Kategoriarkiv: Det gode hundeliv

Det Gode Hundelivs Doglife Balance

Udgivet den af
Svar

Det Gode Hundelivs DogLife Balance

Lidt om stress…

Nej, det drejer sig ikke om APV eller sygefravær. Det handler derimod om hundeejeres påvirkning af alle de hunde, der bor i vores samfund. Mange af vores hunde stortrives. Motion, socialisering, miljøtræning, leg og rammer er på plads. Men lige så mange hunde har et strejf i pelsen af lidt eller mere negativ stress i deres hverdag. Stress er i os alle. Det er kroppens måde at arbejde med hjernen på og er med til at vi kan overleve, hunde som mennesker. Men stress kan gå hen og blive farligt.

Stress er både positiv og negativt

Vi opererer med positiv og negativ stress. Ja, det lyder mystisk. Men der er faktisk en god forklaring. Hormonet adrenalin frigives, hvis din hund oplever en positiv eller god form for stress i relation til den overlevelse. Altså en livsfremmende situation, hvor stressen forsvinder umiddelbart efterfølgende (2-3 dage). Adrenalin er bedre kendt som Fight/Flight hormonet. Altså kroppens kvikfiks til hjernen om en hurtig reaktion. Det kan være under løbeleg med andre hunde, i fri leg eller under samarbejde, jagt mm. Altså engagement, inspiration og arbejdsglæde. Udskillelse af adrenalin er positivt for hunden, så længe det sker i passende mængder, og hvis din hund kan geare ned igen derefter.

Negativ (kronisk) stress er der fx tale om, når din hund bydes daglige kastelege, hive/trækkelege, daglige lange kondiløbeture, cykelture, hårde træningsmetoder, isolation, tilbagevendende skænderier i familien. Situationer, hvor din hund ikke når at falde ned i stressnievau, før det hele starter på ny. Negativ stress er altså, når stressniveauet afviger i kvalitet og kvantitet fra normalen. Dette er på sigt skadeligt for hunden, fordi det frigiver kortisol, der forstærker virkningen af adrenalin (og noradrenalin) og forbereder hunden til længerevarende stress i kroppen. Længerevarende stress giver overordnet din hund de samme fysiske udfordringer og sygdomme som hos os mennesker, når vi lider af stress. De fysiske stresssygdomme afgiver igen poteaftryk i hundens adfærd, afhængig af race og individ, og så har vi den nedadgående spiral både mentalt og fysisk.

Hvordan ved jeg, om min hund har negativ stress

Det kan være svært at diagnosticere en hund med stress. Der bør komme en adfærdsrådgiver ind over den diagnose, så hunden bliver hjulpet bedst muligt videre til et anderledes, ustresset liv. Men at have tanker på velfærd og trivsel hos ens bedste ven kan være starten på en erkendelse om det videre gode hundeliv. Symptomer på stress kan være rastløshed, ekstrem slikken på poter eller ben, manglende trivsel, apati, for høj aktivitet, separationsangst, adfærdsproblemer, nedtrykthed, ekstensiv gøen, urenlighed, ofte gaben, rysten og sitren, halejagt mm. (Nævnte symptomer kan også være tegn på fysisk sygdom, der naturligvis skal vurderes af en dyrlæge).

Hvad udløser negativ stress hos min hund

Der er stor forskel på de udløsningsfaktorer, som stresser os mennesker versus dem, der stresser vores hunde. Det skyldes vores forfædres forskellige måder at overleve på samt evne til at bearbejde hændelser. De mest almindelige stressfaktorer, som vi udsætter vores hunde for, er overordnet: Over- og understimulering, mangel på rammer, grad af socialisering, grad af miljøtræning, fyrværkeri, for meget alenetid, fremmede hunde eller mennesker, usikkerhed og sygdom eller skader.

Doglife balance UDEN negativ stress

Så hvordan undgår jeg, at min hund får stress?

En kontinuerlig vurdering af, om din hund har en doglife balance, kan være svaret. Har I daglige gode rytmer? Spadserer I spændende og rolige ture flere gange dagligt? Gerne med næsearbejde og små opgaver indlagt? Altså tilbagevendende positive oplevelser med givtig, positiv træning? Sørger du for at forstå din hunds adfærd, hvis den måske gakker ud?

