ULVETIMEN….

Når hvalpen får sorte øjne, bjæffer dig op i dit ansigt, bider i dine ben, arme, hænder, får børnene til at græde og derefter spurter rundt i hjemmet i cirkler – op i sofa, rundt i køkken og ned under stolene…

Man kender knapt sin skønne hvalp, når den leverer en fuldbyrdet ulvetime…… Læs hér, hvad og hvorfor.. Foto: Rolf Flor

Bare rolig – I gør ikke noget galt overhovedet. Det er en udfordring, som mange hundeejere oplever med deres hvalpe/unghunde.
Hvalpen er ikke streng, grænsesøgende, ondskabsfuld eller provokerende. Hvalpen er midt i Ulvetimen – gys….

Hvalpen skal af med dagens sidste energi, samtidig med at visse teorier peger på at hvalpen fejrer samværet og en god dag der snart har ende.

(Undtagelsesvis kan hvalpen dog være overtræt/stresset…… og kan ikke finde ro – det er en anden snak…)

For at undgå gakkelak tendenserne, må du sætte et mål om at hvalpen får lavet om på sit skema. Med dette mener jeg, at der er forskellige muligheder for nedgradering af energi til afvikling af en ulvetime…. Blot husk på, at hvalpen IKKE skal straffes – du skal ”bare” sørge for at kode energien til noget mere hensigtsmæssigt -og andet.

Her et par eksempler, der givetvis vil understøtte dit mål:

Når du nu ved at ‘ulvetimen’ er på vej, Så find noget sjovt og lækkert den kan beskæftige sig med inden urolighederne starter. Endelig INDEN de starter. Ellers vil det opfattes som en belønning, og dermed positiv forstærkning på netop den handling, som du ønsker elimineret.

Du kan f.eks. sætte hvalpen væk, med en spændende beskæftigelse/bide ben/legeting. Du kan med succes benytte et babygitter (Brug aldrig lukkede døre) til adskillelse. Således vil hvalpen ikke føle sig afsondret. Luk lågen op SÅ SNART hvalpen/unghunden er rolig igen.
Man kan naturligvis også benytte haven, hvor hvalpen kan få afløb for sine cirkler og gakkelakker,  inden den lukkes rolig ind i stuen på ny. Lader man hvalpen/unghunden komme ind for tidligt, sættes hvalpen blot bag babylåge/ ud på legepladsen i haven igen – uden at det bliver en straf, det vil nemlig på ingen måde hjælpe hund eller jer.

Personligt synes jeg det mest virkningsfulde er at ændre på hvalpens/unghundens skema. Dvs. lav om på rytmen/rækkefølgende og rutinerne på tidspunktet. Du kan f.eks. vælge at gå en tur med hvalpen, lave play dates, søgeøvelser udvidede steder end blot i huset og haven. Prøv at finde ud af hvad det er der fremkalder gakkelak Ulvetimen. (eksempel: hos mig er det min hvalps babymadres og et stræklagen der nemt kan komme henoveder snuden……. VUPTI SÅ er der fuld gallop og gøen og flåen og vælten alt)

Her er et par eksempler, der ABSOLUT ikke skal gøres:

• Skubbe, slå og sparke hvalpen væk fra det den er i gang med at bide i
• Fiksering af hvalpen (det er IKKE et barn)
• Skrige, gale og råbe ad hunden (Den hører dig ikke i den stemning)
• Kaste noget efter hvalpen, bare for at chokere/forskrække den

Vær foran… så du ikke bliver gal og skør 😊
Det er helt normalt og meget forståelig adfærd, der ikke må stræffes.
Det bliver bedre – give det tid, da det oftest er hvalpe- og unghundeadfærd.
Husk mit mantra ”Det Ender Godt”…

God fornøjelse!!!

“Hvordan får jeg en velopdragen hund?”

Det Gode Hundeliv har indtalt en Podcast m. Radio Voice, PopFM, Nova, Soft etc.

