NYHED til hundehuden…

I samarbejde med testhund fra Det Gode Hundeliv, præsenterer Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis KOVALINE

– et nyt produkt til naturlig rens og pleje!

Hvad bruger vi Kovaline til?

Kovaline er et nyt naturligt produkt målrettet behandling af hudproblemer hos kæledyr.

Dyreklinikken Artemis har valgt at bruge det i klinikken, da teknologien bag produktet, ligger i tråd Artemis’ filosofi, om altid at give vores kæledyr den bedste behandling: Vi er altid på udkig efter produkter, der renser, plejer og dermed behandler dyr, således brugen af antibiotika, steroider og stærke kemikaler elimineres i størst muligt omfang.

På den effektive og blide facon

Kovaline indeholder et højt indhold af milde vaskeaktive stoffer, der fjerner døde hudceller, bakterier, svampe og restprodukter fra disse, der alle kommer fra huden. Kovaline er tilsat en række naturlige olier, voks og aminosyrer, der efter rensning, genopbygger og plejer huden. Kombinationen af rensning, pleje og elasticitet i éen og samme manøvre, gør det let for dyret og ikke mindst ejer at gennemføre behandlingen.

Hvordan?

Kovaline opblandes i lunkent vand i forholdet cirka 1 del sæbe 10 dele vand. Påfør blandingen med en BLØD svamp (f.eks. en svamp fra babypleje, eller en engangsklud) og dup væsken over området, der skal behandles. Det må gerne ”skumme”. Eventuelle skorper vil blive opløst og glide af huden med den reseterende væske. Gentag handlingen et par gange og “massér” blidt produktet ind i hud og pels, til al den blandede væske er brugt Efter sidste påførsel tør området blidt. Husk aldrig at skylle efter med vand eller anden sæbe.

Hvorfor?

På denne måde opnås både en rensende effekt og en plejende heling. Kombinationen af rens og pleje har en emininent virkning på eksem, svampe, røde poter, hot spots og tør hud. I det hele taget udfordringer, hvor vi ofte bruger klorhexidin, antibiotika og steroider for at komme problemet til bunds. Kovaline er derfor et naturligt alternativ, hvis du kæmper med hudproblemer hos dit kæledyr. Tal altid med dyrlægen ved komplekse hudproblemer og hør om Kovaline kan være et alternativ til medicinsk behandling eller måske et supplement! Der findes ikke mirakelkure, men naturlig fornuft hjælper!

Og hvad sker der så?

Kort fortalt sker der dette ved brug af Kovaline:

  • Huden renses af nogle milde vaskeaktive stoffer, således døde hudceller, bakterier og svampe og restprodukter herfra fjernes i første trin
  • Herefter fungerer aminosyrer som hudens byggesten, samtidig med der stimuleres dannelse af nye hudceller – en proces, der fremmer hudens heling.
  • Kovaline indeholder lanolin, der virker bakterie- og svampehæmmende, og ligger en beskyttende barriere på huden.
  • Olierne virker fugtbevarende dybt i huden, og er med til at bevare det specifikke område elastisk.

 Kovalineflaske

Krible Krable Kravle…… LOPPER…..

Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis www.artemis.dk skriver til Det Gode Hundeliv:

Lopper!!!!

Begynder dit hund eller kat pludselig at klø sig, kan den have fået loppe. I Danmark er det katteloppen, der har størst betydning (Ctenocephalides felis), og den bide både hunde og katte.

En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge. I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.

Den voksne loppe hopper på sit bytte kort tid efter den er klækket, hvis der i huset er et egnet værtsdyr. Her suger den blod, hvorefter loppen falder af. Lopperne parrer sig i omgivelserne. hvor de lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys. Denne spindes til en puppe, hvor larven udvikles til en puppe, der så hurtigt kan blive til den voksne loppe.

Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden. F.eks. vil en mild vinter og huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper, give lopperne gode overlevelses- og formeringsvilkår hele året.

Den voksne loppe vil søge mod et værtsdyr ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.

Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. Dette skyldes at pupperne ligger i dvale og venter på stimuli (vibrationer fra dyr, lys, luftfugtighed), før de hurtigt vil udvikle sig til lopper.