Oplever du akut stress i din hund, så tag den øjeblikkeligt væk fra situationen. Et eksempel kan være stress mod en artsfælle. Et udfald mod en anden hund, som de fleste kender til, da man jo ikke kan være venner med alle. I sådan et tilfælde er det optimalt at arbejde med afstanden. Tag din hund så langt væk, at du kan se, at den slapper af på ny. Undgå at komme så tæt på, at din hund reagerer. Beløn at den slapper af, vær selv den overskudsagtige. Lær at læse din hunds signaler. Du kan vælge at arbejde aktivt med denne stress, altså at arbejde med din hund, så den kan tåle den aktuelle artsfælle. Dette er jo blot et mål, hvis din hund skal se og kunne passere netop denne aktuelle artsfælle ofte, det vil sige 2-3 gange om ugen. Sker det sjældnere, kan man diskutere vigtigheden i at opelske stress for derved at arbejde med hunden.

Andre situationer kunne være:

  • Manglende forudsigelighed i dagligdagen.
  • Isolation og for længe alene hjemme.
  • Snydelokkeord ”nu kommer mor”, hunden farer op og er glad, men mor kommer aldrig. Det var jo bare for sjov ejer sagde det. Hunde har ikke samme humor som mennesker.
  • Manglende mad når det er madtid. Skålen forbliver tom.
  • Straf. Hund hidkaldes, men straffes for at komme for langsomt.
  • Udskæld og høj stemmeføring.
  • Tvang. Eksempelvis hiven i snor forbi anden hund, som vil udløse påtvungen social adfærd.
  • Ejers irritation, der går ud over hunden.

I ønsket om en top Doglife Balance/ Christina, Det Gode Hundeliv

 

 

Kilde: Hundepsykolog og forsker Anders Hallgren ”Stress, angst og aggression hos hunde”

Hundebørn og Børnehund

Udgivet den af
Svar

HundeBørn og Børnehund

Har du hørt medmennesker sige: Min hund er meget langmodig med mine små børn? Eller: Min hund finder sig simpelthen i alt fra de børn?

Ofte måler og roser vi hundens tolerance og dygtighed på, hvorvidt den er glad for børn, finder sig i alt fra børn, er langmodig og rigtig sød ved børn. Men tolerance er faktisk et rimeligt vidt begreb, og hvornår er nok nok? Hvornår bør vi, i hundens verden og som hundeejer, være advokat for vores hund og sætte grænser for børnene?

Hvad er tolerance?

Tolerance er evnen samt viljen til at acceptere, rumme forskellige meninger, adfærd, holdninger, som er modsat og ulig ens egne.

Det kan også være evnen til at håndtere en handling, som er irriterende eller direkte ubehagelig. Sidst, men ikke mindst, er tolerance selve muligheden for at udholde smerte og modgang.

Så at være tolerant er derfor at udholde noget, der er direkte imod, hvad man faktisk har lyst til. Vi mennesker tolererer f.eks. tandlægebehandlinger, dårlige TV reklamer, larm fra naboen midt om natten, trafikkaos mm. Men havde vi et valg, undlod vi at komme i disse situationer.

Roser vi vores hund for at være tolerant overfor børn, roser vi jo i virkeligheden hunden for at finde sig i noget, den hellere var foruden? Hunden tolererer børn, der sidder på dens forben, rider på dens ryg, prikker til den med en pind, skriger den ind i øret, niver hunden i kinden. Ligger ved siden af dens snude, når den skal bide i sit kødben. Listen er lang. Er der nogen derude, som faktuelt overvejer, om man sætter hunden i en grænseoverskridende situation? Og videre endnu, er der nogen, som stopper barnet? Eller skal hunden blive ved med at være tolerant?

Hvor går grænsen for dig?

At stole på hundens tolerance er en høj satsning ift vores børn. Den dag hunden føler ubehag, har ondt, eller ganske enkelt har fået nok af at blive  grænseoverskredet og mistolket, vil den med rette sige fra. Jeg hører ikke mange hundeejere tro, at dette vil ske. Indtil det sker. Det er aldrig hunden, der vinder.

Hvad med ordet respekt?

Respekt er hensyntagen til individet, omtanke for individets følelser, ønsker og rettigheder. Respekt er ligeledes høflighed.

Hvordan finder jeg balancen?

Ordet respekt er nok det ord, som vi hundeejere skal smage lidt mere på. Bruge ordets værdi ift vores hunde og deres (positive) interaktion med vores børn. Mange hundeejere har øje for at skabe spændende samarbejde mellem børn og hunde, så det bliver en fornuftig måde at være sammen på, lærerigt. Gensidig glæde og respekt bygges på forståelse og indsigt. Det skal vi have mere fat i som hunde- og børneforældre. Aktivt at lære børn, hvorledes man gebærder sig i selskab med hunde. Respekt for at lade hunde alene og slappe af uden at blive fiflet ved. At lære vores børn at omgås hunde med omtanke og eftertænksomhed. Det er og må være vores mål mellem hund og barn. Hunde er ikke legetøj.