Har du allerede hørt den, ellers lyt med hér

Værtinde: Tina Hejbøl. Gæst: Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv. Top prof. team, dem hos Bauer Media. Lyst med…

HUNDEBURE OG BURHUNDE

Af Christina Højgaard, Det Gode Hundeliv

Ikke meget er skrevet om bure og hunde. Alle jer der kender mig, ved at jeg ikke er bange for en god dialog, herunder uenighed. Så lad mig endelig kende din mening! Men før du giver den, så lov mig du læser dette helt og grundigt igennem😊
Taler vi om hundebure – burhunde, er jeg nødt til at have fakta på plads. Velbegrundet fakta, ikke begrundede følelser….. Begrundet fakta om adfærd, psykologi – faglig viden.
Jeg hører til tider ”min hund EEEEELSKER sit bur”. Jo jo. Godt ord igen. Det kan sagtens lade sig gøre at få sin hund til at ”eeeelske buret”, men når hunden er alene og lågen lukkes, er det en helt anden sag.

Formålet med mit skriv, er en klar forståelse fra læser om de nuancer der er i emnet. Jeg har valgt at dele min artikel i 2 afsnit med hver sin utvetydige overskrift.

1. Hundebur, der bruges på denne facon er ok:

TRANSPORT – Naturligvis under sikre forhold, dvs. buret skal være stort nok til at hunden kan vende sig og stå op under transporten, og der skal være vand tilgængeligt, ingen direkte solvarme etc. Ved transport mener jeg fra A til B, ikke længerevarende ophold i hundebur i bilen. Naturligvis er det vigtigt, at træne en hundehvalp op i at være positiv omkring et transportbur. Det er selvsagt.

STRESSENDE miljøer – Ved nye (for din hund stressende) miljøer. F.eks. Mange små børn, og din hund er ikke vant til børn – din hund er kortvarigt (1-2 timer) stresset, og har behov for tilpassede, rolige rammer, hvor den finder sig selv ”nok”. Du lukker den ind i et bur (den kender og kan lide) i nærheden af dig og hvor du befinder dig. Når hund er rolig og afslappet, åbner du op så hunden selv vælger hvis den vil ud igen. Bur på din arbejdsplads – hunden finder ro i sit bur, kortvarigt, da den ikke kan være med til enkelte møder etc.

ÅBENT BUR I dagligstuen, åbent bur i sommerhuset – frit valg fra tryghed til selvvalgt deltagelse i omgivelserne – tryg hule, der kan give en merværdi i hundens liv. Denne slags bur kan betragtes som en lukket hundekurv. Betegnelsen kravlegård går lidt under samme kategori.

2. Hundebur, der bruges på denne facon er IKKE ok:

Hunden EFTERLADES i et bur, i længere tid uden opsyn. F.eks. ved hundetræning, hvor alle andre hunde deltager i træningen i TIMEVIS – bare ikke ’burhunden’, den ligger alene i et bur – isoleret fra al social sammenhæng. Under udstilling etc, hvor hunden uden dækken, uden tæpper, uden vand, efterlades i timevis. Har man flere hunde at udstille, må man sørge for assistance til burhunden.

Når hunden efterlades ALENE HJEMME i et bur, imens ejer går på arbejde i mange timer.
Hundens mulighed for bevægelse er vigtig!!!, både fysisk og mentalt. Bevægelse er vigtigt pga 3 ting:
1. Fysisk bevægelse, ex. muskelbevægelse
2. Bevægelse som at komme væk/ et andet sted hen
3. Bevægelse for at opsøge stimuli.

Når en hund er ræd for at være alene hjemme, får den nemt en sådan grad af angst, at det resulterer f.eks. i at grave og gnave. Hunden kan ikke komme til at gøre det, den gerne vil – mødes med dens flok – og så laver den OMDIRIGERET adfærd.
Ved hylen, kalder hunden på flokken – KONTAKTADFÆRD. Stivner hunden af skræk – er det APATI, den værste form for unormal adfærd, som kun stærkt pressede dyr udfører.

Og så den sidste facon at benytte hundebur på, heldigvis en sjælden situation –

Når DEPRIVERING er MÅLET
Hunden efterlades i et bur uden stimuli – eller sågar uden KONTAKT (for at opnå en høj motivation for samvær med træner/menneske tiltrækning fra menneskets bedste ven!). Dette er stærkt belastende for dyret, og direkte adfærdsændrende.
“Langvarig deprivering eller hyppigt tilbagevendende deprivering (som ophold i hundegård eller hundebur uden stimuli og artsfæller), kan føre til svære adfærdsmæssige forstyrrelser. Der kan være tale om stereotopier, selvdestruktiv adfærd, men også apati. APATI er den ultimative konsekvens af deprivering. I mine øjne er deprivering som ‘træningsredskab’ fuldstændig uacceptablet, og ikke et ‘redskab der på nogen måde skal benyttes”.
– ’Lene Christensen, cand.scient, ADFÆRDSBIOLOG’

