Linses Dyresquad & Det Gode Hundeliv

Tager man telefonen på det rette tidspunkt – kan det være dét sekund der giver muligheder…..

DET GODE HUNDELIV og LINSES DYRESQUAD

Det Gode Hundeliv optager med Linse og Viafree

Intro til programmet !

Se Teaser til afsnit 1 hér.

Se Teaser til afsnit 2 hér.

Se Teaser til afsnit 3 hér

Teaser til afsnit 4 findes ikke!!!

Se Teaser til afsnit 5 hér.

Se Teaser til afsnit 6 hér.

Se Teaser til afsnit 7 hér.

Et lærerigt og underholdende program ganske gratis 🙂 Kig endelig med hér.

 

Sjove dage med Viafree og Linse. Det Gode Hundelivs Teddy nyder ekstra mulekys….

Fra lederskab til lærerskab (Rudersdal Avis, uge 20)

Fra lederskab til lærerskab—-

Hvad indebærer lederskab – hvordan bliver jeg en god leder for min hund – hvad siger videnskaben om roller i hundens verden – hvad er dit bud på samvær og din attitude til din hund?

Det Gode Hundeliv v. Christina Højgaard giver sit bud på uhensigtsmæssig kontra indsigtsfuld tilgang til menneskets bedste ven i træningens og hundetrivslens skarpe lys.

Konkrete spørgsmål kan faktisk fylde rigtig meget i vores hundeopdragelse, hvad man bør og gør i dagligdagen med vores bedste ven hunden. I virkeligheden er hundelivet og hundens sociale struktur vældig nuanceret. De konkrete, kontante holdninger, som havde bidt sig godt fast i hundeverdenen, er forhåbentlig ved at være gennemhullet og modbevist af både hundesagkyndige, hundepsykologer og instruktører. I stedet for at straffe hunden fysisk har det i en årrække været plausibelt at sige ”arbejde med sit lederskab”. Men dette viser sig ofte at være to sider af samme sag. Jeg hører til stadighed hundeejere udtale, at man da skal passe på at hunden ikke overtager lederrollen i hjemmet. Hunden må ikke dominere, vise trods eller protestere, etc.

Men en disciplinær vinkel giver beviseligt adfærdsproblemer. Det er blot et spørgsmål om tid. Et godt eksempel, der eventuelt kan være medvirkende til valg af træningsretning:

En hund gør udfald mod en forbipasserende hund på gaden, den straffes verbalt og bliver stille – et øjeblik. Men at acceptere den fremmede og forbipasserende hund har den jo ikke lært. Hvis man derimod vælger at berolige med mild stemme og distrahere med en godbid, så lærer hunden at slappe af i situationen, der bliver vendt til noget positivt. Den vil i højere grad acceptere andre hunde, selvom det tager længere tid.

Naturligvis er valget af træningsmetode afhængig af, hvorledes man vægter trivsel fremfor autoritær træning. Hvis man sanktionerer besværlige hunde, dæmper disse hunde sig og bliver lydige. I mine øjne er dette den nemme – men mangelfulde facon. En facon, der resulterer i at folk udenom imponeres. I særdeleshed den ukritiske hundeejer. Ikke desto mindre spises budskabet råt: ”Tag fat i din hund, så den altid forstår hvem der bestemmer”… Desværre kommer der alvorlige bivirkninger fra denne trænings- og opdragelsesmetode. Hunden bliver før eller siden passiv (ikke at forveksle med vellykket!), deprimeret, opgivende og hjælpeløs – uden initiativ.

Med titlen HUNDEEJER følger et stort ansvar. Ikke blot for hunde vs menneske, eller hund vs hund. Vi må varetage alle levende væseners behov for trivsel, naturligvis også vores familiehunds.

I stedet for at træne og reagere på styrkeforhold fra hund til menneske, som aggressions- og statushierarki, så kig på rollemønstre, dæmpende signaler, relationer, selvtillid (nb dominans indebærer et roligt og selvsikkert individ, ikke aggression. Dominans og aggression er beviseligt to forskellige begreber. Hvis du tror, at vejen til at være mere ”alfa”, altså mere ”leder” er at blive strengere, at straffe – at råbe, at udvise surhed, vil du være modsagt af samtlige nulevende etologer). Ægte rolig dominans styrker – aggression ødelægger samvær.