Skønne og varme relationer er bygget på tillid, indsigt, god kommunikation og respekt. Det er værdifuldt for resten af livet for børn at omgås hunde med respekt og kærlighed.

Skønne og varme relationer bygges ikke på tolerance og overbærenhed.

Leg, løb og hjerne..

Udgivet den af
Svar
HVORFOR skal min hund ikke kun løbe og lege?
Hundens behov er IKKE kun løb og leg, eller daglige gåture.
Hunde bør få opfyldt flere behov end blot motion. Netop gåture kan give hunden mulighed for at udforske verden – alt det, som ligger for dens poter.
Hundens primære sans er lugtesansen, og med lugtesansen oplever den verden. Den er på ”facebook” ”insta” og ”TikTok” hver gang vi tager den med ud.

At møde sine (nye) venner er yderst vigtigt for din hund..

Det er meget vigtigt, at vi lader hunden snuse rundt og opleve de forskellige territorier, finde godbidder i græsset og på træer, gå balancegang på en bænk, møde fremmed hund og gå videre når hilseritualet er overstået, gi pote på en lav træstub etc etc. Giv din hund opgaver, samtidig med at du giver den TID. Tid til at snuse. Har du travlt, og skal have overstået gåturen, må turen hellere være kort og indholdsrig, end laaaang og stressende.

Når fodring bliver en videnskab

Udgivet den af
Svar
Foder, vaner og valg
Mange hundeejere har gennem årene valgt at fodre med det samme foder (tørfoder) hele hundens liv. Heldigvis, og for hundenes glæde og velfærd, er vi i nyere tid blevet klar over fordelen i, at hundemad MEGET gerne må variere.
Mad og ernæring er et uudtømmeligt emne, og naturligvis er det en god idé, at tale med et madkyndigt menneske, en ernæringsekspert eller en veterinær om den korrekte ernæring. Jeg vil blot anbefale, at man søger viden og meninger flere steder. De fleste dyrlæger går mest op i om foderet har det ernæringsmæssige de skal have – helbredsfokus – mange går ikke nærmere ind i proteinkilder, mængden af kulhydrat, osv. fordi de simpelthen mener, at det er de færreste hunde der ikke kan tåle kulhydrat og derfor helt skal udelukkes for dette.
Dyrlæger er ”trænet” i at se på varedeklarationen – at foderet indeholder det energimæssige korrekte for den angivne hund samt evt justeringer i forhold til led, nyre, overvægt osv. hvis hunden har problemer med dette.
Det er ej heller uinteressant at nævne mængden af afføring. Mange hundeejere undrer sig over, at deres mellemstore hund laver så store lorte at de ikke kan have den i posen 😃 Så finder man ud af, at de er på et tørfoder med masser af ubrydeligt kulhydrat, og dette afstedkommer en del ud af den anden ende. Dette er ikke svært at gennemskue: ”hvor meget kommer ud i den anden ende når jeg fodrer med 1 kontra 2 produkt”. Ligeledes er det en ting, som mange måske ikke lige tænker over, men som giver ret meget mening for ejeren, når det nævnes.
Uvant mad kan naturligvis forstyrre hundens afføring. Så hunden bør ikke fodres som mennesker – med stor forskellighed fra dag til dag. med krydderier, salt og E-numre. Men f.eks. kan man med fordel skifte proteinkilde i ny og næ, give kogte grønsager, give lidt frugt og blande dagens mad mlm. råfodring og tørfoder. Altsammen må forsøges frem…. Så hunden har et godt helbred, og der ikke er daglig tynd afføring eller hård afføring, så hunden får den helt rigtige ernæring.
Vi må ikke undervurdere hundens spidskompetence til at skelne lækre dufte fra det sædvanlige (småkedelige og kendte) tørfoder. Hvis din hund kunne vælge – ville den så vælge tørfoder, råt eller tilberedt mad? Hmmmmm……
Jeg vil ikke dømme, hvordan du skal fodre. Jeg ved, at mange hundeelskere tyer til tørfoder og vådfoder (dåsemad). Men vi er ligeledes en hel del efterhånden, der tyer til hhv. hjemmelavet hundemad eller BARF (biologically Appropriate Raw Food). Blot husk på, at den primære energikilde hos hunde ikke er kulhydrat, men protein og fedt.
”Min hund er kræsen”.
Har du forsøgt dig med alverdens forskellige typer af hundemad, uden held? Ender det ALTID med at firbenet ALLIGEVEL ikke gider at spise sit foder efter et par dage med ny mad?
Kræsenhed handler sjældent om foderet der serveres, men snarere en tillært adfærd. Dvs. en adfærd du har skabt hos din hund. Hvis hvalpen/hunden har fået serveret menneskemad i større eller mindre grad (leverpostej, kyllingestykker etc), godbidder og andet lækkert (tyggeben etc) FORDI du er bekymret og mener ”den SKAL da have NOGET i sin mave”, vil du som ejer skabe en forventning om, at du nok skal servere noget andet fra dagens buffetbord… Så med andre ord, som hunde/hvalpeejer skaber man en tillært adfærd, der ret beset er en form for spiseforstyrrelse.
Det kan også være tilfældet, at firbenet har fået et stort antal godbidder over hele dagen, som ikke er tilpasset hundens størrelse, så du nemt har overvurderet hvor meget hvalpen/hunden faktuelt har brug for. I sådanne tilfælde er der jo ikke appetit hos hunden, når det rigtige måltid dukker op.
Mit forslag er hér, at du fra morgengry, afmåler korrekt mængde af hhv. foder og godbidder/snacks til hundens størrelse. Vælg SUNDE godbidder, der med god samvittighed kan fratrækkes i madregnskabet. Fodrer du med tørfoder, kan du nemt overhælde det med lidt varmt vand (ikke kogende), således at der kommer en dejlig duft i hundens næse.
Du KUNNE også vælge andet end tørfoder (?).

