Når fodring bliver en videnskab

Foder, vaner og valg
Mange hundeejere har gennem årene valgt at fodre med det samme foder (tørfoder) hele hundens liv. Heldigvis, og for hundenes glæde og velfærd, er vi i nyere tid blevet klar over fordelen i, at hundemad MEGET gerne må variere.
Mad og ernæring er et uudtømmeligt emne, og naturligvis er det en god idé, at tale med et madkyndigt menneske, en ernæringsekspert eller en veterinær om den korrekte ernæring. Jeg vil blot anbefale, at man søger viden og meninger flere steder. De fleste dyrlæger går mest op i om foderet har det ernæringsmæssige de skal have – helbredsfokus – mange går ikke nærmere ind i proteinkilder, mængden af kulhydrat, osv. fordi de simpelthen mener, at det er de færreste hunde der ikke kan tåle kulhydrat og derfor helt skal udelukkes for dette.
Dyrlæger er ”trænet” i at se på varedeklarationen – at foderet indeholder det energimæssige korrekte for den angivne hund samt evt justeringer i forhold til led, nyre, overvægt osv. hvis hunden har problemer med dette.
Det er ej heller uinteressant at nævne mængden af afføring. Mange hundeejere undrer sig over, at deres mellemstore hund laver så store lorte at de ikke kan have den i posen 😃 Så finder man ud af, at de er på et tørfoder med masser af ubrydeligt kulhydrat, og dette afstedkommer en del ud af den anden ende. Dette er ikke svært at gennemskue: ”hvor meget kommer ud i den anden ende når jeg fodrer med 1 kontra 2 produkt”. Ligeledes er det en ting, som mange måske ikke lige tænker over, men som giver ret meget mening for ejeren, når det nævnes.
Uvant mad kan naturligvis forstyrre hundens afføring. Så hunden bør ikke fodres som mennesker – med stor forskellighed fra dag til dag. med krydderier, salt og E-numre. Men f.eks. kan man med fordel skifte proteinkilde i ny og næ, give kogte grønsager, give lidt frugt og blande dagens mad mlm. råfodring og tørfoder. Altsammen må forsøges frem…. Så hunden har et godt helbred, og der ikke er daglig tynd afføring eller hård afføring, så hunden får den helt rigtige ernæring.
Vi må ikke undervurdere hundens spidskompetence til at skelne lækre dufte fra det sædvanlige (småkedelige og kendte) tørfoder. Hvis din hund kunne vælge – ville den så vælge tørfoder, råt eller tilberedt mad? Hmmmmm……
Jeg vil ikke dømme, hvordan du skal fodre. Jeg ved, at mange hundeelskere tyer til tørfoder og vådfoder (dåsemad). Men vi er ligeledes en hel del efterhånden, der tyer til hhv. hjemmelavet hundemad eller BARF (biologically Appropriate Raw Food). Blot husk på, at den primære energikilde hos hunde ikke er kulhydrat, men protein og fedt.
”Min hund er kræsen”.
Har du forsøgt dig med alverdens forskellige typer af hundemad, uden held? Ender det ALTID med at firbenet ALLIGEVEL ikke gider at spise sit foder efter et par dage med ny mad?
Kræsenhed handler sjældent om foderet der serveres, men snarere en tillært adfærd. Dvs. en adfærd du har skabt hos din hund. Hvis hvalpen/hunden har fået serveret menneskemad i større eller mindre grad (leverpostej, kyllingestykker etc), godbidder og andet lækkert (tyggeben etc) FORDI du er bekymret og mener ”den SKAL da have NOGET i sin mave”, vil du som ejer skabe en forventning om, at du nok skal servere noget andet fra dagens buffetbord… Så med andre ord, som hunde/hvalpeejer skaber man en tillært adfærd, der ret beset er en form for spiseforstyrrelse.
Det kan også være tilfældet, at firbenet har fået et stort antal godbidder over hele dagen, som ikke er tilpasset hundens størrelse, så du nemt har overvurderet hvor meget hvalpen/hunden faktuelt har brug for. I sådanne tilfælde er der jo ikke appetit hos hunden, når det rigtige måltid dukker op.
Mit forslag er hér, at du fra morgengry, afmåler korrekt mængde af hhv. foder og godbidder/snacks til hundens størrelse. Vælg SUNDE godbidder, der med god samvittighed kan fratrækkes i madregnskabet. Fodrer du med tørfoder, kan du nemt overhælde det med lidt varmt vand (ikke kogende), således at der kommer en dejlig duft i hundens næse.
Du KUNNE også vælge andet end tørfoder (?).