HVAD ER DEPRIVERING? – Deprivering hænger stærkt sammen med motivaton – hvor motiveret er et dyr for at udføre en adfærd? Man kan deprivere, så dyret i den grad er motiveret for at udføre en adfærd. F.eks. at deprivere på føde, – hvor sulten skal en abeunge være, for at den forlader en tryg og blød ‘bamsemor’, for at gå til en ‘mor’ lavet af ståltråd der kan give den mælk? Deprivering er kun noget man bruger i kliniske test KORTVARIGT, og deprivering er ikke noget man går efter, da det er en testmetode, som er stærkt belastende for dyret. Både når man depriverer på føde, vand og andre fysiske forhold som stimuli, kontakt til artsfæller eller flokken etc..

HUNDEPSYKOLOG Anders Hallgren betegner længerevarende ophold i bur som et “Unaturligt livsforhold. Hunde er genetisk forprogrammerede for en vis type livsforhold. At isolere en hund fra fællesskabet med familien, ved at have den i en hundegård, eller lukket inde alene i et rum eller bur, er så unaturligt for den, at det lynhurtigt bliver en stressbelastning. Hunde skal, ligesom alle andre dyr, bevæge sig for at have det godt. Det er dyrplageri at nægte en hund bevægelse”.

Hvis du ikke har TID at lære din hund at være alene hjemme, bør du måske spørge dig selv om du kan tilbyde nok til din ven. Vælger du fra den første færd et bur til din hvalp, for DER kan den være tryg – har du misforstået noget…. Uagtet om din firbenede ven har angst for separation eller virker cool. Du kan ødelægge hundens idé om at blive forladt 100% blot pga. et bur).

Har du en hyper, overaktiv og/eller understimuleret hund, er det et No-Go at bruge bur for at tiltvinge hunden ro. Har du valgt at tage et nyt familiemedlem, menneskets bedste ven, ind i din tilværelse, må du tage den tid det tager at få hunden, flokdyret, i balance. Som i alle andre relationer i livet, handler det om at undgå symptombehandling. Vælg årsagsbehandling i stedet for symptombehandling.

Årsagsbehandling ændrer, symptombehandling bevarer.

”SKRØNEN om, at hunde er dominante”

(og yderligere når hunden pinker…..så er det vel dominans?):

Det er videnskabelig og anerkendt viden, at hunde udelukkende er dominante mellem artsfæller OG når der er ressourcer involveret. ”Hvad er så ressourcer”? spørger du måske. Jo, ressourcer kan være en løbsk tæve, et kødben, en godbid, en pind/bold ELLER en ejer i den anden ende af snoren.

Vores hunde er eminente til at tilpasse sig os. Men agerer ejer uhensigtsmæssigt/utroværdigt i hundens univers, mister den troen på sin læremester (ejer) og viser mere selvstændighed, endda usikkerhed i visse tilfælde. De fleste menneske der ser dominans i deres hund, altså tolker hundens opførsel som dominant, kan i virkeligheden ofte ændre denne uønskede adfærd, HVIS de laver om på ”omgangstonen”, dvs kommunikation og samarbejde med hunden.

Hunde, der tolkes som dominante, er oftest bange eller usikre. De har vitterligt brug for vores støtte og hjælp til at håndtere situationen. Skældud og straf vil blot gøre ting værre..

Hundepsykologer og adfærdsforskere, har de seneste år alle konkluderet, at relationer mellem hunde er tillært og opstået via erfaring. Dvis IKKE ud fra en motivation om at være den ”dominerende”. SÅ med andre ord: Dominerende forhold mellem dyr udøves uden brug af vold eller trussel om aggression, og derved reduceres muligheden for en konflikt. Det er jo smart!!!!