Varier kosten til din hundeven. Variation ER vigtigt for hundens trivsel.

Et par huskere…
Hunde kan sagtens dufte, at vi mennesker altid er dem, der får lov at spise den mest velduftende mad. Hunde er rovdyr, og kan lide variation (glem ikke 99% genetik med ulven i enhver hund), og maden må MEGET gerne dufte forskelligt. Hunde vil helst spise uden trafik omkring dem. Så se bort fra skrønen om, at hunden kan lide at hele flokken er omkring den når der serveres mad.
(Udsagnet “mine hunde har alle spist tørfolder med stor glæde, så det er vel bevis nok for at det virker” !!!!! ååååhhhhhh, altså, har disse mennesker overvejet, at deres hunde INTET valg har fået?)
Check, hvilke madvarer der er giftige for din hund, hvis du vælger at lave hjemmelavet hundemad. Det kan blive en lille videnskab (som måske er værd at sætte sig ind i?). Der findes ikke éet facit mhp. foder (i mine øjne, men jeg er ej heller religiøs). Det afhænger helt af race, blanding, type af hund, aktivitet, størrelse, type af mad, hundens helbred OG hvad ejer har ressourcer til….
HVORDAN har du valgt at FODRE din bedste ven? 🙂
Christina/Det Gode Hundeliv. Hverken foderekspert ELLER selvudnævnt foderekspert, men tilhænger af sund fornuft og oplysning.
Tak for sparring til Trine Ahlmann Move in Harmony, dyrlæge og vet.kiropraktor

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Udgivet den af
Svar

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Ofte ved hundeejere ikke, at hundens behov IKKE kun er løb og leg, eller de daglige gåture.

Som ejer skal vi huske på, at hunde bør få opfyldt flere behov end blot motion. Netop jeres gåture kan give hunden mulighed for at udforske verden og alt det, som ligger for dens poter.

Påmind dig selv, at hundens primære sans er lugtesansen, og med lugtesansen oplever den verden. Den er på ”facebook” ”insta” og ”TikTok” hver gang vi tager den med ud, og det er meget vigtigt, at vi lader den snuse rundt og opleve med de forskellige territorier, finde godbidder i græsset og på træer, gå balancegang på en bænk og sidde på en lav træstub mm. Giv din hund opgaver, samtidig med at du giver den TID. Tid til at snuse. Har du travlt, og skal have overstået gåturen, må turen hellere være kort og indholdsrig, end laaaang og stressende.

Stimuli og aktivering er mange ting – ikke blot motion.

Anders Hallgreen – Seminar

Udgivet den af
Svar

Anders Hallgren kommer til Birkerød!!

Det Gode Hundeliv er pavestolt og viiiildt glad for at kunne tilbyde et seminar m. Anders Hallgren i april 2022.

(Seminaret blev udsolgt på 6.5 minut). Det Gode Hundeliv vil gøre sit ypperste for at invitere Anders igen – så snart det bliver muligt.)

Mental aktivering – nødvendigt, sjovt og enkelt

Seminar med hundepsykolog Anders Hallgren. Seminaret henvender sig til alle – nye som gamle – hundeejere, som ønsker at få ny inspiration til at aktivere og styrke forholdet til og samarbejdet med hunden.