Varier kosten til din hundeven. Variation ER vigtigt for hundens trivsel.

Et par huskere…
Hunde kan sagtens dufte, at vi mennesker altid er dem, der får lov at spise den mest velduftende mad. Hunde er rovdyr, og kan lide variation (glem ikke 99% genetik med ulven i enhver hund), og maden må MEGET gerne dufte forskelligt. Hunde vil helst spise uden trafik omkring dem. Så se bort fra skrønen om, at hunden kan lide at hele flokken er omkring den når der serveres mad.
(Udsagnet “mine hunde har alle spist tørfolder med stor glæde, så det er vel bevis nok for at det virker” !!!!! ååååhhhhhh, altså, har disse mennesker overvejet, at deres hunde INTET valg har fået?)
Check, hvilke madvarer der er giftige for din hund, hvis du vælger at lave hjemmelavet hundemad. Det kan blive en lille videnskab (som måske er værd at sætte sig ind i?). Der findes ikke éet facit mhp. foder (i mine øjne, men jeg er ej heller religiøs). Det afhænger helt af race, blanding, type af hund, aktivitet, størrelse, type af mad, hundens helbred OG hvad ejer har ressourcer til….
HVORDAN har du valgt at FODRE din bedste ven? 🙂
Christina/Det Gode Hundeliv. Hverken foderekspert ELLER selvudnævnt foderekspert, men tilhænger af sund fornuft og oplysning.
Tak for sparring til Trine Ahlmann Move in Harmony, dyrlæge og vet.kiropraktor

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Hvorfor skal min hund ikke kun lege og løbe?

Ofte ved hundeejere ikke, at hundens behov IKKE kun er løb og leg, eller de daglige gåture.

Som ejer skal vi huske på, at hunde bør få opfyldt flere behov end blot motion. Netop jeres gåture kan give hunden mulighed for at udforske verden og alt det, som ligger for dens poter.

Påmind dig selv, at hundens primære sans er lugtesansen, og med lugtesansen oplever den verden. Den er på ”facebook” ”insta” og ”TikTok” hver gang vi tager den med ud, og det er meget vigtigt, at vi lader den snuse rundt og opleve med de forskellige territorier, finde godbidder i græsset og på træer, gå balancegang på en bænk og sidde på en lav træstub mm. Giv din hund opgaver, samtidig med at du giver den TID. Tid til at snuse. Har du travlt, og skal have overstået gåturen, må turen hellere være kort og indholdsrig, end laaaang og stressende.

Stimuli og aktivering er mange ting – ikke blot motion.

Anders Hallgreen – Seminar

Anders Hallgren kommer til Birkerød!!

Det Gode Hundeliv er pavestolt og viiiildt glad for at kunne tilbyde et seminar m. Anders Hallgren i april 2022.

(Seminaret blev udsolgt på 6.5 minut). Det Gode Hundeliv vil gøre sit ypperste for at invitere Anders igen – så snart det bliver muligt.)


Mental aktivering – nødvendigt, sjovt og enkelt

Seminar med hundepsykolog Anders Hallgren. Seminaret henvender sig til alle – nye som gamle – hundeejere, som ønsker at få ny inspiration til at aktivere og styrke forholdet til og samarbejdet med hunden.

Dette seminar forklarer HVORFOR, HVORDAN, HVOR og HVORNÅR du bør aktivere din hund mentalt.

Hundens forfader er ulven. De er nært beslægtede og deler 99% samme gener. Derfor ligner hundes behov meget ulvens. Der er naturligvis arts-, race-, alders-, og individuelle forskelle, så nok skal du aktivere din hund, men ikke overdrive det. Og der er stor forskel på, hvilke – og hvor stort behov – forskellige individer har for mental (og fysisk) aktivering. En ulv må arbejde hårdt for at overleve, men en hund har bare brug for at være aktiv.

Hvis hunden har brug for at være aktiv, hvorfor gør den så ikke bare noget? Ud over, at den gerne vil være aktiv, så deler den også en anden egenskab med ulven: Adfærdssynkronisering. Det betyder, at individerne i en gruppe synkroniserer deres adfærd – og det er netop, hvad hunden gør i forhold til sine mennesker. Problemet er, at vores hund hurtigt holder op med at følge os rundt i huset, fordi det ikke fører til noget interessant. Den lægger sig i stedet ned – hviler og sover og venter på den næste gåtur. Den energiske unge hund får hurtigt et overskud af energi, som den prøver at få afløb for på sine gåture.