Mit råd til nuværende OG kommende bedste venner af hunden – vælg din tilgang til hvalpen og hunden i særdeleshed – med omhu. Hav fokus på at blive en god lærermester, for derved bliver du automatisk en god leder. Hunde er yderst sociale dyr, og god kvalitet og sjovt samvær med både mennesker og andre hunde har stor betydning for hundens liv. Vælg at lave projekter med hunden, gå til fornuftig hundetræning, tag hunden med dig, bidrag til hundens trivsel – lidt mere end blot med mad, vand og gåture. En varm og kærlig relation giver succes. Vær rummelig og grin ad dig selv (og hunden). ”Venlighed er lige så vigtig for menneskers og hundes mentale velbefindede, som mad er for kroppen ” – Citat: Anders Hallgren, hundepsykolog, humanpsykolog og adfærdsforsker.

 

En varm og kærlig relation giver succes. Vær rummelig og grin ad dig selv (og hunden). Det Gode Hundeliv, Hundetræning, Rudersdal

Skal du vælge race?

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Skrevet af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv

Står du og overvejer at få hund? Ønsker du at din familie får den helt rigtige race ELLER blanding, der passer til din familie ?

Hermed følger min karakteristik over de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning.

Nedenstående er ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer. Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde

F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund – men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed optimal i polititjeneste, militær etc (brugshund), ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael. Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog m.fl.

Denne gruppe kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænk over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn, lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde blandt småfamilier – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

F.eks. Riesenschnauzer, Doberman & Rotweiler. Molosser/ Mastiffer; Grand Danois, Bulldogs, Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, forskellige grader af stoisk væsen, forsvars- og vagthunde.

Meget “varierende energi gruppe”. I særdeleshed fokus på tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (Sydafrikansk Mastiff) der begge i Danmark, til dels har været misforståede racer, håndteret forkert (måske for lidt?), og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer.

Gruppen er enestående børnehunde. Til dels asociale med andre hunde af samme køn – (som udgangspunkt). Tag højde for dette ved valget! Er der andre hunde I familien eller nabolaget, som man forventer omgang med, skal det med i betragtningerne.

De store sennenhunde (Berner, Grosser Sweitzer) er milde kæmper, som elsker at arbejde, trække vogne og arbejde I og med mennesker.

Hele gruppen er “dyre i drift”, og som hovedregel tendens til en del fysiske udfordringer – led – muskler

NB! Køb/dosering af medicin er efter vægt :-)!

Middel til lav aktivitetsniveau.

Gruppe 3 – Terriers

F.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændighed er kodeordet hér.

Kræver menneskelig vedholdenhed, stædighed og tro for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende.

Trimning for mange af denne gruppe/økonomi – husk dette.

Kendetegnes ved højt energiniveau og “megen lyd”.

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe i internationalt regi).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larmer” som den præventive effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Kendt for at være lettere dumdristig overfor fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” overfor andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen/nakken, så har hjemmet mange trapper, kan det blive en udfordring.

Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer)

F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet læs: har behov for vidder. Mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er de ikke egnet til at bo i lejlighed. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede, hvilket betyder et opmærkshedspunkt I sociliseringsfasen.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

Middel energihunde.

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

F.eks. Basset Hound, Beagles, Blodhunde, Vendéen Griffons, Rhodesian Ridgeback og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se “godt ud”, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

For trivsel hos denne gruppe, er det en nødvendighed med duftaktivering, jagttræning ELLER kompensation for dette.

Er middel til høj energihunde.

Gruppe 7 – Stående jagthunde

F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn med henblik på jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet.. Det er vigtigt, at træne målrettet jagttræning ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Motionskrævende.

Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen.

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

F.eks. Labrador, Golden retriever, Flat coated Restriever, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriever).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde. Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt- og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på at de “formel 1″ modeller, der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde. Høj energihunde. Motionskrævende.