Dette seminar forklarer HVORFOR, HVORDAN, HVOR og HVORNÅR du bør aktivere din hund mentalt.

Hundens forfader er ulven. De er nært beslægtede og deler 99% samme gener. Derfor ligner hundes behov meget ulvens. Der er naturligvis arts-, race-, alders-, og individuelle forskelle, så nok skal du aktivere din hund, men ikke overdrive det. Og der er stor forskel på, hvilke – og hvor stort behov – forskellige individer har for mental (og fysisk) aktivering. En ulv må arbejde hårdt for at overleve, men en hund har bare brug for at være aktiv.

Hvis hunden har brug for at være aktiv, hvorfor gør den så ikke bare noget? Ud over, at den gerne vil være aktiv, så deler den også en anden egenskab med ulven: Adfærdssynkronisering. Det betyder, at individerne i en gruppe synkroniserer deres adfærd – og det er netop, hvad hunden gør i forhold til sine mennesker. Problemet er, at vores hund hurtigt holder op med at følge os rundt i huset, fordi det ikke fører til noget interessant. Den lægger sig i stedet ned – hviler og sover og venter på den næste gåtur. Den energiske unge hund får hurtigt et overskud af energi, som den prøver at få afløb for på sine gåture.

For rigtigt at forstå konceptet om mental aktivering, må vi studere ulven. Derfor vil vi bruge noget tid på at se nærmere på hundens nære og fascinerende slægtning, ulven.

Med udgangspunkt i ulves adfærd, kan man finde 4 hovedoverskrifter for mental stimulering. Disse er næsearbejde, indlæring, problemløsning og balance. På seminaret får vi eksempler på alle fire kategorier, samt på hvad man skal være opmærksom på for ikke at skade hunden eller give den unødvendige nederlag. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har et behov for at gøre det.

NÆSEARBEJDE: Hundedyr – deriblandt ulve – er afhængige af deres lugtesans for at overleve. De scanner luften for duft af byttedyr eller trusler, følger et spor – til tider rigtig lange spor – og afsøger jorden for at finde føde. De har en lugtesans, der er flere hundred tusinde gange bedre end vores lugtesans, og de bruger den hver dag hele livet ud. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

INDLÆRING: Evnen til at lære begynder, når hjernen udvikler sig omkring 4-ugers alderen i en ulveflok. Fra dette tidspunkt lærer de sociale regler, kommunikation, observation, sporing, forskellige byttedyrs adfærd og territorie, farer og trusler og så meget mere. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

PROBLEMLØSNING: Byttedyr er hurtige, stærke og ofte farlige. Det er næsten umuligt at nedlægge og dræbe et ungt, stærkt byttedyr. Man må snige sig ind på det og angribe det – ofte i fællesskab. Forskellige dyr skal angribes på forskellige måder. For eksempel skal bjerggeder angribes fra en højere position, så ulvene må klatre op over gederne og jage dem oppefra og ned. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

BALANCE: Ulve har perfekt kropskontrol. De kan løbe meget hurtigt i ujævnt terræn i mørke uden at snuble. Det kræver en god balance og hurtig reaktionsevne. Byttedyrene løber hurtigt og ulven må være i stand til at følge efter – og det er den. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

Det er meget nemt at give hunden mentale udfordringer, og det behøver ikke at koste en masse penge. Du kan blot bruge de ting, du allerede har i husholdningen så som kopper og krus, skåle, papiræsker, toiletruller og meget andet. Du kan naturligvis også købe aktiveringslegetøj eller bygge noget selv. Kun fantasien sætter grænser, MEN det er vigtigt, at du ikke overdriver. VÆR AMBITIØS, MEN IKKE OVER-AMBITIØS. Tag hensyn til din hunds race, alder, sind og evt. fysiske eller psykiske udfordringer!!

En ekstra – ikke uvæsentlig gevinst ved mental aktivering er, at du styrker dit og hundens forhold til hinanden, og den kommer til at lytte mere til dig.

Læs meget meget mere om Anders hér.

 

Min hund bukker sit hoved…

Udgivet den af
Svar
Min hund bøjer sig, når jeg klapper den på dens hoved (?)
Læs din hunds signaler –
Bukker/bøjer din hund sig, når du klapper den på hovedet, er det jo selvfølgelig fordi den IKKE bryder sig om det.
At blive klappet på hovedet kan virke truende i hundens verden. I stedet, nus hunden på brystet og halsen. Specielt hvis I ikke kender hverandre.
Lær i særdeleshed BØRN at hilse korrekt på en hund, så det bliver en gensidig, lærerig og behagelig oplevelse. Sig til barnet: “Lad hunden lige selv vælge at snuse til din hånd, fod, ben, så den ved hvem den taler med” – måske den slet ikke vælger at hilse – og det er dens ret!
Hundens verden er et væld af milliarder af duftoplevelser, og en hund vil altid bruge sin næse til at finde ud af, hvem der ønsker at hilse.