For rigtigt at forstå konceptet om mental aktivering, må vi studere ulven. Derfor vil vi bruge noget tid på at se nærmere på hundens nære og fascinerende slægtning, ulven.

Med udgangspunkt i ulves adfærd, kan man finde 4 hovedoverskrifter for mental stimulering. Disse er næsearbejde, indlæring, problemløsning og balance. På seminaret får vi eksempler på alle fire kategorier, samt på hvad man skal være opmærksom på for ikke at skade hunden eller give den unødvendige nederlag. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har et behov for at gøre det.

NÆSEARBEJDE: Hundedyr – deriblandt ulve – er afhængige af deres lugtesans for at overleve. De scanner luften for duft af byttedyr eller trusler, følger et spor – til tider rigtig lange spor – og afsøger jorden for at finde føde. De har en lugtesans, der er flere hundred tusinde gange bedre end vores lugtesans, og de bruger den hver dag hele livet ud. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

INDLÆRING: Evnen til at lære begynder, når hjernen udvikler sig omkring 4-ugers alderen i en ulveflok. Fra dette tidspunkt lærer de sociale regler, kommunikation, observation, sporing, forskellige byttedyrs adfærd og territorie, farer og trusler og så meget mere. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

PROBLEMLØSNING: Byttedyr er hurtige, stærke og ofte farlige. Det er næsten umuligt at nedlægge og dræbe et ungt, stærkt byttedyr. Man må snige sig ind på det og angribe det – ofte i fællesskab. Forskellige dyr skal angribes på forskellige måder. For eksempel skal bjerggeder angribes fra en højere position, så ulvene må klatre op over gederne og jage dem oppefra og ned. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

BALANCE: Ulve har perfekt kropskontrol. De kan løbe meget hurtigt i ujævnt terræn i mørke uden at snuble. Det kræver en god balance og hurtig reaktionsevne. Byttedyrene løber hurtigt og ulven må være i stand til at følge efter – og det er den. Ulven er nødt til at gøre det – hunden har behov for at gøre det.

Det er meget nemt at give hunden mentale udfordringer, og det behøver ikke at koste en masse penge. Du kan blot bruge de ting, du allerede har i husholdningen så som kopper og krus, skåle, papiræsker, toiletruller og meget andet. Du kan naturligvis også købe aktiveringslegetøj eller bygge noget selv. Kun fantasien sætter grænser, MEN det er vigtigt, at du ikke overdriver. VÆR AMBITIØS, MEN IKKE OVER-AMBITIØS. Tag hensyn til din hunds race, alder, sind og evt. fysiske eller psykiske udfordringer!!

En ekstra – ikke uvæsentlig gevinst ved mental aktivering er, at du styrker dit og hundens forhold til hinanden, og den kommer til at lytte mere til dig.


Læs meget meget mere om Anders hér.

 

Min hund bukker sit hoved…

Min hund bøjer sig, når jeg klapper den på dens hoved (?)
Læs din hunds signaler –
Bukker/bøjer din hund sig, når du klapper den på hovedet, er det jo selvfølgelig fordi den IKKE bryder sig om det.
At blive klappet på hovedet kan virke truende i hundens verden. I stedet, nus hunden på brystet og halsen. Specielt hvis I ikke kender hverandre.
Lær i særdeleshed BØRN at hilse korrekt på en hund, så det bliver en gensidig, lærerig og behagelig oplevelse. Sig til barnet: “Lad hunden lige selv vælge at snuse til din hånd, fod, ben, så den ved hvem den taler med” – måske den slet ikke vælger at hilse – og det er dens ret!
Hundens verden er et væld af milliarder af duftoplevelser, og en hund vil altid bruge sin næse til at finde ud af, hvem der ønsker at hilse.

Menneskellig ageren, er ikke altid hundes prioritet!