Hvis du nu sidder og tænker på situationen med genboens hund, der ALTID vil slås og ligger øverst – så har dette INTET at gøre med dominans, snarere om usikkerhed, dårlige erfaringer (en uheldig situation), og evt. en ejer der ikke helt forstår……

Så, hvis du ikke bryder dig om noget din hund gør, vil have eller tilrage sig, så lær hunden det på en pæn og ordentlig facon og med respekt naturligvis. Undlad råberi, rusken, slag over snuden eller ryk i snoren. For, hvis forholdet mellem hund og ejer er baseret på tillid, kærlighed og gensidig respekt, så er udøvelse af magt slet SLET ikke nødvendigt.

Undersøgelser viser, hvordan hundes adfærd er blevet misforstået i generationer: Det har rent faktisk vist sig, at de gamle ideer om hundeadfærd og træning fremkalder flere problemer i forhold til at ændre uønsket adfærd.

At underkaste sig er ikke en påtvunget rolle, som en hund bliver fysisk tvunget til at udføre. Det er et gensidigt accepteret forhold, som er med til at undgå konflikter i flokken.

 Hvad er så al den pinkeri/humpen, som min hundehvalp foretager sig? Er det ikke dominans?

Der findes en variation af pinkehunde. Hunde der pinker andre hunde, hunde der pinker menneskeben og hundeben/hoveder, hunde som pinker børn, og tæver der pinker andre tæver, og så finder vi hvalpe, der pinker A L T hvad de kan få deres forben omkring inklusiv bollebamsen i sofahjørnet….. Alt dette betragtes som tilfældig pinkeri. Denne type af tilfældig pinkeri har ikke noget med parring at gøre… Selv en ung hund, der er fyldt med hormoner kan se forskel på en modtagelig tæve og et bamseben.

Det har som oftest ej heller noget med nydelse at gøre. Selvom det kan have i sjældne tilfælde. MEN en hund rummer temmelig ofte lidt usikkerhed i sociale mødesammenhænge, så når og hvis du får besøg, vil din hunds stressniveau forhøjes. Hunden bliver glad og munter (grænsende til fest) og pinkeriet tager fart. Pinkeri starter oftest i den sene hvalpeperiode eller i starten af unghundeperioden, hvor hormonerne farer rundt i kroppen. Lidt a la hos unge mennesker (!).

Mange fejltolker, at hunden pinker for at udvise dominans. Men glem nu dette ord!  Det ER ikke en afspejling af virkeligheden.

Dominans har faktisk INTET med pinkeadfærden at gøre. Bliv ikke sur, så hundens stressniveau forøges. Bevar dit overblik, flyt hundepoter til jorden, og forsøg at aflede hundens opmærksomhed fra pinkeadfærden – tyggeben, dejligt legetøj – en rolig øvelse uden stres. På denne facon undgår du, at hunden lærer at håndtere stress med pinkeri. Der kan være mange årsager til pinkeadfærd, f.eks. seperationsangst, understimuli, overstimuli, forkert håndtering af hund/ voldsom håndtering, sygdom, smerte og mangel på afslapning.

BUM….

SKRØNE 5:5 – “stress? Eeij, vores hund er bare MEGET aktiv”.

Vild leg, pinde, bold -frisbeekast, for meget motion, træning efter hårde metoder..,.
Stress har mange årsager, og det er hundeejerens ansvar at sørge for sund aktivering af firbenet, så den ikke får stress.

SKRØNE 4:5 – “trøst ALDRIG din hund, det ødelægger blot dens mod”

SKRØNE 3:5 – Hunden skal kende sin plads i hierakiet…

SKRØNE 2:5
-Hvalpe må ikke ligge i sengen

Langt størstedelen af hvalpe “sover” den allerførste nat i deres nye hjem, i køkkenet, bryggerset (kælder(!!!😱😱) )eller et andet sted i hjemmet – langt væk fra soveværelset.

Skrøne 1:5

-at irettesætte din hvalp, fordi vi kopierer hvad hundemor gør – er nok den værste og den mest skadelige skrøne …

Husk – hunde er flokdyr. De vil ALDRIG synes det er ok at være alene hjemme. MEN de kan lære at leve med det….

Guideline til alm. alene hjemme træning.

Som hovedregel starter man dagen med at have 2 timer minimum – fra ud af seng til at forlade hunden, så der er god tid til børn, hundeluftetur etc. sørg for at lufteturen er en spændende oplevelse/snus/opgaver. F.eks. stil lidt krav til lineføring, søgeøvelser, lettere lydighed, tænkeopgaver – som at gå den rigtige vej rundt om lygtestolper etc. Lad hunden falde til ro før pkt. 1 startes op.