Menneskellig ageren, er ikke altid hundes prioritet!

Hundens Tarv

Udgivet den af
Svar
Hundens Tarv
Hvad er Hundens Tarv? – Hvordan giver man sin hund Det Gode Hundeliv? – Hvad siger videnskaben om hundens behov? Hvad synes du om din egen attitude vs din hund? Her er mit bud på en indsigtsfuld tilgang til Hundens Tarv.
Helt konkret, foretrækker jeg en enkel kategorisering:
• Det Sociale/Miljøtræning
• Motion/kost
• Tryghed, tillid, og stimuli
En uddybning og argumentation til ovenstående:
Det sociale, herunder miljøtræning (miljøtræning fordi mennesker har skabt nogle kunstige rammer som trafik, lys, gader, busser, tog, duftende pizzarier, skilte der blafrer, svingdøre etc.).
En hund er et socialt dyr. Et rovdyr. Flokken er allervigtigst, og flokken er dig og din familie. Afskæring fra andre hunde er ikke smart, hvis du vil tilstræbe Hundens Tarv. Tænk gerne på den race du har valgt, og hvilket socialt behov netop din race har. Nogle racer har et større socialt behov end andre. (Racekundskab vil jeg ikke ind på her, da det er et K Æ M P E emne). Vil du evaluere din blandingshunds sociale behov – fx en Labradoodle, så tænk på samtlige racer der har været med til at skabe din blanding, og sæt dig ind i deres individuelle behov. I nævnte tilfælde vil det være hhv. en Labrador og en Puddel. At huske på at hunden er et socialt dyr, må gerne starte allerede før hvalpen kommer til sit nye hjem. Lav en plan over din hunds socialisering. Find hundevenner i området, hvem og hvor kan din hvalp/hund lege frit og lære hundesprog. DU kan IKKE lære din hund hundesprog, det kan andre hunde udelukkende. Men du kan skabe rammen til Hundens Tarv allerede hér.
Hvornår har din hund sidst fået en ordentlig omgang miljøtræning? Tag din hund med i gågaden, op at køre i bus, gå gennem tunneller, tag den med i boghandleren (hvor der altid er den søde dame med hundekiks bag skranken) etc.
Ønsker vi mennesker, at vores voksne hunde er ”nemme” at have med, så skal de jo for dælen lære det. Intet kommer af ingenting. Al socialt relateret i hundens verden, skal indlæres og VEDLIGEHOLDES, herunder Miljøtræning. Hunde husker via oplevelser, og det skal være de gode af slagsen tak.
Myten ”en hund har det da bedst på landet”… vil jeg gerne aflive hér og nu. En byhund/forstadshund oplever oftest en del flere sociale spændende udfordringer i det daglige (læs: lærerige), og langt flere tankemæssigt krævende ting i dens miljø end en landhund, der har syv tønder land og frihed, men ingen krav og nye oplevelser, 3-4 daglige gåture eller for den sags skyld møder forskellig artede fremmede hunde at tale med.
Motion/kost
Hundens tarv må være, at vi giver den tilpas med motion. Ikke for meget, ikke for lidt. Også her skal du tænke racekundskab og ikke mindst alder.
I mine øjne, bør motion IKKE involvere et menneskes løbetræning eller cykling. Hvorfor i alverden skulle det dog det? Måske er argumentationen ”for at spare tid”. Aha – vil jeg så blot svare. Intet andet………………… I mit skriv hér til dig, kan jeg så tilføje: ” Er det hundens tarv”? Eller er det mon et menneskebehov? Jeg har oplevet et utal af joggehunde og cykelhunde, som er topstresset over at følge med ejer, der har så travlt med pulsuret, at han/hun ikke kan ”tillade” sig at stoppe og lade den løse joggehund gå alle hilseritualer igennem i mødet med en anden fremmed hund i hundeskoven eller på engen. Nuvel, her vil jeg få på puklen – men jeg kan tage det. Motion er én ting, oplevelser og mentalstimuli er en helt anden.
Kost – ja, ALTSÅ – tal med en ernæringsekspert. Jeg vil ikke præferere her. Men der er jo ingen tvivl i mit sind om tørfoder vs. råfodring/hjemmelavet mad. Så absolut ikke. Hundens Tarv må bero lige meget på en sansetur, ud i ben og brusk, foder til at ”fange” i haven etc. – som at bero på en optimal ernæring. Husk, det er et rovdyr. Lidt om en hundenæse, har jeg tidligere skrevet som følgende:
“Lugtesansen – Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet. Dette gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt 😊 kke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit. Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans!” – ja hov, så er vi jo fluks hoppet direkte over i tryghed, tillid, stimuli, til opfyldelse af Hundens Tarv.
Tryghed, tillid og stimuli
JEG mener umiddelbart, at tryghed er grundstenen i tillid. En tryg hund er automatisk en hund med tillid. Opbygning af tillid er bl.a. træning med positiv forstærkning, ingen længerevarende isolation (deprivering), ikke for lang tid alene hjemme. Det involverer ros på en optimal timing af det vi ønsker fremadrettet. Tillid involverer IKKE afstraffelse. For filan – INGEN afstraffelse…. INGEN tvang. Og dertil konsekvent håndtering. En hund kan ikke forstå inkonsekvens. Den er ikke længere…
Din hund lever i nuet. Ros skal komme straks, ikke et sekund senere. Nag bæres ikke i en hunds verden. Den ved ikke hvad nag er. Så swipe din negative nu og her tavle ren! Start forfra, hvis din hund gør noget forkert. Lær dens sprog, den kan ikke lære dit.
Kommenter gerne. Jeg interessrer mig for dem alle!.Husk – ovenstående er IKKE et fyldestgørende dokument om Hundens Tarv. Ovenstående er skrevet til inspiration.

