Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Skrevet af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv til Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis (www.Artemis.dk)

Står du overfor at skulle have hund og tænker over, hvilken race vil være den rigtige til dig? Hermed følger min karakteristik over de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning.

Nedenstående er ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer. Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde

F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund – men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed optimal i polititjeneste, militær etc (brugshund), ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael. Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog m.fl.

Denne gruppe kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænk over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn, lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde blandt småfamilier – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

F.eks. Riesenschnauzer, Doberman & Rotweiler. Molosser/ Mastiffer; Grand Danois, Bulldogs, Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, forskellige grader af stoisk væsen, forsvars- og vagthunde.

Meget “varierende energi gruppe”. I særdeleshed fokus på tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (Sydafrikansk Mastiff) der begge i Danmark, til dels har været misforståede racer, håndteret forkert (måske for lidt?), og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer.

Gruppen er enestående børnehunde. Til dels asociale med andre hunde af samme køn – (som udgangspunkt). Tag højde for dette ved valget! Er der andre hunde I familien eller nabolaget, som man forventer omgang med, skal det med i betragtningerne.

De store sennenhunde (Berner, Grosser Sweitzer) er milde kæmper, som elsker at arbejde, trække vogne og arbejde I og med mennesker.

Hele gruppen er “dyre i drift”, og som hovedregel tendens til en del fysiske udfordringer – led – muskler

NB! Køb/dosering af medicin er efter vægt :-)!

Middel til lav aktivitetsniveau.

Gruppe 3 – Terriers

F.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændighed er kodeordet hér.

Kræver menneskelig vedholdenhed, stædighed og tro for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende.

Trimning for mange af denne gruppe/økonomi – husk dette.

Kendetegnes ved højt energiniveau og “megen lyd”.

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe i internationalt regi).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larmer” som den præventive effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Kendt for at være lettere dumdristig overfor fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” overfor andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen/nakken, så har hjemmet mange trapper, kan det blive en udfordring.

Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer)

F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet læs: har behov for vidder. Mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er de ikke egnet til at bo i lejlighed. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede, hvilket betyder et opmærkshedspunkt I sociliseringsfasen.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

Middel energihunde.

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

F.eks. Basset Hound, Beagles, Blodhunde, Vendéen Griffons, Ridgeback og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se “godt ud”, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

For trivsel hos denne gruppe, er det en nødvendighed med duftaktivering, jagttræning ELLER kompensation for dette.

Er middel til høj energihunde.

Gruppe 7 – Stående jagthunde

F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn med henblik på jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet.. Det er vigtigt, at træne målrettet jagttræning ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Motionskrævende.

Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen.

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

F.eks. Labrador, Golden retriever, Flat coated Restriever, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriever).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde. Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt- og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på at de “formel 1″ modeller, der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde. Høj energihunde. Motionskrævende.

Gruppe 9 – Selskabshunde

F.eks. Bichon, Malteser, Coton de Tulears, Chihuahua, Tibetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering, som alle andre racer. Meget “hund” i disse små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært, at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer. Kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Som regel en del pelspleje. Vær opmærksom på de kortsnuede hunderacer har en del helbredsudfordringer.

Lav-energihunde

Gruppe 10 – Mynder

F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for l a n g t og f r i t løb skal være muligt temmelig ofte (indhegnede områder). Gode børnehunde.

Høj energihunde som hvalp. Middel energikrævende som voksen.

I samarbejde med testhund fra Det Gode Hundeliv, præsenterer Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis KOVALINE

– et nyt produkt til naturlig rens og pleje!

Hvad bruger vi Kovaline til?

Kovaline er et nyt naturligt produkt målrettet behandling af hudproblemer hos kæledyr.

Dyreklinikken Artemis har valgt at bruge det i klinikken, da teknologien bag produktet, ligger i tråd Artemis’ filosofi, om altid at give vores kæledyr den bedste behandling: Vi er altid på udkig efter produkter, der renser, plejer og dermed behandler dyr, således brugen af antibiotika, steroider og stærke kemikaler elimineres i størst muligt omfang.