Gruppe 9 – Selskabshunde

F.eks. Bichon, Malteser, Coton de Tulears, Chihuahua, Tibetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering, som alle andre racer. Meget “hund” i disse små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært, at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer. Kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Som regel en del pelspleje. Vær opmærksom på de kortsnuede hunderacer har en del helbredsudfordringer.

Lav-energihunde

Gruppe 10 – Mynder

F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for l a n g t og f r i t løb skal være muligt temmelig ofte (indhegnede områder). Gode børnehunde.

Høj energihunde som hvalp. Middel energikrævende som voksen.

Hunde Hamrende Gode Fotos

Det Gode Hundeliv tilbyder:

Foto “on location” med TOPdygtige Dyrefotograf Mikkel Bigandt søndag 3004

Du kan bestille tid til 20 minutters privattid med dyrefotograf Mikkel Bigandt, der besøger Det Gode Hundeliv søndag 3004. Skriv til Christina@DetGodeHundeliv.dk

Fik du ikke tid 3004? Så skriv alligevel til Det Gode Hundeliv. Dyrefotografen besøger os nemlig på ny til efteråret. Du kan allerede nu booke en privat fototid med Mikkel Bigandt 🙂 !!!

Tips & tricks – ømme poter i vinterperioden –  SALT!!!

Af Dyrlæge Lise Rovsing

I salt og slud: snuden skal ud

Kulden har sat ind. Veje og fortove saltes. Salt kan være til stor gene for hundens poter. Det sviende salt gør, at mange hunde ikke vil gå på fortove og veje. Nogle ejere oplever at hunden på en gåturen pludselig stiller sig med et ben løftet eller decideret virker halt.

Hvorfor gør det ondt – og hvad gør saltet ved poterne?

Vejsalt trækker væske ud fra væv og virker dermed udtørrende på huden.

En hunds pote består af tæerne, hvorpå trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem tæerne er typisk dækket af lidt pels. Nogle hunderacer f.eks. cocker spaniels og bomuldshunde har mere pels mellem tæerne end f.eks. en fransk bulldog.

Hvis poten har en lille rift eller anden skade, vil kontakten med saltet svie og gøre ondt.

Hvis huden mellem tæerne er meget tynd og måske ikke er beskyttet af pels, skal der ikke meget til, før salt kan blive en smertefuld oplevelse at stifte bekendtskab med.

Der er dog hjælp at hente, hvis du har en hund, der ”stepdanser” på de salte veje…

Forebyggelse – Før turen

Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig vil hunden være over for det kradse salt.

Hvis din hund generelt har tendens til sart hud, kan du med fordel give den et supplement med essentielle fedtsyrer. Der findes flere forskellige slags olier. Vær opmærksom på, at hunde optager olie på en anden måde end mennesker. Hvis du vil give noget fra ”køkkenskabet”, skal det derfor være fiskeolie. Køb gerne et produkt specialfremstillet til hunde, således den dækkes ind både med omega-3, 6- og 9 fedtsyrer. Din dyrlæge vil kunne guide dig i rigtig retning.

Du kan også styrke huden udefra, og købe specialfremstillet potevoks, som lægger en beskyttende ”film” på poten, så den bedre modstår saltet. Potevoks påføres lige før gåturen, så hunden tænker på at skulle ud at gå – ikke på at slikke poterne.

Potevoks fås i forskellige formuleringer som creme, spray, gele eller voks, så find den variant, der fungerer bedst for dig og hunden.

bomulshdDu kan få små ”gummisokker”, du nemt kan komme på poterne. De sidder godt fast og er nemme at rengøre efter brug. Nogle hunde er dog ikke så glade for at bevæge sig med noget på poterne. 

Alternativt kan du bruge en babybomuldssok og komme en plasticpose udenpå, så den er vandafvisende. Vær opmærksom på den kan være meget glat at gå på for den ældre hund, der måske ikke har så stabil en bagpart længere! I mangel af bedre kan du også komme husholdningsfilm uden på en lille sok eller direkte på poterne. Film klistrer af sig selv og sidder dermed fast.