Hundens Sanser

Udgivet den af
Svar
HUNDENS SANSER
Lugtesansen
Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet, hvilket gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden og markerer sit territorium. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt. Ikke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit.
Gennem målrettet træning kan hunde bruges til at snuse sig frem til narko, sprængstoffer, såret vildt og forulykkede personer, selv åsteder i havet/søer.
Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans.
Synet
Hundens øjne er anatomisk opbygget som menneskets. Men hunden ser ikke så godt som mennesket i de lyse timer. Til gengæld ser de bedre, når lyset er aftagende/mørkt, og de er også mennesket overlegne, når det handler om at registrere bevægelser. Vi opererer med tap/stavsyn, hvor hunden har et overtal af stavceller=lysopfattelse i tusmørke/mørke, hvilket lader sig gør da hunden har en stor hornhinde og pupil, der samler mere lys i svag belysning end mennesket (tapceller=lysopfattelse i dagslys). De fleste racer har et større synsfelt end mennesker, hvilket gør dem i stand til at registrere genstande til siden og en smule bagud.
Før i tiden troede man ikke, at hunde var i stand til at se farver. I dag ved man at farve differentiering ikke er lige så veludviklet som hos mennesker. Hunden har vanskeligt ved at skelne visse farver fra hinanden. Det gælder blandt andet farverne rød og grøn.
Kaster man en rød bold på en græsplæne vil nogle hunde derfor fx foretrække at bruge sin næse frem for sine øjne.
Hunden bruger synet meget, men hos mennesket er synssansen den vigtigste sans.
Hørelsen
Hundens hørelse overgår menneskets. Hunde har en øresnegl der er større end menneskets, samt er hundens hørelse langt mere sensitiv, dvs. de hører toner på op til 40.000 Hz, mod menneskets 20.000 Hz, hvilket betyder at de tydeligt hører toner som mennesket end ikke ænser.
Smagssansen
Da hunden har færre sensoriske smagsceller til at ”opfange” smag, er denne sans forringet ift mennesket. Man kan påstå, at hunden differentierer smag mere groft, da de undgår surt/bittert (en del af deres overlevelse fra naturens hånd…), og har langt større smag for umami (kødsmag).
Følesansen – nip, niv, nap og tryk
Hundens følesans er givetvis ligeså veludviklet hos hunden som hos ”dens bedste ven(!)”. (MEN hunden har et følelegeme, som er yderst veludviklet i forhold til menneskets – nemlig hundens knurhår).
Overordnet set, kan hundens følesans inddeles i tre forskellige optagegenrer:
1. Frie nerveener, som er mest udbredt på huden. Disse føler smerte, temperatur og berøring.
2. Det Meisnerske følelegeme (indkapslet i bindevæv), der føler let berøring. Ligger mlm. overhud og læderhud.
3. Det Vater Paciniske følelegeme, der i grove træk føler tryk og niv. Dette ligger i den dybe del af læderhuden og ved led samt muskler.
Proprioceptive sans – Ligevægtssansen
Denne sans er den mindst nævnte i almenheden, og kan beskrives som følgende:
Den proprioceptive sans gør det muligt for hunden at vide hvad vej den vender….. (!). Den registrerer position og bevægelse, leddenes stilling, kropsstilling og placering i rummet. Alle optagelser vedrørende den proprioceptive sans modtages via sanselegemer, der afsender signaler til lille- og storhjernen (receptorer).
Ligevægten/balancen styres af lillehjernen, som får impulser fra nerver i hud, muskler, sener og led. Intet tyder på, at ligevægtssansen er bedre udviklet hos hund end hos menneske. Men kan jo så diskutere, hvorvidt 4 ben gør en forskel til 2 ben (?).
Stillingssansen er en del af ligevægtssansen, der igen er forbundet til hårcellerne samt otolitterne (i øret = øresten, der flytter sig i takt med hovedets stilling. Herefter formidles nerveimpulserne til ligevægtscentre i hjernen.
Muskelsansen er ligeledes forbundet til ligevægtssansen (er den proprioceptiske sans). Synssansen er også forbundet til ligevægtssansen. Alle nerveimpulser (indtryk) sendes til lillehjernen.
Der ER faktisk yderligere sanser, som normalvis ikke nævnes som en direkte ”sans” hos hunden (eller mennesket for den sags skyld).
Den taktile sans – berøringssansen
Udvikles i fosterstadiet. Kulde, varme, smerte og strukturer som føles. Er vigtig for kropsbevidsheden. Sansen udstrømmer fra sanseceller, der er placeret i huden. Den giver ro og afspænding, velvære, lavere blodtryk og reducering af stress.
Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..
Den vestibulære sans – balancen
Udvikles i fosterstadiet. Den registrerer bevægelser af hovedet i særdeleshed – op, ned, frem- og tilbage.Denne sans ligger inden i øret.
Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..
Håber jeg kunne bidrage 🙂
Kys den bette og nyd dagen..