På den effektive og blide facon

Kovaline indeholder et højt indhold af milde vaskeaktive stoffer, der fjerner døde hudceller, bakterier, svampe og restprodukter fra disse, der alle kommer fra huden. Kovaline er tilsat en række naturlige olier, voks og aminosyrer, der efter rensning, genopbygger og plejer huden. Kombinationen af rensning, pleje og elasticitet i éen og samme manøvre, gør det let for dyret og ikke mindst ejer at gennemføre behandlingen.

Hvordan?

Kovaline opblandes i lunkent vand i forholdet cirka 1 del sæbe 10 dele vand. Påfør blandingen med en BLØD svamp (f.eks. en svamp fra babypleje, eller en engangsklud) og dup væsken over området, der skal behandles. Det må gerne ”skumme”. Eventuelle skorper vil blive opløst og glide af huden med den reseterende væske. Gentag handlingen et par gange og “massér” blidt produktet ind i hud og pels, til al den blandede væske er brugt Efter sidste påførsel tør området blidt. Husk aldrig at skylle efter med vand eller anden sæbe.

Hvorfor?

På denne måde opnås både en rensende effekt og en plejende heling. Kombinationen af rens og pleje har en emininent virkning på eksem, svampe, røde poter, hot spots og tør hud. I det hele taget udfordringer, hvor vi ofte bruger klorhexidin, antibiotika og steroider for at komme problemet til bunds. Kovaline er derfor et naturligt alternativ, hvis du kæmper med hudproblemer hos dit kæledyr. Tal altid med dyrlægen ved komplekse hudproblemer og hør om Kovaline kan være et alternativ til medicinsk behandling eller måske et supplement! Der findes ikke mirakelkure, men naturlig fornuft hjælper!

Og hvad sker der så?

Kort fortalt sker der dette ved brug af Kovaline:

• Huden renses af nogle milde vaskeaktive stoffer, således døde hudceller, bakterier og svampe og restprodukter herfra fjernes i første trin
• Herefter fungerer aminosyrer som hudens byggesten, samtidig med der stimuleres dannelse af nye hudceller – en proces, der fremmer hudens heling.
• Kovaline indeholder lanolin, der virker bakterie- og svampehæmmende, og ligger en beskyttende barriere på huden.
• Olierne virker fugtbevarende dybt i huden, og er med til at bevare det specifikke område elastisk.

Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis www.artemis.dk skriver til Det Gode Hundeliv:

Lopper!!!!

Begynder dit hund eller kat pludselig at klø sig, kan den have fået loppe. I Danmark er det katteloppen, der har størst betydning (Ctenocephalides felis), og den bide både hunde og katte.

En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge. I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.

Den voksne loppe hopper på sit bytte kort tid efter den er klækket, hvis der i huset er et egnet værtsdyr. Her suger den blod, hvorefter loppen falder af. Lopperne parrer sig i omgivelserne. hvor de lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys. Denne spindes til en puppe, hvor larven udvikles til en puppe, der så hurtigt kan blive til den voksne loppe.

Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden. F.eks. vil en mild vinter og huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper, give lopperne gode overlevelses- og formeringsvilkår hele året.

Den voksne loppe vil søge mod et værtsdyr ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.

Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. Dette skyldes at pupperne ligger i dvale og venter på stimuli (vibrationer fra dyr, lys, luftfugtighed), før de hurtigt vil udvikle sig til lopper.

Lopperne angriber særligt området omkring anus. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen. Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje. Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på kattens/hundens hud. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt, da loppeafføring indeholder blod.

Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.

En loppefri hund er sagen!

Hvilken type skal man vælge?

De fleste kender nok til loppehalsbåndene, pulver/spray og loppeshampoo, der har været fremme i mange år. Disse typer sælges stadig. Men fx er pulver og spray en gammeldags og ret besværlig måde at behandle på. Der er kommet andre midler, som er lettere at håndtere:

Spot-on

”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.

Har man har en lidt langhåret hund eller kat, kan nogle spot-on-behandlinger også give fedtede pletter i pelsen, hvilket ikke er så smart, hvis man fx skal på udstilling. Det er oplagt at behandle lige inden en udstilling, for at være sikker på ikke at få lopper med hjem. Andre oplever, at det kan være svært at få midlet ned på huden, og hvis det bliver i pelsen, giver det ikke den ønskede effekt. Desværre er der også en lille risiko for, at spot-on-behandlingerne kan give lokal irritation på huden.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept. Frontline Combo og Bayvantic er de mest kendte eksempler på spot-on produkter.