Hundens Tarv

Hundens Tarv
Hvad er Hundens Tarv? – Hvordan giver man sin hund Det Gode Hundeliv? – Hvad siger videnskaben om hundens behov? Hvad synes du om din egen attitude vs din hund? Her er mit bud på en indsigtsfuld tilgang til Hundens Tarv.
Helt konkret, foretrækker jeg en enkel kategorisering:
• Det Sociale/Miljøtræning
• Motion/kost
• Tryghed, tillid, og stimuli
En uddybning og argumentation til ovenstående:
Det sociale, herunder miljøtræning (miljøtræning fordi mennesker har skabt nogle kunstige rammer som trafik, lys, gader, busser, tog, duftende pizzarier, skilte der blafrer, svingdøre etc.).
En hund er et socialt dyr. Et rovdyr. Flokken er allervigtigst, og flokken er dig og din familie. Afskæring fra andre hunde er ikke smart, hvis du vil tilstræbe Hundens Tarv. Tænk gerne på den race du har valgt, og hvilket socialt behov netop din race har. Nogle racer har et større socialt behov end andre. (Racekundskab vil jeg ikke ind på her, da det er et K Æ M P E emne). Vil du evaluere din blandingshunds sociale behov – fx en Labradoodle, så tænk på samtlige racer der har været med til at skabe din blanding, og sæt dig ind i deres individuelle behov. I nævnte tilfælde vil det være hhv. en Labrador og en Puddel. At huske på at hunden er et socialt dyr, må gerne starte allerede før hvalpen kommer til sit nye hjem. Lav en plan over din hunds socialisering. Find hundevenner i området, hvem og hvor kan din hvalp/hund lege frit og lære hundesprog. DU kan IKKE lære din hund hundesprog, det kan andre hunde udelukkende. Men du kan skabe rammen til Hundens Tarv allerede hér.
Hvornår har din hund sidst fået en ordentlig omgang miljøtræning? Tag din hund med i gågaden, op at køre i bus, gå gennem tunneller, tag den med i boghandleren (hvor der altid er den søde dame med hundekiks bag skranken) etc.
Ønsker vi mennesker, at vores voksne hunde er ”nemme” at have med, så skal de jo for dælen lære det. Intet kommer af ingenting. Al socialt relateret i hundens verden, skal indlæres og VEDLIGEHOLDES, herunder Miljøtræning. Hunde husker via oplevelser, og det skal være de gode af slagsen tak.
Myten ”en hund har det da bedst på landet”… vil jeg gerne aflive hér og nu. En byhund/forstadshund oplever oftest en del flere sociale spændende udfordringer i det daglige (læs: lærerige), og langt flere tankemæssigt krævende ting i dens miljø end en landhund, der har syv tønder land og frihed, men ingen krav og nye oplevelser, 3-4 daglige gåture eller for den sags skyld møder forskellig artede fremmede hunde at tale med.
Motion/kost
Hundens tarv må være, at vi giver den tilpas med motion. Ikke for meget, ikke for lidt. Også her skal du tænke racekundskab og ikke mindst alder.
I mine øjne, bør motion IKKE involvere et menneskes løbetræning eller cykling. Hvorfor i alverden skulle det dog det? Måske er argumentationen ”for at spare tid”. Aha – vil jeg så blot svare. Intet andet………………… I mit skriv hér til dig, kan jeg så tilføje: ” Er det hundens tarv”? Eller er det mon et menneskebehov? Jeg har oplevet et utal af joggehunde og cykelhunde, som er topstresset over at følge med ejer, der har så travlt med pulsuret, at han/hun ikke kan ”tillade” sig at stoppe og lade den løse joggehund gå alle hilseritualer igennem i mødet med en anden fremmed hund i hundeskoven eller på engen. Nuvel, her vil jeg få på puklen – men jeg kan tage det. Motion er én ting, oplevelser og mentalstimuli er en helt anden.
Kost – ja, ALTSÅ – tal med en ernæringsekspert. Jeg vil ikke præferere her. Men der er jo ingen tvivl i mit sind om tørfoder vs. råfodring/hjemmelavet mad. Så absolut ikke. Hundens Tarv må bero lige meget på en sansetur, ud i ben og brusk, foder til at ”fange” i haven etc. – som at bero på en optimal ernæring. Husk, det er et rovdyr. Lidt om en hundenæse, har jeg tidligere skrevet som følgende:
“Lugtesansen – Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet. Dette gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt 😊 kke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit. Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans!” – ja hov, så er vi jo fluks hoppet direkte over i tryghed, tillid, stimuli, til opfyldelse af Hundens Tarv.
Tryghed, tillid og stimuli
JEG mener umiddelbart, at tryghed er grundstenen i tillid. En tryg hund er automatisk en hund med tillid. Opbygning af tillid er bl.a. træning med positiv forstærkning, ingen længerevarende isolation (deprivering), ikke for lang tid alene hjemme. Det involverer ros på en optimal timing af det vi ønsker fremadrettet. Tillid involverer IKKE afstraffelse. For filan – INGEN afstraffelse…. INGEN tvang. Og dertil konsekvent håndtering. En hund kan ikke forstå inkonsekvens. Den er ikke længere…
Din hund lever i nuet. Ros skal komme straks, ikke et sekund senere. Nag bæres ikke i en hunds verden. Den ved ikke hvad nag er. Så swipe din negative nu og her tavle ren! Start forfra, hvis din hund gør noget forkert. Lær dens sprog, den kan ikke lære dit.
Kommenter gerne. Jeg interessrer mig for dem alle!.Husk – ovenstående er IKKE et fyldestgørende dokument om Hundens Tarv. Ovenstående er skrevet til inspiration.

