”SKRØNEN om, at hunde er dominante”
(og yderligere når hunden pinker…..så er det vel dominans?):
Det er videnskabelig og anerkendt viden, at hunde udelukkende er dominante mellem artsfæller OG når der er ressourcer involveret. ”Hvad er så ressourcer”? spørger du måske. Jo, ressourcer kan være en løbsk tæve, et kødben, en godbid, en pind/bold ELLER en ejer i den anden ende af snoren.
Vores hunde er eminente til at tilpasse sig os. Men agerer ejer uhensigtsmæssigt/utroværdigt i hundens univers, mister den troen på sin læremester (ejer) og viser mere selvstændighed, endda usikkerhed i visse tilfælde. De fleste menneske der ser dominans i deres hund, altså tolker hundens opførsel som dominant, kan i virkeligheden ofte ændre denne uønskede adfærd, HVIS de laver om på ”omgangstonen”, dvs kommunikation og samarbejde med hunden.
Hunde, der tolkes som dominante, er oftest bange eller usikre. De har vitterligt brug for vores støtte og hjælp til at håndtere situationen. Skældud og straf vil blot gøre ting værre..
Hundepsykologer og adfærdsforskere, har de seneste år alle konkluderet, at relationer mellem hunde er tillært og opstået via erfaring. Dvis IKKE ud fra en motivation om at være den ”dominerende”. SÅ med andre ord: Dominerende forhold mellem dyr udøves uden brug af vold eller trussel om aggression, og derved reduceres muligheden for en konflikt. Det er jo smart!!!!
Hvis du nu sidder og tænker på situationen med genboens hund, der ALTID vil slås og ligger øverst – så har dette INTET at gøre med dominans, snarere om usikkerhed, dårlige erfaringer (en uheldig situation), og evt. en ejer der ikke helt forstår……
Så, hvis du ikke bryder dig om noget din hund gør, vil have eller tilrage sig, så lær hunden det på en pæn og ordentlig facon og med respekt naturligvis. Undlad råberi, rusken, slag over snuden eller ryk i snoren. For, hvis forholdet mellem hund og ejer er baseret på tillid, kærlighed og gensidig respekt, så er udøvelse af magt slet SLET ikke nødvendigt.
Undersøgelser viser, hvordan hundes adfærd er blevet misforstået i generationer: Det har rent faktisk vist sig, at de gamle ideer om hundeadfærd og træning fremkalder flere problemer i forhold til at ændre uønsket adfærd.
At underkaste sig er ikke en påtvunget rolle, som en hund bliver fysisk tvunget til at udføre. Det er et gensidigt accepteret forhold, som er med til at undgå konflikter i flokken.
Hvad er så al den pinkeri/humpen, som min hundehvalp foretager sig? Er det ikke dominans?
Der findes en variation af pinkehunde. Hunde der pinker andre hunde, hunde der pinker menneskeben og hundeben/hoveder, hunde som pinker børn, og tæver der pinker andre tæver, og så finder vi hvalpe, der pinker A L T hvad de kan få deres forben omkring inklusiv bollebamsen i sofahjørnet….. Alt dette betragtes som tilfældig pinkeri. Denne type af tilfældig pinkeri har ikke noget med parring at gøre… Selv en ung hund, der er fyldt med hormoner kan se forskel på en modtagelig tæve og et bamseben.
Det har som oftest ej heller noget med nydelse at gøre. Selvom det kan have i sjældne tilfælde. MEN en hund rummer temmelig ofte lidt usikkerhed i sociale mødesammenhænge, så når og hvis du får besøg, vil din hunds stressniveau forhøjes. Hunden bliver glad og munter (grænsende til fest) og pinkeriet tager fart. Pinkeri starter oftest i den sene hvalpeperiode eller i starten af unghundeperioden, hvor hormonerne farer rundt i kroppen. Lidt a la hos unge mennesker (!).
Mange fejltolker, at hunden pinker for at udvise dominans. Men glem nu dette ord! Det ER ikke en afspejling af virkeligheden.
Dominans har faktisk INTET med pinkeadfærden at gøre. Bliv ikke sur, så hundens stressniveau forøges. Bevar dit overblik, flyt hundepoter til jorden, og forsøg at aflede hundens opmærksomhed fra pinkeadfærden – tyggeben, dejligt legetøj – en rolig øvelse uden stres. På denne facon undgår du, at hunden lærer at håndtere stress med pinkeri. Der kan være mange årsager til pinkeadfærd, f.eks. seperationsangst, understimuli, overstimuli, forkert håndtering af hund/ voldsom håndtering, sygdom, smerte og mangel på afslapning.
BUM….