Tyggetabletter

Det nyeste tiltag inden for loppe- og flåtmidler er tyggetabletter. Denne type kan kun bruges til HUNDE – ikke katte!

De fleste hunde kan godt lide smagen, og det gør det let at behandle hunden, da den i de fleste tilfælde spiser tyggetabletten frivilligt.

En af de fordele vi ser ved at give loppe- og flåtbehandling som en tyggetablet er, at effekten er lige effektiv over alt på hunden, og beskyttelsen nedsættes ikke, selvom hunden ofte bliver vasket eller svømmer meget.

Tyggetabletterne er på recept, fordi de er det nyeste skud på stammen inden for loppe- og flåtbehandling. Alle nye loppe- og flåtmidler skal nemlig ifølge en eu-lov være på recept de første fem år. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge og have en recept på det pågældende middel. Man kan også få loppe- og flåtmidler, der samtidig virker som en ormekur. Disse er altid på recept.

Nogle tror, at det er dyrere at købe receptpligtige loppe- og flåtmidler hos dyrlægen, end det er at købe håndkøbsmidlerne. Men det er det langt fra altid.

Hvem er pillen testet på?

Pillen er testet på 383 hunde i kliniske studier og 600 hunde er fulgt i eget hjem. De eneste bivirkninger, der er registreret, er forbigående diarre / opkast men ingen af tilfældene var behandlingskrævende.

Hvad består pillen af?

Det aktive stof i pillen hedder “flurolaner”. Efter pillen kommer ned i mavesækken opløses den og fordeles via blodet ud i fedtvæv. Flurolaner sætter sig på gaba- og glutaminreceptorer hos loppen og flåten. Flurolaner kan ikke sætte sig på de samme receptorer hos pattedyr, hvilket gør pillen ikke er “giftig” for hunden.

Hvad sker der med lopperne og flåterne?

Det går cirka mellem 12-24 timer fra en skovflåt har sat sig på en hund til den begynder at suge blod. Flåterne kommer i kontakt med det aktive stof i pillen, før den når at suge blod. Dermed kan f.eks. borrelia ikke overføres fra flåt til hunden. Lopperne dør på hunden, før de når at lægge levedygtige æg.

Kan man bruge andet medicin sammen med tyggetabletten?

De fleste typer medicin elller præventive midler kombineres fint med den nye tyggetablet. Spørg hos dyrlægen, hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må give samtidig med den nye tablet.

Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?

En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.

1. Hjemmet skal gøres grundigt rent. Støvsug meget grundigt og husk at smide støvsuger posen ud efter brug.
2. Vask tæpper, betræk, puder, kurve mv. i vaskemaskinen ved 60 grader.

3. Husk at de fleste spot-on produkter virker ved de dræber lopper, der springer på dyret så hurtigt, lopperne ikke kan nå at lægge æg, før de dør. Dyrene skal behandles med loppemiddel spot-on i minimum 3 måneder, hvis man vil være sikker på at få brudt loppens cyklus. Pupperne kan overleve i omgivelserne i 3 måneder.
4. Husk at behandle alle dyr i hjemme.
5. Hav tålmodighed 🙂

Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis www.artemis.dk skriver dette til Det Gode Hundeliv:

Kennelhoste! 

Så er der igen noget i luften!

Stakkels Emma hostede og hakkede, som var hun ved at blive kvalt.  Emma, blev bragt til Artemis, og det viste sig hurtigt, at et ben i den gale hals,  ikke var problemet . Emma var ramt af kennelhoste. Et klassisk efterårsfænomen har set dagens lys.

Hvad er Kennelhoste?

Kennelhoste er en betegnelse for et sygdomskompleks, der giver infektion i luftvejene.
Kennelhoste kan skyldes forskellige vira, hvoraf “parainfluenza” er den mest almindelige. Sygdommen kan også fremkaldes af en bakterie Bordella bronchoseptica, der kan forværre sygdommen.

Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?