Hundens Sanser

HUNDENS SANSER
Lugtesansen
Det område i snuden, som gør hunden i stand til at identificere en lugt, er hos hunden knap 2.5 mio gange bedre end menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet, hvilket gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i meget små koncentrationer. Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden og markerer sit territorium. Hunden går ofte med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt. Ikke mange ved, at en velfungerende lugtesans er en forudsætning for, at hunden har en god appetit.
Gennem målrettet træning kan hunde bruges til at snuse sig frem til narko, sprængstoffer, såret vildt og forulykkede personer, selv åsteder i havet/søer.
Det skal understreges, at lugtesansen er hundens vigtigste sans.
Synet
Hundens øjne er anatomisk opbygget som menneskets. Men hunden ser ikke så godt som mennesket i de lyse timer. Til gengæld ser de bedre, når lyset er aftagende/mørkt, og de er også mennesket overlegne, når det handler om at registrere bevægelser. Vi opererer med tap/stavsyn, hvor hunden har et overtal af stavceller=lysopfattelse i tusmørke/mørke, hvilket lader sig gør da hunden har en stor hornhinde og pupil, der samler mere lys i svag belysning end mennesket (tapceller=lysopfattelse i dagslys). De fleste racer har et større synsfelt end mennesker, hvilket gør dem i stand til at registrere genstande til siden og en smule bagud.
Før i tiden troede man ikke, at hunde var i stand til at se farver. I dag ved man at farve differentiering ikke er lige så veludviklet som hos mennesker. Hunden har vanskeligt ved at skelne visse farver fra hinanden. Det gælder blandt andet farverne rød og grøn.
Kaster man en rød bold på en græsplæne vil nogle hunde derfor fx foretrække at bruge sin næse frem for sine øjne.
Hunden bruger synet meget, men hos mennesket er synssansen den vigtigste sans.
Hørelsen
Hundens hørelse overgår menneskets. Hunde har en øresnegl der er større end menneskets, samt er hundens hørelse langt mere sensitiv, dvs. de hører toner på op til 40.000 Hz, mod menneskets 20.000 Hz, hvilket betyder at de tydeligt hører toner som mennesket end ikke ænser.
Smagssansen
Da hunden har færre sensoriske smagsceller til at ”opfange” smag, er denne sans forringet ift mennesket. Man kan påstå, at hunden differentierer smag mere groft, da de undgår surt/bittert (en del af deres overlevelse fra naturens hånd…), og har langt større smag for umami (kødsmag).
Følesansen – nip, niv, nap og tryk
Hundens følesans er givetvis ligeså veludviklet hos hunden som hos ”dens bedste ven(!)”. (MEN hunden har et følelegeme, som er yderst veludviklet i forhold til menneskets – nemlig hundens knurhår).
Overordnet set, kan hundens følesans inddeles i tre forskellige optagegenrer:
1. Frie nerveener, som er mest udbredt på huden. Disse føler smerte, temperatur og berøring.
2. Det Meisnerske følelegeme (indkapslet i bindevæv), der føler let berøring. Ligger mlm. overhud og læderhud.
3. Det Vater Paciniske følelegeme, der i grove træk føler tryk og niv. Dette ligger i den dybe del af læderhuden og ved led samt muskler.
Proprioceptive sans – Ligevægtssansen
Denne sans er den mindst nævnte i almenheden, og kan beskrives som følgende:
Den proprioceptive sans gør det muligt for hunden at vide hvad vej den vender….. (!). Den registrerer position og bevægelse, leddenes stilling, kropsstilling og placering i rummet. Alle optagelser vedrørende den proprioceptive sans modtages via sanselegemer, der afsender signaler til lille- og storhjernen (receptorer).
Ligevægten/balancen styres af lillehjernen, som får impulser fra nerver i hud, muskler, sener og led. Intet tyder på, at ligevægtssansen er bedre udviklet hos hund end hos menneske. Men kan jo så diskutere, hvorvidt 4 ben gør en forskel til 2 ben (?).
Stillingssansen er en del af ligevægtssansen, der igen er forbundet til hårcellerne samt otolitterne (i øret = øresten, der flytter sig i takt med hovedets stilling. Herefter formidles nerveimpulserne til ligevægtscentre i hjernen.
Muskelsansen er ligeledes forbundet til ligevægtssansen (er den proprioceptiske sans). Synssansen er også forbundet til ligevægtssansen. Alle nerveimpulser (indtryk) sendes til lillehjernen.
Der ER faktisk yderligere sanser, som normalvis ikke nævnes som en direkte ”sans” hos hunden (eller mennesket for den sags skyld).
Den taktile sans – berøringssansen
Udvikles i fosterstadiet. Kulde, varme, smerte og strukturer som føles. Er vigtig for kropsbevidsheden. Sansen udstrømmer fra sanseceller, der er placeret i huden. Den giver ro og afspænding, velvære, lavere blodtryk og reducering af stress.
Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..
Den vestibulære sans – balancen
Udvikles i fosterstadiet. Den registrerer bevægelser af hovedet i særdeleshed – op, ned, frem- og tilbage.Denne sans ligger inden i øret.
Den taktile sans findes ligeledes hos mennesket, og er på samme højdeniveau – hund som hos menneske – SÅVIDT vides..
Håber jeg kunne bidrage 🙂
Kys den bette og nyd dagen..