1)

Start rolig musik på anlægget. Læg lidt aktiveringsting frem til hunden som den kan opstarte, begræns hundens område således, at ikke hele hjemmet er tilgængeligt. Dermed føler hunden sig lidt mere tryg (ikke så meget at holde øje med), dette skal dog ikke mistolkes á la lukke hunden inden på et toilet f.eks. !!!Tag overtøj på og gå til hoveddøren. Åbn døren og luk den igen. Gentag MANGE gange, som GUIDELINE 3-4 gange efter hunden er holdt op med at reagere. Herefter tager I overtøjet af igen og fortsætter med sine sædvanlige gøremål. Hunden ignoreres, men hvis den bliver mere og mere stresset i løbet af trænings seancen, er den  ENTEN ikke træt nok, eller også er de forskellige aktiviteter fra jeres gåtur (den rigtige vej om lygtepæle, sit øvelser, dæk øvelser, søge lidt tørfoderkugler i græsset et bestemt sted på turen) måske ikke tilstrækkelige?. Denne træningsseance gentages flere gange dagligt, indtil hunden er uinteresseret..

2)

Gå ud døren og ind på ny UDEN ar lukke døren, men ellers forløber træningen som beskrevet i punkt 1. Hundens område bør være således at hunden kan se din udgangsdør.

3)

Luk døren udefra og åben den på ny, ellers forløb som beskrevet i punkt 1.

4)

Når hunden er uinteresseret i at du går ud af døren og lukker den udefra, venter du udenfor i 2-3 sekunder, før du går ind igen. Det er VIGTIGT ikke at vente for længe. Hvis hunden begynder at blive urolig indenfor, er man gået for hurtigt frem og må hoppe tilbage til punkt 1.

5)

Intervallet øges med få sekunder af gangen – det er dog en god ide at variere tiden, så man af og til kommer ind igen efter få sekunder. Fra dette punkt behøver man ikke gentage seancerne flere gange lige efter hinanden, men må gerne gå uden for døren flere gange i løbet af dagen.

6)

Når hunden er ligeglad med at være alene i 2 minutter, kan man begynde at øge intervallet med 1-2 minutter ad gangen. Gå langsomt frem!!! En grundig træning her, vil gøre resten af træningen hurtigere og nemmere. Hvis man går for hurtigt frem, og hunden bliver urolig, må man vende tilbage til punkt 1.

7)

Når hunden kan være alene i nogle minutter, kan man begynde at gå ud med skraldebøtte etc. Hver gang tilstræber man at hunden er i et forholdsvis mindre område, end når man selv er hjemme. Dvs. f.eks. køkken/alrum – brygger/køkken eller lign.

Senere kan man så nå en tur til Netto osv. Her er det også vigtigt at variere tiden, så man af og til kommer tilbage efter ganske få minutter.

Der gøres godbidder klar til at lægge rundt i hjemmet, således at hunden har mange opgaver at løse når man går ud af døren og forlader den. Dette ”ritual” gentages hver eneste gang man skal forlade hunden – både v. minutter og 4 timer etc.

8)

Når hunden kan være alene i ca. ½ time, kan man øge tiden med ca. 10 minutter ad gangen. Når den kan være alene i 1-2 timer, kan man øge med ca. ½ time ad gangen.

Hunde kan normalvis være alene hjemme 5-6 timer dagligt, nogle hunde endnu længere. Hvis man er længere tid væk fra hunden, end den er klar til, må man bruge hjælp fra familie, naboer eller venner til at passe den nogle timer om dagen, til man selv returnerer på ny. ”Fremmede” har en anden rytme til at forlade hunden end ejeren, dette kan sagtens påvirke hunden i den forkerte retning, så undgå at dine samarbejdspartnere forlader din hund, når de først er ankommet. Dette er yderst vigtigt.

Er en træningsplan som den nævnte umulig fordi din hund er så angst at det forekommer dig uoverstigeligt, kan den have behov for yderligere en hjælpende hånd. F.eks. en Thundershirt (kan købes på nettet) og/eller medicinsk hjælp.

Jeg foreslår Zylkéne som støttemedicin samt en Thundershirt – begge iværksat på samme tid. Men tal med din dyrlæge om dette.

Evt. kan du tage kontakt til adfærdsbehandler for hjælp.