HundeMobiler

Udgivet den af

Hunde og mobiltelefoner

Så skete det jeg NETOP har frygtet, men set komme. Et menneske på mobil telefon, med løs hund, der I N G E N kontakt havde med ejer, af gode grunde.  !!!

Vores morgentur startede skønt og roligt. Min hund og jeg vandrede op af Alleen i en gensidig forventning om en fantastisk morgentur i sol og koncentration om at bare nyde fællesskabet. Hygge, træne lidt, snuse en hel del og lave lidt søgeøvelser. Sådan bare for at stimulere hunden på den fede måde…

Mobiltelefoner giver IKKE hunden en fornemmelse af tryghed og kontrol, som den der holder telefonen sikkert efterstræber. At kunne kontakte familie og venner på et hvilket som helst tidspunkt giver fred i sjælen for mennesker, IKKE for hunden, der fortjener opmærksomhed på lufteturen. Hvorfor i alverden har du ellers valgt at have hund???

Det er IKKE spændende at tage del i den teknologiske udvikling for en hund. Den har IKKE fornøjelse af dig, når du kigger hhv. på SMS og distræt efter hund, der er løbet laaaaangt foran dig, fordi den har opgivet dig. Hunde er kloge, og ret nuancerede. Jeg forstår simpelthen IKKE hundelufteres valg om lange telefonsamtaler, når de er ude at lufte Fido. Hunde kan da på et kort sekund, føle om de er ”det værd”, og tænk dig lige, hvis det modsatte også gør sig gældende? ☹

Alt alt med måde. Se dog, at fastlægge lidt egenregler i dit afslappende ”lufterum” med din ”elskede hund”. Giv den dog lidt kvalitetstid, hold øje med den, lad dog ikke stå til.

Min morgentur endte i let stress, da min hund og jeg oplevede en mobilhund styrte over parkvej (!) lige med halen i behold for at blive kuperet af en flyttebil med 50 kmt. Mobilhund var løbet fra ejer (og var i øvrigt i løbetid viser det sig – citat egen hanhund), krydset vej, for at ende foran os med blottet gebis og strittende børster….

Tjaaa, heldigvis fik jeg passificeret Mobilhunden, så ejer kunne løbe over og få sat snor på etc. Den efterfølgende mobilsvada, der strømmede ud fra mine læber, er ikke smuk til gentagelse.

Men PLEASE, lad det være inspiration til at stramme op rundt omkring. De elskede, dejlige, kloge hunde fortjener vores opmærksomhed, i det mindste på deres gåture – dagens højdepunkt. Vent med at svare mobilen til du er hjemme. Måske det er meget sundt? Og hvad bedre årsag kan tænkes – end ”for hundens skyld, var du på lydløs”…