HundeMobiler

Hunde og mobiltelefoner

Så skete det jeg NETOP har frygtet, men set komme. Et menneske på mobil telefon, med løs hund, der I N G E N kontakt havde med ejer, af gode grunde.  !!!

Vores morgentur startede skønt og roligt. Min hund og jeg vandrede op af Alleen i en gensidig forventning om en fantastisk morgentur i sol og koncentration om at bare nyde fællesskabet. Hygge, træne lidt, snuse en hel del og lave lidt søgeøvelser. Sådan bare for at stimulere hunden på den fede måde…

Mobiltelefoner giver IKKE hunden en fornemmelse af tryghed og kontrol, som den der holder telefonen sikkert efterstræber. At kunne kontakte familie og venner på et hvilket som helst tidspunkt giver fred i sjælen for mennesker, IKKE for hunden, der fortjener opmærksomhed på lufteturen. Hvorfor i alverden har du ellers valgt at have hund???

Det er IKKE spændende at tage del i den teknologiske udvikling for en hund. Den har IKKE fornøjelse af dig, når du kigger hhv. på SMS og distræt efter hund, der er løbet laaaaangt foran dig, fordi den har opgivet dig. Hunde er kloge, og ret nuancerede. Jeg forstår simpelthen IKKE hundelufteres valg om lange telefonsamtaler, når de er ude at lufte Fido. Hunde kan da på et kort sekund, føle om de er ”det værd”, og tænk dig lige, hvis det modsatte også gør sig gældende? ☹

Alt alt med måde. Se dog, at fastlægge lidt egenregler i dit afslappende ”lufterum” med din ”elskede hund”. Giv den dog lidt kvalitetstid, hold øje med den, lad dog ikke stå til.

Min morgentur endte i let stress, da min hund og jeg oplevede en mobilhund styrte over parkvej (!) lige med halen i behold for at blive kuperet af en flyttebil med 50 kmt. Mobilhund var løbet fra ejer (og var i øvrigt i løbetid viser det sig – citat egen hanhund), krydset vej, for at ende foran os med blottet gebis og strittende børster….

Tjaaa, heldigvis fik jeg passificeret Mobilhunden, så ejer kunne løbe over og få sat snor på etc. Den efterfølgende mobilsvada, der strømmede ud fra mine læber, er ikke smuk til gentagelse.