Symptomerne på kennelhoste er en tør rungende hoste, der ender med forsøg på at kaste slim op, træthed, nedsat ædelyst og større drikkelyst end sædvanligt.
På grund af det typiske opkast, er der ikke noget at sige til, at ejeren tror, hunden vil kaste noget op, den har slugt.
 Når dyrlægen undersøger en hund med kennelhoste, finder man ofte hævede lymfekirtler på halsen. Der kan være feber (temperatur over 39,3), og ved berøring af svælget kan der ofte fremprovokeres et host. Dyrlægen vil lytte på hundens lunger for at vurdere, om der er tegn på lungebetændelse.
Behandlingen afhænger af, hvor påvirket hunden er. Hosten kan blive selvforstærkende, så jo mere hunden hoster, jo mere bliver halsslimhinden irriteret. Typisk bliver hosten forværret ved ophidselse og anstrengelse.

Så, hvad gør vi så?

Det er afgørende, at hunden holdes i ro, da anstrengelse kan trække sygdommen i langdrag. Dyrlægen kan vælge at give hostestillende midler og i visse tilfælde antibiotika. Antibiotikaen har kun effekt på bakterier. Der vil således altid ligge en individuel vurdering til grund for, om dyrlægen skal ordinere antibiotika. Vi benytter kun antibiotika, hvis det er nødvendigt.
Vi anbefaler at give hunden blød mad, da det gør ondt i halsen, når den synker.
Det er en god ide at give hunden en sele på frem for halsbånd, så man ikke lægger pres på struben og derved fremprovokerer mere hoste.

Smitter det?

Kennelhoste er en smitsom sygdom. Virus spredes, hvis hundene har direkte kontakt med hinanden. Virus kan også overføres indirekte via drikkevand, spyt, madskåle, legetøj og pinde.
Der går cirka 5-10 dage fra hunden bliver smittet med virus, til den begynder at vise tegn på sygdom. I den periode ved hundeejeren derfor ikke, at hunden er bærer af sygdommen og samtidig smittekilde.
Hunden udskiller smitstoffet 1-2 uger efter, den er stoppet med at hoste.
Det er typisk, at unge hunde bliver hårdest ramt af sygdommen.

Emma fik en sprøjte, der virker smertestillende på halsslimhinden, da hun havde feber og var meget påvirket af sygdommen nu gennem flere dage, blev hun også sat på antibiotika. Hun blev sendt hjem med besked på, hun skulle holdes i ro.

Hvordan forebygger man?

Mange tror fejlagtigt, at hvis hunden er vaccineret efter de almindelige forskrifter, så er den dækket ind overfor kennelhoste. Dette er desværre ikke tilfældet, da flere forskellige vira kan være årsag til sygdommen.
I 2008 kom der en ny vaccine på markedet I Danmark. Vaccinen virker mod to af de mikroorganismer (parainfluenza og bordetella), der oftest er involveret i sygdommen. Vaccinen er en næsespray, hvor dyrlægen “drypper” en væske i et
næsebor på hunden. Dermed stimuleres dannelse af antistoffer på luftvejenes overflade i løbet af 72 timer. Efter 3 uger er der fuld beskyttelse mod Bordetella bakterien. Vaccinen holder i et år. 
Hunde, der er vaccineret, kan godt blive ramt af kennelhoste alligevel. Forløbet vil efter vaccination dog være mildere, og hundene kommer sig hurtigt. Man vaccinerer ikke hunden, mens den er syg. Tal med din dyrlæge om muligheden for vaccination.
Mange hundepensioner kræver i dag, at hunden har fået kennelhoste vaccine, inden den kommer. I en hundepension eller en hundekennel kan kennelhoste sprede sig som en løbeild.
Hvis du vil høre, hvordan kennelhoste lyder, se videoen her.

https://www.youtube.com/watch?v=pVXryhHZvjQ&feature=youtu.be

BYTUR – kan være en spændende tur, men også super sjov -)

Kom med på socialiseringstur. Turen er til dig/jer som holder af “hunde-fællesskabet” hos Det Gode Hundeliv. Dig, som ønsker at hvalpen lærer at håndtere “mystiske miljøer”. Eller til dig og din modne hund, som ønsker lidt ekstra oplevelser eller vedligeholdelse af samme. På turen møder vi alverdens påvirkninger (Pkælder, tog, bus, elevator, indkøbsvogne der larmer, børn (!), folk man ikke må smage på etc. Vi lærer hvordan vi bedst viser- og støtter hunden i at tackle disse situationer.