Efter turen

Mange oplever, at hunden i tiden efter gåturen er irriteret på poterne og slikker dem. Du kan hjælpe hunden ved at tørre poterne efter turen, således du fjerner saltet fra poterne. Der er flere måder at gøre det på. Du kan skylle poterne med vand fra hanen. Husk at tørre efter, så snuden ikke render rundt med drivvåde poter. Du kan også bruge en helt almindelig neutral babyvådserviet til hurtigt at tørre poterne. Servietterne er praktiske, hvis du ikke er hjemme, men skal tørre poterne.

Der findes et produkt, der hedder ”Kovaline”, som også fås som vådserviet. Servietterne indeholder en rensende del, der fjerner salt og skidt, men også en plejende del, der er med til at styrke irriteret hud. Når poterne er tørret af, skal man ikke skylle den resterende Kovaline af poterne, men lade det sidde i og arbejde. Til sidst duppes poterne tørre med blødt materiale.

Pas generelt på med at vaske poterne for meget. Mange shampooer kan være en smule kradse i det, og vi skal have huden på poterne styrket – ikke nedbrudt.

Når saltet er fjernet fra poterne kan man med fordel påføre en creme, der styrker huden. Skulle poterne i forvejen være lidt røde eller irriteret pga. salt eller måske sygdom, er det vigtigt, huden styrkes udefra. Til dette formål kan du bruge flere forskellige produkter. Her får du en liste med ting, der kan bruges. De fleste af produkterne virker bedst, hvis de får lov at sidde og virke lidt tid på poterne. Det kan derfor være en god ide at komme produktet på og derefter komme en lille bomuldssok på poterne for en stund.

Forslag til potepleje!

  • Kovaline salve: Salven er vidunderlig til irriterede poter. Salven virker ekstremt genopbyggende på huden. Huden kan ”ånde” gennem produktet. Den kan også bruge til meget tørre snuder, lidt rødme eller andre småskavanker.
  • Baby Zinksalve: ”Som var det en barnerumpe”. Zinksalve bør alle hundeejere have liggende i skabet. Det ligger en beskyttende hinde på huden, samtidig med at den virker blødgørende. Købes et produkt til babyer, vil det ofte være Svanemærket og Miljømærket. Du kan derfor trygt også bruge det på din hund efter behov.
  • Honningsalve: Vetramil er en salve baseret på honning og æteriske olier. Honning indeholder enzymer, der hæmmer bakteriens vækst. Produktets lave pH-værdi fremmer sårheling. Olierne er med til at fremme dannelsen af ødelagt hud. Oliernes duft gør, at hunde ikke har lyst til at slikke det af.
  • Aloe-Vera: virker hæmmende på bakterier samt helende på hunden. Der er mange firmaer, der laver produkter med aloe-vera. Produkterne specialfremstillet til dyr, tager højde for, det skal påføres hud og pels. Hvis du står i en akut situation, kan du i mangel af bedre buge en ”aloe-vera aftersun” til en irriteret pote.
  • Kamillete: Kamille kan have en ”beroligende” effekt på hud. Hvor effekten er tvivlsom hos mennesker, har det en langt bedre effekt hos dyr. Du kan derfor med fordel lave en stærk kamillete, lade den køle af og efter behov forsigtigt vaske ømme poter i det. Kamille kan også være god, hvis du har en hund med tendens til kløe. Kom det i en vandforstøver og brug det som lindring til den let kløende hud.
  • Locobase / Helosan / kopattesalve: en fed creme er god at komme på, hvis du har en hund med sprukne trædepuder og tør hud. Masser cremen godt ind i poterne og distraher hunden, så cremen får lov at virke et øjeblik.

Hvis din hund selv efter disse tips og tricks stadig virker meget generet på poterne, skal du naturligvis gå til dyrlægen. Poterne er et udsat sted og mange sygdomme kan give symptomerne relateret til ømme poter. Er du i tvivl, skal du altid opsøge hjælp. Man kan dog komme langt med at bruge sin sunde fornuft og et par ”husråd” fra dyrlægen.

HUSK, Der er dog et alternativ til vejsaltet: UREA!

Urea kan smelte is og sne og generer IKKE hundepoterne. Det skader desuden ikke planter og belægningen på vejene. Urea er cirka 4 gange så dyrt som almindelig vejsalt. Det skal også nævnes, at urea kan dog kun bruges ned til temperaturer til lige under frysepunktet!