Men PLEASE, lad det være inspiration til at stramme op rundt omkring. De elskede, dejlige, kloge hunde fortjener vores opmærksomhed, i det mindste på deres gåture – dagens højdepunkt. Vent med at svare mobilen til du er hjemme. Måske det er meget sundt? Og hvad bedre årsag kan tænkes – end ”for hundens skyld, var du på lydløs”…

Om fleksliner…

FLEKSLINER – Guds gave til hundeejeren ELLER fandens værk ?

Uden I ved det, er det jo jer som løbende inspirerer mig til et skriv, en artikel eller blot et opslag om vores elskede hunde.

Denne gang handler det om fleksliner, som jeg oplever har mange øgenavne og som vækker mange følelser. I det kommende skriv, vil du ikke være i tvivl om min professionelle mening. MEN lad mig endelig kende din holdning ligeledes. Det er jo sundt og fordrende med en debat i mange farver 😊

Fleksliner sås første gang i bybilledet i slut 90érne. Jeg husker tydeligt en kollega, som begyndte at sælge dem. På daværende tidspunkt tænkte mange, herunder jeg selv – jajaaaa – den er glemt om et par år. Sideløbende med tanker om Internettet eller de der mobil telefoner….

I mit univers, er det ikke et enten eller. En fleksline er en mulighed for en langt større frihed på gåturen for mange hunde. En fleksline er frihed, mere motion, mere leg og filihankat. Jeg opfordrer mine kursister til at bruge fleksline HVIS de ønsker en fleksline – NÅR Fido har lært IKKE at trække i sin ordinære line. Jeg forstår ønsket om brug af fleksline MEN VENT til hunden har lært at gå uden at trække. Processen ”gå pænt” kan være kort og målrettet, hvis ejer er konsekvent med samme længde line. Ergo, hvis ejer i ny og næ synes hvalpen skal have en fleksline på, tager processen (i bedste fald) en længere tid. (Her taler jeg ikke om BAT træning – så er det understreget).

Når så Fido går tur, konsekvent uden at trække, kan fleksen indføres. Men herfra følger der et stor ansvar i forbindelse med ejers administration af fleksline OG hund?

Hvad mener jeg så med det? Hrmmmm – jo, lige et par musts :

  • En hund i fleks agerer IKKE som var den er løs – mentalt. Det tror mange hundeentusiaster desværre. En hund i fleks ved godt den er på snor. Ergo agerer den nogenlunde på samme facon adfærdsmæssigt, som havde den en ordinær line på.
  • En hund i fleks har IKKE samme kontakt til ejer, som var den i en ordinær line. Hunden kan jo suse 4/5/6 meter frem OG TILBAGE, dvs antal meter x 2 i alt. (Har du øjne i nakken? Nej vel – så kig bagud når din flekshund sakker bagud).
  • En flekshund bør ikke hilse på andre snorhunde hvis du ikke kan prale af det store flekskørekort. Med andre ord: Det er MEGA tåbeligt at lade sin hund vikle andre hunde ind i en fleks. På denne måde vil den fremmede hund (og evt. din egen ligeså) føle sig begrænset, og SMUTSKI opstår der meget let en konflikt mlm. hunde i deres møde. Skal din hund hilse i sin fleks, er det dit ansvar at følge med rundt, eller vikle dine arme i sindsyge positioner, så INGEN af hundene er begrænset/viklet ind.

En fleksline kan meget hurtigt blive til en skærende, brændende line. Hvis din flekshund suser forbi et menneske eller flere, derefter drejer eller endda ”fanger” et menneskes ben, SÅ har du altså et forklaringsproblem. Lad nu være med de tynde fleksliner. Skal du bruge fleks, så brug dog sparepenge på at købe én af de nyere, brede liner, der stadigvæk kan brænde, men har det lidt sværere ved at skære. Det gør pivende ondt. Jeg har prøvet det mange gange…. Og det ER bare ikke i orden.

Så ”Hvor hører en fleksline så til?”. Tjoo, i mine øjne på steder i naturen, hvor din hund kan nyde mere frihed uden at genere andre hunde eller mennesker. I naturen hvor der ikke er hundeskov.

”Hvor hører en fleksline så ikke til?”. Tjooo, i mit univers, IKKE på en gågade, på en trappeopgang, på et smalt fortov, på en parkeringsplads, hos dyrlægen. Alt dette naturligvis i udrullet stand. Problemer med fleks er jo i øvrigt blot, at alle fleksejere synes de havde låst fleksen. Så ”undskyld” – jeg troede at……… og det er sq bare mega irriterende….. og kan føre til meget triste situationer.