Dato og tid: Lørdag den 8. november kl 12.00

Mødested: Foran Birkerød Kirke

SMS Christina for tilmelding: 3143 3915 ELLER skriv: christina@detgodehundeliv.dk

Vel mødt! 🙂

Dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis, www.artemis.dk skriver til Det Gode Hundeliv:

Bulldogs’ udfordringer med hudfolder

Mange bulldogs (og andre fladsnuede hunderacer som f.eks. Mops, Shar Pei og Bullmastiffs) har problemer med store mængder løs hud, der giver de karakteristiske hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Det kan give store problemer, da der under folderne kan komme hudbetændelse til stor gene for hunden. Mange bulldogejere renser flittigt folderne hver dag, men i nogle tilfælde er den daglige rensning ikke nok til at holde huden pæn.

Hud skal have luft
Flora, en 5-årig, engelsk bulldog, havde hele livet døjet med kronisk hudbetændelse omkring skeden. Betændelsen optod, da huden omkring “skamlæberne” lavede en fold, så området ikke fik luft. Hermed var grobund for en permanent infektion. Uanset hvor meget ejer gjorde for at rense folderne, og i perioder behandlede med svampemidler og antibiotika, så vendte problemet tilbage.

Irritation og kløen
Flora viste tydelige tegn på at være irriteret. En bulldog kan have problemer med at “klø sig” i bagregionen, da den ikke kan nå med sit hoved, kroppen er for stor og kompakt. Flora gjorde derfor mange forsøg på at køre rumpen (gumpe) over gulvtæpper, særligt kokostæpper var i høj kurs, således den kunne få lindring for irritationen.

Et nødvendigt indgreb
Det blev besluttet at Flora skulle have en operation, hvor den overskydene hud ved skeden, blev fjernet. Således ville huden kunne få luft og ikke være konstant betændt.
Flora blev bedøvet, og der blev lagt et snit omkring skeden, hvor huden blev løsnet og en “stribe” hud blev fjernet (se fotos). Flora blev syet sammen igen, og de efterfølgende ti dage, var det vigtigt, at hun ikke kom i nærheden af at “gnubbe og gumpe” rumpe henover kokostæpper og andre materialer, og dermed fik revet trådene op.

Resultat og fremtid
10 dage efter kom Flora til fjernelse af trådene. Alt var gået godt, hun havde ikke vist tegn på ubehag efter operationen. Idag har Flora ikke flere problemer med hudbetændelse omkring skeden, og dermed er fremtiden mere lys både for Floras hud i ”bagregionen” og ejers bekymringer…

Floras problem er ikke enkeltstående
Det er almindeligt at se bulldogs have problemer med hudfolder i hovedet, hvor de ofte er årsag til kronisk hudbetændlese. I nogle tilfælde kan folden over næseryggen irritere øjnene og være årsag til tilbagevendende øjenproblemer, da hudfolden rammer øjet og kan give øjenproblemer.
Halen kan også give hudproblemer, da der ofte er en fold rundt om halestumpen, der giver konstant irritation omkring halen, der ses, når halestumpen løftes.
Ligeledes kan folder i nakken og på poterne forsage gener.

Fra tanke til handling
Man opererer ikke hudfolder væk med mindre, de er årsag til tilbagevendende problemer for hunden, og sygdommen IKKE kan klares med medicinsk behandling. Der er IKKE tale om en kosmetisk operation, men et livsforbedrende indgreb.
Hundene får det meget bedre efter operationen, idet en konstant kløen og svien i huden ikke er rar og forringer dyrets livskvalitet.

