellige begreber. Hvis du tror, at vejen til at være mere ”alfa”, altså mere ”leder” er at blive strengere, at straffe – at råbe, at udvise surhed, vil du være modsagt af samtlige nulevende etologer). Ægte rolig dominans styrker – aggression ødelægger samvær.

Mit råd til nuværende OG kommende bedste venner af hunden – vælg din tilgang til hvalpen og hunden i særdeleshed – med omhu. Hav fokus på at blive en god lærermester, for derved bliver du automatisk en god leder. Hunde er yderst sociale dyr, og god kvalitet og sjovt samvær med både mennesker og andre hunde har stor betydning for hundens liv. Vælg at lave projekter med hunden, gå til fornuftig hundetræning, tag hunden med dig, bidrag til hundens trivsel – lidt mere end blot med mad, vand og gåture. En varm og kærlig relation giver succes. Vær rummelig og grin ad dig selv (og hunden). ”Venlighed er lige så vigtig for menneskers og hundes mentale velbefindede, som mad er for kroppen ” – Citat: Anders Hallgren, hundepsykolog, humanpsykolog og adfærdsforsker.

En varm og kærlig relation giver succes. Vær rummelig og grin ad dig selv (og hunden). Det Gode Hundeliv, Hundetræning, Rudersdal

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Skrevet af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv

Står du og overvejer at få hund? Ønsker du at din familie får den helt rigtige race ELLER blanding, der passer til din familie ?

Hermed følger min karakteristik over de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning.

Nedenstående er ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer. Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde

F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund – men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed optimal i polititjeneste, militær etc (brugshund), ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael. Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog m.fl.

Denne gruppe kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænk over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn, lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde blandt småfamilier – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

F.eks. Riesenschnauzer, Doberman & Rotweiler. Molosser/ Mastiffer; Grand Danois, Bulldogs, Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, forskellige grader af stoisk væsen, forsvars- og vagthunde.

Meget “varierende energi gruppe”. I særdeleshed fokus på tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (Sydafrikansk Mastiff) der begge i Danmark, til dels har været misforståede racer, håndteret forkert (måske for lidt?), og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer.

Gruppen er enestående børnehunde. Til dels asociale med andre hunde af samme køn – (som udgangspunkt). Tag højde for dette ved valget! Er der andre hunde I familien eller nabolaget, som man forventer omgang med, skal det med i betragtningerne.

De store sennenhunde (Berner, Grosser Sweitzer) er milde kæmper, som elsker at arbejde, trække vogne og arbejde I og med mennesker.

Hele gruppen er “dyre i drift”, og som hovedregel tendens til en del fysiske udfordringer – led – muskler

NB! Køb/dosering af medicin er efter vægt :-)!

Middel til lav aktivitetsniveau.

Gruppe 3 – Terriers

F.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændighed er kodeordet hér.

Kræver menneskelig vedholdenhed, stædighed og tro for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende.

Trimning for mange af denne gruppe/økonomi – husk dette.

Kendetegnes ved højt energiniveau og “megen lyd”.

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe i internationalt regi).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larmer” som den præventive effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Kendt for at være lettere dumdristig overfor fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” overfor andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen/nakken, så har hjemmet mange trapper, kan det blive en udfordring.

Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer)

F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet læs: har behov for vidder. Mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er de ikke egnet til at bo i lejlighed. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede, hvilket betyder et opmærkshedspunkt I sociliseringsfasen.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

Middel energihunde.

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

F.eks. Basset Hound, Beagles, Blodhunde, Vendéen Griffons, Rhodesian Ridgeback og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se “godt ud”, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

For trivsel hos denne gruppe, er det en nødvendighed med duftaktivering, jagttræning ELLER kompensation for dette.

Er middel til høj energihunde.

Gruppe 7 – Stående jagthunde

F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn med henblik på jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet.. Det er vigtigt, at træne målrettet jagttræning ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Motionskrævende.

Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen.

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

F.eks. Labrador, Golden retriever, Flat coated Restriever, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriever).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde. Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt- og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på at de “formel 1″ modeller, der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde. Høj energihunde. Motionskrævende.

Gruppe 9 – Selskabshunde

F.eks. Bichon, Malteser, Coton de Tulears, Chihuahua, Tibetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering, som alle andre racer. Meget “hund” i disse små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært, at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer. Kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Som regel en del pelspleje. Vær opmærksom på de kortsnuede hunderacer har en del helbredsudfordringer.

Lav-energihunde

Gruppe 10 – Mynder

F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for l a n g t og f r i t løb skal være muligt temmelig ofte (indhegnede områder). Gode børnehunde.

Høj energihunde som hvalp. Middel energikrævende som voksen.