Jeg bruger skam selv fleksline. Min hund har gået pænt siden han var 9 uger (husk jeg lever af dette her) 😊 så fleksen er i bæltetasken og kan tages frem når vi er i naturen uden at måtte være løs (min hund altså), ellers har han altid sin ordinære line på. Den ordinære line signalerer kontrol til andre hundeejere, og mennesker der ikke har hund (JA – de findes…!!!).

Rigtig god weekend med alle jeres liner….og sørg for at gøre hundeverdenen et godt og sikkert sted at være…

ULVETIMEN……

ULVETIMEN….

Når hvalpen får sorte øjne, bjæffer dig op i dit ansigt, bider i dine ben, arme, hænder, får børnene til at græde og derefter spurter rundt i hjemmet i cirkler – op i sofa, rundt i køkken og ned under stolene…

Man kender knapt sin skønne hvalp, når den leverer en fuldbyrdet ulvetime…… Læs hér, hvad og hvorfor.. Foto: Rolf Flor

Bare rolig – I gør ikke noget galt overhovedet. Det er en udfordring, som mange hundeejere oplever med deres hvalpe/unghunde.
Hvalpen er ikke streng, grænsesøgende, ondskabsfuld eller provokerende. Hvalpen er midt i Ulvetimen – gys….

Hvalpen skal af med dagens sidste energi, samtidig med at visse teorier peger på at hvalpen fejrer samværet og en god dag der snart har ende.

(Undtagelsesvis kan hvalpen dog være overtræt/stresset…… og kan ikke finde ro – det er en anden snak…)

For at undgå gakkelak tendenserne, må du sætte et mål om at hvalpen får lavet om på sit skema. Med dette mener jeg, at der er forskellige muligheder for nedgradering af energi til afvikling af en ulvetime…. Blot husk på, at hvalpen IKKE skal straffes – du skal ”bare” sørge for at kode energien til noget mere hensigtsmæssigt -og andet.

Her et par eksempler, der givetvis vil understøtte dit mål:

Når du nu ved at ‘ulvetimen’ er på vej, Så find noget sjovt og lækkert den kan beskæftige sig med inden urolighederne starter. Endelig INDEN de starter. Ellers vil det opfattes som en belønning, og dermed positiv forstærkning på netop den handling, som du ønsker elimineret.

Du kan f.eks. sætte hvalpen væk, med en spændende beskæftigelse/bide ben/legeting. Du kan med succes benytte et babygitter (Brug aldrig lukkede døre) til adskillelse. Således vil hvalpen ikke føle sig afsondret. Luk lågen op SÅ SNART hvalpen/unghunden er rolig igen.
Man kan naturligvis også benytte haven, hvor hvalpen kan få afløb for sine cirkler og gakkelakker,  inden den lukkes rolig ind i stuen på ny. Lader man hvalpen/unghunden komme ind for tidligt, sættes hvalpen blot bag babylåge/ ud på legepladsen i haven igen – uden at det bliver en straf, det vil nemlig på ingen måde hjælpe hund eller jer.

Personligt synes jeg det mest virkningsfulde er at ændre på hvalpens/unghundens skema. Dvs. lav om på rytmen/rækkefølgende og rutinerne på tidspunktet. Du kan f.eks. vælge at gå en tur med hvalpen, lave play dates, søgeøvelser udvidede steder end blot i huset og haven. Prøv at finde ud af hvad det er der fremkalder gakkelak Ulvetimen. (eksempel: hos mig er det min hvalps babymadres og et stræklagen der nemt kan komme henoveder snuden……. VUPTI SÅ er der fuld gallop og gøen og flåen og vælten alt)

Her er et par eksempler, der ABSOLUT ikke skal gøres:

  • Skubbe, slå og sparke hvalpen væk fra det den er i gang med at bide i
  • Fiksering af hvalpen (det er IKKE et barn)
  • Skrige, gale og råbe ad hunden (Den hører dig ikke i den stemning)
  • Kaste noget efter hvalpen, bare for at chokere/forskrække den

Vær foran… så du ikke bliver gal og skør 😊
Det er helt normalt og meget forståelig adfærd, der ikke må stræffes.
Det bliver bedre – give det tid, da det oftest er hvalpe- og unghundeadfærd.
Husk mit mantra ”Det Ender Godt”…

God fornøjelse!!!