To ”dos”
Hvis du er den heldige ejer af en bulldog, mops eller anden race med folder, skal du hver dag gennemgå huden:

– Tjek ALLE folder på hunden igennem. Løft folderne, og se hvordan huden ser ud.
– Hvis der er snavs/snask, skal folderne renses. Brug evt. en uparfumeret babyvådserviet, hvis området er en smule beskidt. Er der tendens til rødme, kan man f.eks. bruge en Malasetic serviet (foto). De indeholder bakterie- og svampedræbende midler og er uundværlige, hvis hunden døjer med problemer mellem folderne.
– Er huden under folden fugtig, kan man komme klorhexidinpudder på. Det absorberer fugt og virker udtørende og desinficerende. Kom pudderet på efter området er renset.
– Vælger du at tørre folderne, gør det blidt og nænsomt med blødt, sugende materiale f.eks. vatrondeller, vatpinde eller et rent og blødt gammelt viskestykke. DUP området – gnid IKKE da området kan irriteres yderligere.
– Hvis hunden er meget generet af folderne, skal du naturligvis gå til dyrlægen. Er vejret meget varmt og fugtigt, kan der udvikles en voldsom hudbetændelse, der kræver behandling fra dyrlægen med f.eks. antibiotika.
– Mange hundeejere ser ofte meget tørre/skorpede næser på de kortsnuede hunde. Hertil har mange bulldogejere gode erfaringer med at bruge labello-læbepomade eller Eight-Hour cream til de tørre sprukne områder.
– Det er altid en god ide at påføre cremer eller rensende midler før i f.eks. går en tur, så hunden distraheres og ikke med det samme slikker cremen af igen.
– Husk at gå alle folderne igennem på hele kroppen!

Det ”butsnuede look” forpligter
Bulldogs er de dejligste dyr. Deres temperament og unikke smukke udseende, gør dem til eftertragtede hunde, som man ikke kan andet end elske.
Overvejer du at få en bulldog, skal du dog vide, at du får en hund, der stiller store krav til dig som ejer med henblik på pleje HVER DAG! Det er ikke en hund, der bare er “selvkørende”. Den er dybt afhængig af, du hjælper den med f.eks. rensning af folder. Bulldogs kan have en række andre helbredsmæssige udfordringer f.eks. med deres luftveje. Alle racer har naturligvis deres at slås med. Uden at male et skræmmebillede af de dejlige bullerbasser, så skal man bare vide, at vælger man en bulldog, får man også en helbreds udfordring. Vær omhyggelig og lær fra start at se hunden efter i samråd med dyrlægen. Hvis du hver dag passer og plejer din basse i rynker og kringelkroge, har du alle forudsætninger for at give den det bedste liv 🙂

Har du tænkt på råfodring som en mulighed/alternativ? Er du nysgerrig? vil du gerne putte lidt mere på din “videnskonto”?

Kom med til B.A.R.F. foredrag hos Det Gode Hundeliv.

Dato: 22 september 2014
Tid: kl 20 – ca. 21.30
Sted: Furesøe Golfklub, grøn stue 🙂 1. sal
Pris: DKK 50,- betales ved indgangen

Tja, hvis hunde havde et valg mellem tørfoder og råfodring. Hvad mon de så ville vælge? Er det forsvarligt? Er det ernæringsmæssigt ok?

Dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis skriver til Det gode hundeliv.

Mange hunde døjer med varmen. Høje temperaturer og luftfugtighed kombineret med en tyk pels, kan gøre sommerdagene nærmest ulidelige for vores elskede dyr. Dyr sveder ikke på samme måde som os mennesker. De afgiver varmen gennem poterne, tungen og gennem vejrtrækningen, ofte ved at halse voldsomt.

Hedeslag og hunde

Hunde kan godt få hedeslag. Bliver dyret opvarmet for hurtigt på kort tid, når den ikke at afgive tilstrækkelig med varme. Hunden bliver rastløs, forvirret, hyperventilerer og kan i værste fald gå i krampe, besvime og dø.

Hvordan sikrer jeg min hund i varmen? Der er mange ting, du som hundeejer, kan gøre for at give hunde lindring i sommervarmen! Hunden kan godt være meget generet af de høje temperaturer, uden dog at udvikle hedeslag. Husk altid at hvor der bruges vand til afkøling, skal det være koldt, men det må ikke væres “isende koldt”. Vandet fra den kolde hane er tilstrækkeligt.

Tips og tricks til at holde hunden kold!