God vinter!

zakaa

Friske fødder i sneen …

Endnu en hundego´idé…

TaljeHold – NYHED

TaljeHold – når snuden skal i sporet- og taljen skal skabes på ny…

Holdet er skabt med tanke for erhvervelse ELLER bibeholdelse af hundetaljer

– i samarbejde med Bistrup Dyreklinik

Vi skal have fif til ernæring, sunde godbidder, gå på TaljeTure, have fælles mål, sørge for aktivering af vores hunde og hygge os samtidig. Holdet er til alle der ønsker fokus på en slank hund, et sundt hundeliv OG på mere aktive gåture end vanligt.

(Læs mere hér).

Hvalpefotos – De bedste der findes ……

HvalpeTur søndag den 4. september 2016 kl. 11.30

Dyrefotograf Mikkel Bigandt er med og “skyder” fantastiske billeder af alle de små!

Få éet stk. gratis fællesfoto af dagens hvalpe GRATIS…

Efter gåturen vil der være mulighed for enetid med dyrefotograen. Book 20 minutters gratis fototid – dig – din hvalp – dine børn? Efterfølgende pris pr. stk færdigbehandlet elektronisk foto er 150,-

Gå ikke glip af denne mulighed. Mikkel laver eminente fotos…

Vi mødes ved Hestkøbgaard i parken. Se mere på Facebook: Det Gode Hundelivs Venner.

Skriv til Christina@detgodehundeliv.dk og få din egen fototid mellem kl. 1140 og 17.

Hér et lille udpluk af Mikkels fotos:

hvalpefotos

Detgodehundeliv

 

 

Dyrefotografi_dk-5572-1030x652

 

 

Baloo

Indlæg til Dyreklinikken Artemis 180716

“Du går stille og roligt en morgentur med hunden. I hygger jer, nyder fællesskabet og hinandens nærvær. PLUDSELIG kommer der en hund løbende. Du kender den ikke, men en stemme (som du ikke aner hvor kommer fra) råber “Den gør ikke noget… Det er helt ok”..
MEN – Det ER ikke ok. Blot fordi en hund er venlig, betyder det ikke at alle andre er det. En fremmed hund der løber hen imod en hund i snor, kan få negative følelser (og reaktioner) frem hos den hund der er i line –  Den kan reagere om end endnu mere kraftigt pga at den er i snor, end hvis den var løs. Fx kan den føle sig begrænset, den kan være bange, den kan være gal, den kan være i løbetid, den kan være syg, den kan være asocial eller den kan være gammel og skrøbelig. Alle disse eksempler giver god grund til, at løse hunde ikke blot skal løbe hen og hilse ukontrolleret….

Respekter andre hunde og deres ejere. Respekter, at hunde har brug for “albuerum”, og at ikke alle hunde gider at hilse og blive forstyrret, ligesom ikke alle ejere har lyst til det.
Har du ikke tilstrækkelig kontakt til/fra din hund når den er løs på steder, hvor der kan være andre hunde, så behold snoren på.

Mener du at din hund skal trænes til at samarbejde og “lystre” dig, og at du derved plausibelt har løs hund, så tænk på at din egen hund kan komme til skade og få rigtig dårlige oplevelser, som er med til at udvikle den i en forkert retning, blot fordi du holdt fast i en idé om løse hunde…..Træn dit samarbejde og dine signaler til/fra hunden et sted, hvor andre er indforstået fx på en træningsbane.
Lad os tage hensyn til hverandre…..” / Christina, Det Gode Hundeliv, juli 2016

hunde

Hunde har individuelle grænser – fuldstændig som os mennesker. Hér et par ovenud bedårende hundefiduser fra Fællestur hos Det Gode Hundeliv, Rudersdal

FORSIDESTOF…

Månedens Iværksætter (forsidehistorie)

Christina Højgaard har gjort sin livslange interesse for hunde til sin levevej. Hendes firma, Det Gode Hundeliv, tilbyder alt fra træning af hunde og deres ejere til luksus hundepension, hvor hundens behov er i centrum.

I opstartsfasen fik hun på en Startupcafé kontakt til Helle Rindal fra Iværksætterhuset.

Læs hele historien hér.