Lopperne angriber særligt området omkring anus. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen. Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje. Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på kattens/hundens hud. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt, da loppeafføring indeholder blod.

Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.

Fællestur 2009 017

En loppefri hund er sagen!

Hvilken type skal man vælge?

De fleste kender nok til loppehalsbåndene, pulver/spray og loppeshampoo, der har været fremme i mange år. Disse typer sælges stadig. Men fx er pulver og spray en gammeldags og ret besværlig måde at behandle på. Der er kommet andre midler, som er lettere at håndtere:

Spot-on

”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.

Har man har en lidt langhåret hund eller kat, kan nogle spot-on-behandlinger også give fedtede pletter i pelsen, hvilket ikke er så smart, hvis man fx skal på udstilling. Det er oplagt at behandle lige inden en udstilling, for at være sikker på ikke at få lopper med hjem. Andre oplever, at det kan være svært at få midlet ned på huden, og hvis det bliver i pelsen, giver det ikke den ønskede effekt. Desværre er der også en lille risiko for, at spot-on-behandlingerne kan give lokal irritation på huden.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept. Frontline Combo og Bayvantic er de mest kendte eksempler på spot-on produkter.

Tyggetabletter

Det nyeste tiltag inden for loppe- og flåtmidler er tyggetabletter. Denne type kan kun bruges til HUNDE – ikke katte!

De fleste hunde kan godt lide smagen, og det gør det let at behandle hunden, da den i de fleste tilfælde spiser tyggetabletten frivilligt.

En af de fordele vi ser ved at give loppe- og flåtbehandling som en tyggetablet er, at effekten er lige effektiv over alt på hunden, og beskyttelsen nedsættes ikke, selvom hunden ofte bliver vasket eller svømmer meget.

Tyggetabletterne er på recept, fordi de er det nyeste skud på stammen inden for loppe- og flåtbehandling. Alle nye loppe- og flåtmidler skal nemlig ifølge en eu-lov være på recept de første fem år. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge og have en recept på det pågældende middel. Man kan også få loppe- og flåtmidler, der samtidig virker som en ormekur. Disse er altid på recept.

Nogle tror, at det er dyrere at købe receptpligtige loppe- og flåtmidler hos dyrlægen, end det er at købe håndkøbsmidlerne. Men det er det langt fra altid.

Hvem er pillen testet på?

Pillen er testet på 383 hunde i kliniske studier og 600 hunde er fulgt i eget hjem. De eneste bivirkninger, der er registreret, er forbigående diarre / opkast men ingen af tilfældene var behandlingskrævende.

Hvad består pillen af?

Det aktive stof i pillen hedder “flurolaner”. Efter pillen kommer ned i mavesækken opløses den og fordeles via blodet ud i fedtvæv. Flurolaner sætter sig på gaba- og glutaminreceptorer hos loppen og flåten. Flurolaner kan ikke sætte sig på de samme receptorer hos pattedyr, hvilket gør pillen ikke er “giftig” for hunden.

Hvad sker der med lopperne og flåterne?

Det går cirka mellem 12-24 timer fra en skovflåt har sat sig på en hund til den begynder at suge blod. Flåterne kommer i kontakt med det aktive stof i pillen, før den når at suge blod. Dermed kan f.eks. borrelia ikke overføres fra flåt til hunden. Lopperne dør på hunden, før de når at lægge levedygtige æg.

Kan man bruge andet medicin sammen med tyggetabletten?

De fleste typer medicin elller præventive midler kombineres fint med den nye tyggetablet. Spørg hos dyrlægen, hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må give samtidig med den nye tablet.

Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?

En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.

  1. Hjemmet skal gøres grundigt rent. Støvsug meget grundigt og husk at smide støvsuger posen ud efter brug.
  2. Vask tæpper, betræk, puder, kurve mv. i vaskemaskinen ved 60 grader.
  1. Husk at de fleste spot-on produkter virker ved de dræber lopper, der springer på dyret så hurtigt, lopperne ikke kan nå at lægge æg, før de dør. Dyrene skal behandles med loppemiddel spot-on i minimum 3 måneder, hvis man vil være sikker på at få brudt loppens cyklus. Pupperne kan overleve i omgivelserne i 3 måneder.
  2. Husk at behandle alle dyr i hjemme.
  3. Hav tålmodighed 🙂