1. Efterlad aldrig hunden i en bil, heller ikke bare for en kort periode. Det kan ikke siges for ofte! Ser du en hund sidde i en varm bil, find ejeren eller tilkald politiet.

2. Lad hunden klippe op til sommeren. Hvis hunden ikke er egnet til klipning, kan hårerne på bugen klippes af.

3. Vand er en dejlig måde for en hund at blive kølet ned på. Hvis hunden kan komme i havet eller i parkens sø, så lad den gerne komme i vandet. Husk at skylle den af med rent vand, særligt hvis den har badet i en stillestående sø.

4. Har du mulighed for at stille et lille badebassin op i haven eller på en altan, vil mange hunde synes, det er dejligt at få “dyppet poterne”. Du kan også selv sætte hunden i vandet, hvis den ikke umiddelbart “automatisk finder badevingerne frem”.

5. En haveslange kan også give en varm pels køling. Spul forsigtigt hunden. Nogle hunde synes ligefrem, det er sjovt at forsøge at fange slangens stråler.

6. Skal i på tur, så tag altid en vandflaske med til hunden, så den kan få lidt at drikke. Undgå at gå på de varmeste tidspunkter på dagen – særligt hvis du har en kortsnuet hunderace som mops eller bulldog.

7. Skyl et håndklæde i koldt vand og svøb det om hunden. Det er en skånsom måde at give køling på, særligt hvis hunden ikke er glad for badning. Det våde håndklæde kan nemt kommes i en køletaske og tages med på tur, så du altid har mulighed for at nedkøle hunden i varmen.

8. Køleelementer, der bruges i en køletaske, kan ligge på et viskestykke fremme i bilen, når i kører på tur. Hunden kan søge derhen, hvis den ønsker køling.

9. Køb en “quick cooler” til hunden. Det er et særligt tæppe, der indeholder kølekrystaller, som køler effektivt. Tæppet kan ligges i kurven, på klinkegulvet eller i et bur (bruges ofte til udstillingshunde).

10. En vandforstøver er et nemt og effektivt middel til at køle hunden. Fyld vandforstøveren med almindeligt postevand og stil den i køleskabet. Den er også god at tage med på tur.

Hvad gør jeg, hvis min hund får hedeslag? Det er vigtigt, hunden omgående placeres et køligt sted. Du skal sikre, den kan trække vejret, da luftvejene kan blokeres af savl om slim. Hunden skal køles ned med vand, der er cirka 15-20 grader. Det er vigtigt vandet ikke er for koldt, da hudens blodkar derved trækker sig sammen og hindrer dyret i at afgive varme. Hvis du har en haveslange, kan hunden overskylles nemt. Du kan også bruge kolde håndklæder de steder, hvor hunden har mindst pels som på ørerne, hovedet, i lysken og under maven. Hvis hunden vil drikke, skal den straks have vand med stuetemperatur. Hvis hunden ikke hurtigt bliver bedre, skal den omgående til dyrlægen. Dyrlægen vil behandle med væskedrop og iltbehandling for at modvirke at den går i choktilstand.

Dyrlæge Lise Rovsing, Artemis Samarbejde med Det Gode Hundeliv

Et par tips fra Det Gode Hundeliv til en køligere hund:

Gennemvæd et viskestykke eller et håndklæde i koldt vand. Put det henover hunden, gerne på steder hvor der er mindre pels fx. i “armhulen”, eller i lysken på hunden. Hold det kølige, våde håndklæde/viskestykke på hunden i 10-15 minutter.

Kursist Charlie nyder lidt nedkøling med vådt håndklæde….

Et andet godt råd kan være nogle “nedfrosne” våde viskestykker. Men når du holder dette på hunden, så vær opmærksom på ikke at holde det på huden/pelsen mere end 5-6 minutter ad gangen.

Et par isterninger i vandskålen kan også hjælpe til at holde hundekroppen kølig. Dette har Det Gode Hundeliv dog ikke afprøvet, men er et råd fra en dyrlæge…

– og et lille suk: PAS PÅ, der er kommet grønalger i diverse søer og på vej til ligeledes at være det i havet……:-( din hund kan blive meget syg, og i værste fald med fatal udgang, hvis den får grønalger i maven (slikker sig efter at have været i vandet, drikker af vandet etc.).